til Andy

Jayden trak sin hånd til dig og smilede stort til Andy og derefter flyttede blikket over mod sin bror og begyndte at prikke drillende til ham "det ved jeg godt jeg kunne bare ikke huske hvad han hed!" svarede han utålmodigt tiln sin bror, hvorefter han fik et forvirret udtryk i ansigtet, hvad var det de havde snakket om? "hvem er det egentlig der for med os at bestille og hvorfor?" spurgte han og kløede sig i nakken da han ikke var så vild med at slås eller få tæsk. Han kiggede spørgene hen på sin bror og afventede et svar.

Ethan træk på skuldrende "det er intet nemlig" grinte han og træk på skulrnde. han smilte stort og betragtede Andy lidt "nem men alligevel..hvis de ikke kunne lide det første gang kan de vel heller ikke anden gang og s¨å er der bølle bank igen" sagde han med et lille grin og så så på Jayden "rolig nu mester...Andy's næsten kæreste har fået bank af nogle af de ældre fordi de ikke kunne lide de var sammen" sagde han med et smil og tog fat i hans finger, så han ikke kunne prikke til ham mere. han så på NAdy igen og smilte skævt " det er okay min bror ved det ikke?" spurgte han så om.

Andy så skiftevist på dem, og kunne stadig ikke fatte at de lignede hinanden så meget "det ved jeg godt.. men David siger at han kender dem og at de ikke røre ham igen" sagde han selv om han ikke troet på det, han smilte venligt til dem og nikkede til at det var okay. da han var sikker på at de ikke sagde det videre, selv om han selvfølgelig ikke viste om det de ville gøre det "ja er okay.. så længe det ikke kommer videre" sagde han og smilte, han lag sin hage ned mod sin knæ'er "hvordan er det at havde en gående rundt som ligner en selv?" kom der pludselig ud af hans mund, uden at havde tænkt på at han ville spørge om det

Jayden var stadig en smule forvirret, men lod det ligge da det lød som noget der gjorde hans nye ven Andy deprimeret, istedet smilte han stort af Andys spørgsmål, det var et spørgsmål han hørte tit og det var faktisk meget rart at have en der havde den samme tankegang som en selv, men på den anden side kunne deres far ikke endgang kende forskel på dem og det var en smule trist at ingen kunne det, det gjorde det en smule sværere at binde sig til andre når de ikke kunne skeldne dem fra hinanden "Jah hvordan vil du beskrive det Ethan?" spurgte han og kiggede med et skævt smil på sin bror, han hentydede tydeligvis til Andys spørgsmål om hvordan det er at have en der ligner sig selv.

Ethan lyttede til hvad Andy sagde og lagde hovedet let på skrå "okay..jamen håber han ved hvad han gør" sagde han med et lille smil og træk på skuldrende. han sad og smilte lidt af det hele og syntes blot det er sjovt at det var hyggeligt at snakke med Andy og at det var sødt han var sp beskyttende for David. han så så lidt på Jayden og tænkte lidt over spørgsmålet "øhm...jo altså det kan være ret irriterende når folk bytter om på os, men det er nu meget sjovt for man kan lave så meget ballade med det så...jeg syntes det er en meget sjovt ting..men selvføægelig det kan havde sine ulember" forklarede han med et stort smil og lagde sin arm om hans skuldre, men træk så hurtigt Jayden ned og holdte ham fast me armen ind til sig. hvorefter han knyttede sin hånd og knubede den mod Jayden's hovede, imens hans så på Andy med et stort smil.

