Ballade i Fysik kemi... hehe 'ka-BOM!' //Andy//

//Ok tak:D//

Sam lo og nikkede. "Ja det håber jeg da så sandelig, ellers har jeg sgu ikke fået særlig meget ud af den her skole." svarede han. Det ville faktisk være pænt deprimerende hvis alt hans slid og slæb ikke ville give ham anden en liderlige præster og alt for mange lektier. Han sukkede stille ved tanken. *jubii~...* tænkte han sarkastisk. Samuel rejste sig op og gik stille hen til vinduet. Han satte sig op i vindueskarmen og lod solens stråler varme hans rygg imens han strakte sine arme over hovedet. Hans ene skulder sagde knæk og han skar en grimasse. *av*. Han måtte sidde og vifte frem og tilbage med armen for at den igen ville sige knæk og sætte sig på plads igen. Han pegede på sin arm og smilede fåret til Andy: "Jeg har ventet hele dagen på at den gjorde det der. Jeg havde en fornemmelse af det ville ske"

Andy blev bare siddende i sin seng og så efter ham med et smil på læben, han vende sin front mod ham og lyttede på hvad han sagde. han nikkede så og viste ikke hvad han ellers skulle sige "har du det ?" spurgte han om og kunne ikke forstå at nogle ville vente på at det skulle sige knæ, selv ville han lade være med at røre på sig selv hvis han havde den fornemmelse "hvad er din største hemmelighed ?" spurgte han om og vippede frem og tilbage

Sam grinte og rakte drillende tunge af ham. "Ja det er jo det jeg står og siger din nød"

Andys næste spørgsmål fik Sam til at spærre øjnene op.

*Fuck!*

"Næste spørgmål" svarede han med det samme.
Hans kropsholdning var blevet stiv og hans skuldrer var trukket en smule længere op end normalt. Han tonefald var vagtsomt og, om ikke en smule nervøs? Det var en af de få grunde til at han IKKE legede den her leg. På et eller andet tidspunkt ville spørgsmålet pege på dét.
Eftersom legen ikke tillod en løgn -og han brød aldrig reglerne i et spil - måtte han bede om ikke at svare i stedet for at finde på noget. "Næste spørgmål" gentog han en smule fastere og lagde armene beskyttende omkring sine ben. Hans blik var rettet direkte mod Andy og hans øjne havde fået en hvis glød der samtidigt fik dem til at se tomme og magtesløse ud. *Fuck*

Andy blev bare siddende og nikkede med et smil på læben "så siger vi det" sagde han og kravlede over til kanten på sin seng, så han kom tætter på ham. han så lidt på ham og kunne ikke forstå hvad der var galt med hans spørgsmål, dog ville han havde det dårligt hvis det var ham der fik det spørgsmål "vil du ikke svare på det ?" spurgte han om og ville ikke havde legen sluttede, han lag sit hoved lidt på skrå og blev mere nysgerrig. han rejste sig op og gik hen og satte sig op ved siden af ham "kan godt forstå hvis du ikke vil svare på det" sagde han stille

*Årh de øjne! Sig mig er han overhoved klar over han giver mig hundeøjne-blikket?!*
sam kløede sig nervøst i baghovedet og så usikkert på Andy. "A- Altså kan vi måske tage det på et lidt senere tidspunkt?" Han rynkede let sin pande og skød kæben frem i en nervøs trækning. "Jeg kan bare ikke - altså! - Kan vi tag nogle flere spørgsmål først?" spurgte han til sidst bedende. Han lænede sig frem og lagde hånden på Andys bløde hår. "Be om" sagde han med et lille skævt smil.


//Har faktisk ingen idé om hvad den mørke hemmelighed er endnu.... xD//

Andy nikkede stille og havde intet imod det "det er helt okay.. men jeg glemmer det ikke" sagde han og så ned mod gulvet, og prøvede at finde på et andet spørgsmål. han stivnede når han mærkede hans hånd i sit hår og kæmpede for ikke at gå i panik, han træk vejret mere usikkert og så stift ned i gulvet "ha.. har du gået her længe ?" spurgte han om og fjernede ikke sit blik fra gulvet

Sam bemærkede Andys stivnen og kiggede undersøgende på Andy inden han fjernede sin hånd med tøven. "Nej overhoved ikke" svarede han langsomt, stadig lidt usikker på hvad der var galt. "Jeg er faktisk næsten lige kommet. Det her var min anden dag hvor jeg havde timer." Han lod sit blik køre granskende hen over Andys ansigt. "Okat min tur: Hvad er der galt?"

