Phew.. Livet er sq hårdt synes du ikke Jared?

Dato:har ikke styr på sådan noget
Dag: fredag
Tid: 12.23
sted: i et hjørne af drengenes badeværelse
omgivelser: toiletter og bade.. ingen mennesker

Romeo stod lænet op ad en væg helt henne i hjørnet af drengetoilettet. Han var iført en stor åben mørkeblå hættetrøje med ordene 'lev stærkt, dø ung!'. Sandheden var at han faktisk ikke var her for at gå på toilettet som han havde sagt til læreren, næ nej. Dagen havde været hård og han havde simpelthen bare fået sådan en lyst til en smøg. Romeo var stadig i dårligt humør efter ikke at have røget hele dagen også nu hvor han stod afslappet op ad muren med en smøg i munden. Han havde lukket øjnene for at nyde cigareten lidt mere. En gang imellem tog han hånden op til smøgen for at puste den grå røg ud, ellers stod han helt stille. Han vidste godt at man ikke måtte ryge herinde, men hvem skulle sladre? et lille smil formede sig på hans læber mens han stadig stod og nød smøgen.

Det hele svimlede for ham idet han smækkede døren til drengenes badeværelse op og støttede sig til væggen da han gik ind. Hans vejrtrækning var hurtig men også anstrengt og hans øjne kunne ikke rigtig focusere og dog vidste han at dette ikke have nået højdepunktet endnu. Uden at bemærke at der var andre tilstede, gik han usikkert over til vandhanerne, lod noget vand løbe ned i sin håndflade og slugte den pille han havde fundet frem på vej her til. Jared tog en dyb indånding og støttede sig op af væggen.

Romeo så op ved lyden af nogen der kom ind. Personen var nok ca på samme alder som ham selv og lignede en der havde set et spøgelse eller blevet ramt af en skolebus eller noget i den stil "wow du ligner en der kunne bruge en smøg" sagde han roligt og blev stående hvor han var. Det så ikke ud som om drengen havde opdaget ham, for han så ud til at være temelig langt væk lige nu. Romeo pustede lidt mere røg ud inden han igen proppede smøgen ind i munden.

Jareds hjerte hoppede et slag over da lyden af en stemme kom til ham og da han hurtigt så op, var det første han fik øje på, en fremmed fyr som stod lænet op af den anden væg. Han begyndte at slappe lidt af da han kunne mærke pillens effekt men stadig kunne han ikke trække vejret dybt, så hans åndedrag var lette men også lydløse. "N-nej" begyndte han og sank "hvem er du?" spurgte han og så på ham mens han støttede sig til væggen.

Romeo kløede sigg lidt i nakken af hans korte svar og sukkede opgivende "nej du har nok ret, at dømme efter din vejrtrækning har du vidst fået for mange" svarede han og kiggede med et kækt smil over imod drengen der stadig lignede en der var ved at dø "Jeg er ..øhm en person du mødte herinde mens du var ved at kaste op eller noget.." svarede han undvigende og kiggede lidt til siden. Han havde ikke noget problem med at fortælle drengen hvem han var, men lige nu virkede det sjovere at drille ham.

Jared så på ham og rystede på hovedet "jeg ryger ikke" sagde han med en let skælvende undertone mens hans syn blev bedre og åndedragende roligere og mere regelmæssige. Han bed sig i læben, og brød sig virkelig ikke om at blive drillet i en situation som denne selvom han var ved at få styr på den. Lugten af tung røg mødte ham og et lille host undslap hans læber da han ikke var vant til den slags "jeg tog en pille det er det hele"

Romeo spadserede roligt over til drengen "du skulle prøve det" svarede han og begyndte langsomt at gå rundt om ham mens han undersøgte ham grundigt "imod hvad dog?" spurgte han koldt og fortsatte med at undersøge drengen. Havde han astma eller sådan noget? nej så skulle han bruge en spray dims. Hmm hvad kunne det være?

Jared så på ham og trak på skuldrene. Han havde tit tænkt på at prøve det, men havde aldrig rigtig brudt sig om lugten eller tanken om at skulle indhalere al den røg som samlede sig i kroppen og gav rygerlunger og alting. "En sygdom jeg har" sagde han lidt usikkert men stadig roligt, og vidste ikke om han skulle fortælle ham om det eller ej. Han var jo trods alt fremmed.

Romeo stoppede op og løftede et øjenbryn "Ja det så i hvert fald voldsomt ud" svarede han henkastet og rækte en hånd frem imod drengen "Jeg er Romeo og du er?" spurgte han for at være i det mindste en smule venlig imod den fremmede som han indtil nu bare havde drillet, men han kunne ikke lade vær sådan var han bare.

Jared kunne ikke lade være med at blive fornærmet over at den anden tog det så let og ikke tilbød sin hjælp eller noget, men sådan var nogen folk jo, og sådan kunne Jared også selv være. Det vidste han også godt og det var nok også derfor han ikke bebrejdede fyren. "Jared" sagde han og rettede sig lidt op men støttede stadig med den ene hånd på vasken. Han tog hans hånd med sin egen blege og spinkle. Han snakkede ikke meget, men han var jo stille af natur

Romeo klemte hans hånd og lod sin egen hånd falde ned i hans hættetrøjes dybe lomme. At dømme efter Jareds spinkle og blege hånd kunne man nysten mærke at han havde et dårligt helbred, det var ligesom om at det gled over i en selv når man stod så tæt på, men da andre folk nok ville have flyttet sig blev Romeo stående hvor han var og stirrede på Jared, hvorfor vidste han ikke helt.