Andy så skiftevist på dem og nikkede stille, mens han prøvede at huske hvem der havde hvilket tøj på "det gør jeg godt nok også, ellers må¨jeg slå flere ned" sagde han og kunne ikke lade være med at smile, selv om han ikke havde lyst til at slå nogen også. da han ikke ligefrem var den som slog andre, han kunne bedre lide at være venner med andre eller bare lade dem være alen. han lyttede på hvad Ethan sagde og nikkede med et smil på læben "det må da være irriterende at hvis den ene laver nået dumt så er det den anden der får skylden ?" sagde han og kunne ikke tænke sig nogen tvillingebror eller søster, det ville være alt for mærkeligt at gå rundt og vide at der var nogen der lignede en. og mest hvis den person havde oplevet det samme som en

Jayden nåede lige at høre Andys svar og inden han nåede at sige noget var han blevet vældet om på jorden af Ethan, han trillede grinene rundt og tog fat i sin brors hånd for at hive den væk, men han hev dog ikke særlig meget da det jo ikke gjorde ondt på nogen måde. Han fik endelig hevet Ethans hånd væk og løftede sit hoved op så de var meget tæt på hinanden "Hvordan kunne du gøre dette imod mig?" snøftede han med falske tårer i øjenkrogen og de største hundeøjne op mod sin tvillingebror, det var ikke fordi han var ked af det, nej han var munter som altid, men dette var bare en anden måde at lave sjov på da han vidste at Ethan med lethed kunne regne ud at det bare var for sjov at han begyndte på sine falske tåre.

Ethan nikkede stille og lyttede til hvad han sagde "kan jeg godt forstå...men hvis ham David ikke klare det og du har brug for hjælp så må du sige til hvis du skal havde hjælp" sagde han med et smil på læben imens han gav sin bror en nugge. han så så på Jayden, da han kom fri fra hans greb og grinte lidt af ham "ja Andy det kan være meget irriterende, men nu laver vi det meste ballade sammen, så det gør ikke så meget" sagde han til Andy og grinte lidt af Jayden var så åndsvag. han klappede Jayden på kinden "jeg havde bare lige lyst" sgade han plabet og kyssede ham på næsen, men skubbede ham så væk fra sig igen og så hen på Andy igen med et smil på læben.

Andy så på dem og smilte venligt, han nikkede langsomt og så kort væk fra dem "det skal jeg nok.. jeg råber efter jer" sagde han og blottede sine tænder i et smil, selv om det ville være underligt hvis de så kom løbende som superhelter. han skiftede med at se på dem og kunne stadig ikke indse at der var to af dem, men heldigt at de havde to forskællige navne "når okay.. jamen så får i jo balladen sammen" sagde han drillende selv om han ikke kunne forstå selv hvad det sjove ved det var, men alligevel så han han det og kunne ikke lave om på det

Jayden lod sig blive skubbet lidt væk og kiggede så over på Andy igen, denne gang mere seriøst, men dog ikke alt for meget "Lige en gang til, hvem er David?" spurgte han undrende da han jo ikke havde fået første del af samtalen med og ikke helt havde fattet hvem David egentlig var. Han kiggede over på Ethan med et uskyldigt udtryk " Jeg laver da aldrig ballede!" svarede han, men det var åbenlyst løgn da de mindst lavede lige så meget. Han flyttede blikket væk fra sin bror igen da han gerne ville høre ANdys svar, det havde jo været et af de få gange hvor han kom med et seriøst spørgsmål.

Ethan så på Andy og grinte af det han sagde "du råber bare" sagde han glad og smilte stort. han så lidt på Jayden og rystede opgivende på hovedet, hvorefter han så på Andy igen og gav ham at blik der spurgte om han selv ville svare på det. han så dog derefter på Jayden igen og grinte meget af ham, da alle nok vidste eller hvertfald ville finde ud af at Ethan og Jayden nok var nogle af de værste ballademagere "ja vi for ballade sammen.. og jo Jayden du laver ballede.. du laver altid ballade" sagde han drillende og grinte lidt. han så på Andy igen og ventede på svar, da han egentlig også gerne ville vide hvem David var rigtigt. han vidste bare at han syntes David så lækker ud.