Andy så op på ham når han fjernede sin hånd, det fik ham til at ånde lettet op og nikkede så "jamen så velkommen" sagde han og viste ikke hvad han ellers skulle sige, han havde ikke selv gået der længe og var derfor ikke klar over hvad man sagde. han sad bare helt stille og tog sin ene hånd op i håret og klødet kort i det "kan bare ikke klare at folk røre mit hår" sagde han og var ikke glad for at udbyde det, og håbede derfor på at han ikke ville spørge ind til det

Sam fjernede hurtigt sin hånd. "Undskyld" mumlede han hurtigt og satte sig bogstaveligt talt på sine hænder. "Bedre?" lo han med et skævt smil og lod sin tunge rulle med "R"et. Han kiggede sig om i væreslet. Sam havde det med at analysere folks værelser og deres musik. Det sagde nemlig så meget om en person - det var i hvert fald det mr. Jeg-ved-alt psykologen havde fortalt ham. Han så drillende på Andy. "Hvad gemmer du ellers på, her i dit værelse?" Han smilede lumsk og hoppede ned fra vindueskarmen. "Du skal vide at du ikke finder en mere nysgerrig person en mig" sagde han over skulderen og gik tilbage til sengen for at stirre lidt omkring sig.

//sorry krea er lidt 'Meh' :/ //

Andy træk lidt på skulderne og begynde at smile igen, da han ikke spurgte ind til det og det gjorde ham i bedre humør "det er okay" sagde han og så efter hans hænder inden han så op på hans ansigt, han lag sit hoved lidt på skrå "du mærkelig" sagde han venligt og kunne godt lide at han rullede med tungen, det lød meget sjovt i hans øret. han fulgte ham med blikket og rystede let på hovedet, da han var sikker på at han ikke gemte mere "intet ?" sagde han stille og prøvede at tænke på om han gemte nået, han så hurtigt ned på gulvet da han kom til at huske at han glemte sin bamse. men han var sikker på at den lå trygt i tasken "er du sikker på det ?" spurgte han stille om

Sam nikkede uden at vende sig om. Han havde nemlig fået øje på en bamse. Sandheden var at han selv havde en lille ulve-bamse liggende under sengen et sted - altså, bare for en sikkerheds skyld!
Det var jo ikke ligefrem fordi han sov trygt. Han fandt sig selv i flere situationer end han havde lyst til hvor han vågnede op med et skrig og koldsved.
Han gik nysgerrigt hen til den og samlede bamsen op.
"Den er sød" sagde han oprigtigt og gav den til Andy. "Har den et navn?" spurgte han med et lille smil. Hans hed Wolfie. Ja okay! Måske ikke det mest kreative navn - det er da i hvert fald bedre en Ulven Ulv som min mor så fint foreslog.

Andy så chokket på ham og var sikker på at den havde ligget i hans taske, han tog blidt imod den og begynde at rødme vildt meget. han trykkede den ind til sig og så ned på den, han så op på ham igen "tak" mumlede han og prøvede at holde den røde farve væk fra sine kinder, han lod sine fingere glide hen over dens hoved "Migo" sagde han stille og bed sig i læben, da det var ret pinligt at hans bamse blev fundet. han lukkede stille sine øjne i og træk sine ben op til sig "du er meget nysgerrig" sagde han drillende

Sam smilede skævt. "Selvfølgelig!" udbrød han og dansede rundt om sig selv som om han lige havde fundet enden af en regnbue. Han var godt nok hyper lige nu!
"Hey,hey - skal vi ikke gå udenfor eller noget?" spurgte han med et grin. Selvom hans krop og stemme lød som om han var på lightergas var han ganske rolig i sit sind. Han syntes bare han trængte til lidt luft og hvad er bedre end at have en god ven med? - Og bamsen, hvis Andy nu valgte at tage den med.

//Krea er stadig lidt 'meh' :/ //

Andy så over på ham og smilte, han kastede sin bamse over på sengen "jov det kan vi godt" sagde han og tog fat i ham og træk ham over til sig, han lag sine arme omkring hans hals og hoppede op på hans ryg. han lag sine ben tæt omkring livet på ham, og viste at en mindre året ville kunne gå rundt med ham på ryggen. så var sikker på at Samuel også kunne "hyp hyp hest" sagde han og trække ham i siderne med sine lår, da han ikke havde lyst til at sparke til ham. han lag sit hoved på hans ene skulder og smilte stort

Andys pludselige nærhed fik ham til at stivne men han slappede hurtigt af igen. han lo og hoppede på stedet for at få Andy til at sidde ordentligt. Han gik hen til den lukkede dør, åbnede den, og var igen ude i friheden.
En pludselig tanke fik ham til at smile lumsk og han sneg sig et blik op mod Andy.
*Hehehe...*
Sam satte pludselig af og løb så stærkt han kunne - med Andy på ryggen - hen af gangen mens han efterlignede en hests vrinsken. Døre på rad og række fór forbi dem iindtil han nåede til enden og måtte stoppe op. "Godt nok" stønnede han forpustet.
*De her gange er vel nok lange!*

Andy kunne ikke lade være med at smile stort, mens han røg op og ned når Samuel hoppede. han så hen mod døren mens den kom tætter og tætter på, han kunne ikke lade være med at smile af det. og det var nok en af grundene til at han var glad for at han havde spiseforstyrrelse, det var at de fleste kunne bære ham. han lukkede sine øjne kort i da han begynde at løbe, han gav et grin fra sig af det. og kunne godt lide at mærke luften mod sit ansigt, han så over på hans ansigt og smilte "hvad er godt nok ?" spurgte han om og kunne godt høre på at han var forpustet, og var ikke sikker på om han skulle gå ned fra hans ryg eller ikke

Svært var det ikke at bære Andy. Næsten for nemt. "Sig mig spiser du atomer til morgenmad?" spurgte han drillende og rettede sig op. Selvom han blev forpustet var han i god nok form til nemt at få den almindelige åndedræt tilbage. Han åbnede den store dør de stoppede op ved og sollys blændede dem begge. Han kisede med øjnene og skubbede døren helt op og trådte ud i det gode vejr. Små hvide skyer sejlede hen over himmelen og en flok gæs fløj i 'W' formation over hovederne på dem. "AH!" sagde hab og strakte sig.
Der var nu intet som naturen.

Andy så på ham og rystede på hovedet, han tænkte lidt over det og overvejede om han skulle sige det til ham "je.. jeg spiser slet ikke morgenmad" sagde han da det var et af tidspunkerne hvor der slet ikke kunne komme nået ned, dog om aftenen var det der hvor der kom mest ned. selv om han godt kunne gå hen hel dag uden at spise nået, dog drak han nok til at dagen skulle gå godt. han lukkede sine øjne hurtigt i da han mærkede solen stråler mod sit ansigt, han åbnede dem langsomt og så op på himlen "jeg hader fugle" hviskede han stille da han var bange for dem, bange for at de ville komme ned og æde hans øjne. han vende sit blik mod skyerne og pegede hurtigt på en "bil" sagde han som et lille barn og lag sin arm rundt om halsen på ham igen

//sorry jeg ikke har svaret men har først opdaget det nu :/ skal ud med hunden -ved ikke hvornår keg er tilbage ><'//

//det gør altså ikke nået.. er også igen med Grislings underskrift//

Sam så lamslået på den unge dreng foran sig. "Spiser du ikke morgenmad? Det er jo det vigtigste måltid på dagen!" - Sams yndlingstidspunkt på hele dagen var morgenmad, som man måske kan høre.
Sam opfangede kun lige Andys næste sætning. Andys stemme dryppede af rædsel og frygt og han så overrasket fra Andy og til de smp prikker på himmelen.
Han kendte godt selv til den slags rædsel. Han havde det for nåle og mørke -*To fobier, jubiii-.-* - selvfølgelig forekom den ene ikke lige så tit som den anden.
Sam lagde en trøstende hånd på Andys skulder. "De vil ikke gøre dig noget. Ikke så længe jeg er her!" sagde han med et skævt smil.
Andy pegede pludselig mod en af de hvide skyer og sagde "Bil" og Sam lo stille. *Hovr kært*
"Sørme også" gav Sam ham ret.

Andy rystede let på hovedet og træk derefter på skulderne, da han endelig ikke kunne gøre nået ved det. selv om hans spiseforstyrrelse havde det meste af skylden, men han havde aldrig kunnet spise morgenmad eller ikke når han var en lille baby. han fik det som om at skulle kaste op bare efter lidt at spise, og det viste han godt at nogle ikke kunne klare at få at vide. og derfor snakkede han ikke så meget om ham selv og om mad, han spiste heller ikke slik i nogen stil. han så op på fuglene og træk på skulderne "nej.. men det vil de når du ikke er her hos mig" sagde han og gemte sit ansigt ned mod hans skulder, han så op på skyen igen og nikkede "uh uh.. et hjerte" sagde han og pegede over på en anden sky

Sam klappede Andy blidt på skulderen og lod sit blik følge fugle flokken. "Bare rolig, je gbliver her." mumlede han og så de smukke fugle forsvinde bag den næste bygning. Da Andy endnu en gang pegede op mod himmelen for at udpege en skyformation slog han blikket tilbage mod himmelen for at se hvad det var han pegede på.
Tja - det kumme vel godt ligne et hjerte, dog en smule derformt, måtte han erkende.
Han flyttede blikket tilbage mod jorden og gæstikulerede mod græsset inden han blidt trak Andy med sig ned på den kølige jord. Han lagde sig derefter på ryggen med det ene ben over det ande og pegede op mod skyen til højre for hjertet.
"Drage" konstaterede han.

Andy så på ham og nikkede, selv om han var sikker på at Samuel ikke ville kunne stoppe ham. så stolede han alligevel et eller andet sted på ham, da det nok var det samme sted som viste at fugle ikke ville gøre det mod ham. han så kort op på himlen og nikkede, inden han gik med ham når han blev trukket. selv om han var lidt usikker på det så gik han alligevel med, han så på ham og smilte stort. og satte sig bare ned på hans mave og så op på himlen og nikkede "en kage" sagde han og pegede bare på en sky som slet ikke lignede nået