Andy så over på Jayden og smilte "det er ham jeg bor på værelse med" sagde han og vende sit blik tilbage på Ethan og nikkede, selv om han ikke var sikker på at de ville komme med det samme. men man havde da altid lov til at håbe på det "skal jeg nok.. så længe i kommer løbende som superhelte" sagde han og regnede ikke med at de kunne flyve, så derfor sagde han da de skulle komme løbende. han plejede at hade folk der lavede ballede da det altid gik ud over ham, men sådan virkede det ikke denne gang. og det var nok en af grundene til at han ikke bare gik sin vej "det er jo altid nået" sagde han og gav et lille grin fra sig

Jayden kiggede lidt på Andy mens han hørte svaret, han havde selvfølgelig set David på skolen og vidste nogenlunde godt hvem han var og han synes det gav mere mening at de snakkede om ham når Andy boede på værelse med ham. Han kiggede opgivende på sin bror og rystede lidt på hovedet af ballademager kommentaren, men han sagde dog ikke noget og smilte istedet igen og strækte armen ud ligesom supermand "Jeg skal nok komme flyvende.. sådan da" grinede han til Andy med hovedet lidt på skrå.

Ethan så på Andy med et stort smil og nikkede "uh og han er også din næsten kæreste" sagde han barnligt og grinte lidt. han så på Jayden og lyttede lidt til dem "jeg kommer nok løbene sidst jeg fløj der slog jeg mig" sagde han og hentydede til da han engang faldt ned fra et træ som ham og hans bor tilfældigvis klatrede i. han så skiftevis på dem og smilte stort. han satte sig så bag Jayden og lagde sig hen over hans ryg og støttede sin hage mod hans og lagde armene om hans hals. han havde stadig et stort smil på læben.

Andy så hurtigt over på Ethan og hævede det ene øjebryn "ja næsten" sagde han og en lyserød farve kom frem på hans kinder som fik ham til at se ned mod græsset, han prøvede at tænke på nået andet for at få farven væk. selv om det var vildt svært, når der ikke var andet end at tænke på end David's bløde læber. han rystede hurtigt på hovedet og så op på dem, han kunne ikke holde et grin inde "hvorfor slog du dig ?" spurgte han Ethan om og smilte, og begynd at ønske at han også havde en bror. da efter hans mening så det meget hyggeligt ud, men det var forsent at få en bror i hans øjne

Jayden rynkede brynene af det med næsten kæreste, men fandt det ikke specielt underligt at en dreng kunne være kæreste med en anden dreng, han og hans bror var efter alt også biseksuelle så han kommenterede det ikke "det kun jeg godt huske" grinte han og huskede hvordan Ethan var faldet ned fra et træ da de var mindre, han vidste selvfølgelig ikke helt præcist om det var det Ethan snakkede om, men han havde det på fornemmelsen og sådan var det tit med de to, han kunne næsten høre hvad han tvilling tænkte nogengange, men dog ikke helt. Han strækte armende bagud og lagde hænderne på sin brors nakke, mens han nussede sin brors kind en smule.

Ethan så på Andy og tænkte lidt over det at Andy rødmede sådan over det. det så næsten ud som om Andy ikke havde andet at tænke på en den der david. han nikkede og smilte stort "ja jeg slog mig..jeg skulle til lægen..jeg faldt ned fra et træ og brækkede benet" sagde han med et lille grin og rystede lidt på hovedet. han vidste at Jayden vidste hvad det var for en dag, da han jo havde været der og fordi at det havde været en af de mest voldsomme klatre ture han havde oplevet, men han kom nu tit til skade så det gjorde ham ikke det store. han mærkede godt Jayden's hænder i sin nakke og nød at blive nusset. det fik ham til at smile lidt mere og få et mere selsom udtryk i ansigtet.

Andy så over på dem og smilte stort til dem, han blottede sine tænder lidt i smilet. han stoppede dog hurtigt med at smile da han hørte hvad Ethan sagde "fald du ned af et træ?" spurgte han om og så på ham med store øjne, og kunne ikke se det sjove i det. men det måtte være en eller andet sort humor som Andy ikke forstod, han plejede dog heller aldrig havde nogen at snakkede med. så han var sikker på at han ville lære det på et tidspunkt, men hvornår det tidspunkt ville komme var han slet ikke sikker på. han var dog bange for at de ville tage alle de år som han havde levet, men der var intet andet end at vente og så. han smilte til dem og så skiftevist på dem

Jayden grinede lidt af sin bror da han altid kom til skade, men det gjorde han også selv så det var faktisk ikke noget at grine over, det var vel bare deres humor med hinanden "ja du sku klodset nogengange" smilede han drillende, han vidste dog godt at da de havde utrolig end kropsbygning var de ca lige klodsede og lige elegante sådan var det vel, det var det samme med deres personlighed utrolig ens når det kom til stykket

//sorry blev lidt kort//

Ethan så på Andy og kunne godt se han ikke syntes det var sjovt, men hans smil blev dog siddende på hans læber "ja det gjorde jeg..men det gør nu ikke så meget, for det er længe siden jeg kan bare ikke lide at klatvre i træer længere" sagde han med et lille skulder træk og trykkede isg lidt tættere på Jayden. han slikkede ham for sjovt op af kinden "du er sku ikke meget bedre" sagde han med et grin og knugede sig fast til ham.

//ditto her//

Andy sad helt stille og så skiftevist på dem, han kunne ikke lade være med at smile og nikkede stille "jamen det kan man da også godt forstå, at du ikke kan lide længere.. det må da havde gjort mega ondt ?" sagde han stille, og viste ikke hvad han ellers skulle sige. han lag sin blok stille ned ved siden af sig og bøjede sig hen og prikkede til Jayden, for at se hvis de fald om af det. han havde begynd at blive klar over at der var to af den samme, og derfor prøvede at finde mere ud af hvordan han kunne se hvem der var hvem. da han var sikker på at det ville være pinligt at kalde den ene den anden's navn

Jayden der båede havde sin egen og sen brors vægt på sig begyndte at svaje lidt da Andy begyndte at prikke til ham, han fik et koncentreret udtryk i ansigtet mens han prøvede at holde sig oprejst "Andy, hvad laver d..!" mere nåede han ikke før de to tvillinger ramte jorden og for en gangs skyld var Jayden landet nederst. Det havde ikke gjordt specielt ondt og straks efter slog han ud i latter igen, han kunne godt lide Andy for selv om han var mere stille end dem så var han jo faktisk flink nok.

Ethan nikkede og smilte skævt "ja det gjorde ondt" sagde han og holdte sig godt fast til Jayden. han mærkede godt Jayden stod og svajede lidt og han var nu ikke så glad for Andy stod og prikkede til ham, da han vidste Jayden sikkert ville falde. og det havde han jko så ret i. Ethan var parat til at lande nederes som det plegede at være, men begyndte med det samme at grine over at det var Jayden der landet nederest denne gang. han stirrede lidt på Jayden og smilte stort "haha!!!" greinte han hånligt og smilte kæmpe stort med loidt sindsyge øjne. han så så hen på Andy "det var sjovt" sagde han glad og rejste sig op, hvorfetre han begyndte at læbe rundt i ring.

Andy så på Ethan og nikkede "det lyder ikke så godt" sagde han og begynde at smile stort når de begynde at svaje, i hans øjne så det virkeligt sjovt ud og kæmpede for at holde et grin inde når de fald "skulle bare se hvis i fald om af det" sagde han og kunne ikke holde sit grin tilbage længere, han lag sine hænder foran sin mund og begynde at grine. han så hen på Ethan's øjne og begynde at grine mere af det, og hans tåre begynde at løbe ned af hans kinder "ja det var.. fra mit synspunkt var det virkelig" sagde han og prøvede stadig at holde sit grin tilbage, selv om han næsten kunne opgive det

Jayden kiggede lidt dødt ud i luften, men de to andre begyndte at grine, damn det var jo ellers altid Ethan der lanede nederst, han kunne dog ikke holde grinet inde ret længe og lavede præcis samme ansigt som Ethan, mens han begyndte at storgrine, mens han slog hånden ned i jorden et par gange. Han havde opgivet før han prøvede at få Ethan af ham, men det var også okay sådan her for selvom han lå lettere ubehageligt så var det okay da han altid landede på sin bror så hans bror måtte vel også gi ham igen.