Om Romeo så havde været varm eller kold havde Jared ikke mærket det, og det var han faktisk ret irreteret over. Han ønskede jo at mærke andre mennesker og deres nærhed, men der var jo en barriere i vejen. "Burde du ikke have time?" spurgte han - egetlig bare for at få noget at snakke om - og spekulerede lidt over hvorfor han ikke gav slip på ham som mange andre havde gjort. Jared gav dog tilsidst stille slip og lod begge hænder glide ned i hver lomme. Han havde jo en god undskyldning for at blive væk fra resten af timen så han behøvede ikke skynde sig med noget.

Romeo trak sin hånd til sig da Jared gav slip og gjorde samme bevægelse som ham. puttede hænderne i lommen "Jo det burde jeg vel nok" svarede han temelig ligeglad og suede lidt i en cigaret. Skolens undervisning var han pænt ligeglad med lige nu og ville hellere stå her og snakke 'paly' her (Paly = Pale guy). Romeo smillede lidt for sig selv af det navn der var dukket op i hans hoved.

Jared nikkede svagt, lænede sig med et lille suk op af væggen og sank ned af den så han sad med armene om benene som var trukket op til ham. "burde jeg nok også" sagde han lidt irreteret og vidste egentlig ikke hvor det kom fra. Sandheden var nok bare at han somregel var som en pige med menstraution efter han havde haft et begyndende anfald.

Romeo formodede at Jared her ikke havde den store optur idag, nej tvært imod, men han lod sig ikke mærke med det, for sådan kunne han også selv have det når han ikke havde røget længe. Romeo lod sig sønke ned ved siden af Jared, stadiig med sin smøg solidt plantet i mundvigen "så fortæl mig Jared, hvad fejler du?" spurgte han mens han kiggede ned på hans cigaret.

Jared så ikke på Romeo da han lod sig synke ned ved siden af ham, men havde skam ikke noget imod det. Han var fristet til at fortælle alt om sin sygdom til ham da han spurgte, men var stadig usikker på det. "Noget uhelbredeligt...ingen kender navnet på sygdommen..men det er noget med at jeg ikke kan mærke tempereture.." begyndte han stille og havde egentlig bare brug for at tale om det "..også vil jeg dø i en meget ung alder hvis man ikke finder en behandling mod det" sluttede han og så kort på Romeo ved sin side.

Romeo der havde stiret dumt på sin smøg hele tiden kiggede lidt op på Jared igen inden han atter kiggede ned på smøgen "Det ser sku ikke for godt ud det kan jeg godt se" begyndte han sympatsik, men tænkte også at vis det havde været ham selv ville han ikke have nogen havde ondt af ham . Det var næsten som at se ned på folk jo. Så istedet for at blive ved det prøvede han istedet at mundre Jared op. Han gav ham et blødt slag på skulderen og gav ham et skævt smil "men hey så er vi 2 der nok ikke lever så længe, du ved hvad man siger 'lev stærkt, dø ung!" Romeo hentydede selvfølgelig til hans rygning når han sagde han ville du i en ung alder. Han havde mange gange fået at vide af nogle lærer at han røh alt ALT for meget og skulle trappe ned, men det skulle de sku da ikke bestemme.

Jared kom med et lille sakastisk grin og rystede på hovedet "nej jeg er sq død inden året er omme" sagde han og smilte lidt ved tanken. Han var egentlig ret taknemmelig for at Romeo ikke fortsatte med at spørge ind til det, da Jared ikke brød sig om når folk havde ondt af ham. Det fik ham til at føle sig svagt hvilket var noget han virkelig hadede. Han så på ham da han mærkede det bløde slag på skulderen, og smilte skævt "tja, sådan som du oser overalt må du jo falde død om på et tidspunkt" sagde han lidt drillende og trak på skuldrende "Nah, det er okay...er det virkelig så dejligt at ryge?" spurgte han og hævede det ene øjenbryn. Selv, afskyede han lugten af røg men vidste jo at der var noget beroligende over det at ryge.

Romeo trak på skulderen og tog smøgen ud af munden og over i den ene hånd hvorefter han pustede det grå røg op i luften "who knows.. vis du ikke ved hvad du er hvordan ved du så at du er død inden næste år?" spurgte han og hævede øjenbrynet "Ja jeg falder sku nok også om en af dagene" han så lidt tænksom ud da han sagde det og kiggede igen op på røgen som man stadig kunne se hænge i luften. Det var med et smil at han svarede Jareds spørgsmål "nææ.. men nogen af os er sku faldet i og kan ikke komme op igen, men hey vis jeg stopper så er jeg helt sikker på at falde om inden en uge" han grinede lidt på det sidste. Det var sandt, han klarede nok ikke dagligdagen uden sin trofaste rygepause.

Jared så kort på Romeos smøg og så ud i luften hvor røgen fra den, hang tykt og døsende. "dont know. Jeg har bare på fornemmelsen at mit liv slutter snart" sagde han og havde egentlig intet imod det da han altid havde hadet principperne i livet, men det var da også rart at kunne leve det uden at tænke på hvad konsekvenserne ville være når man blev ældre. Det var en frihed som ikke mange oplevede. Jared smilte lidt af det Romeo sagde og plejede normalt ikke at åbne sig for fremmede så hurtigt, men der var åbenbart noget over Romeos selskab som var anderledes end andres. "Så er det jo bare om du ønsker at stoppe" sagde Jared og havde vænnet sig til røgen så den ikke længere var så ubehagelig.

Romeo grinede en smule og skodede den snart udbrændte cigaret i en af fliserne i gulvet. Den glød der før havde været i den gik ud og snart var røgen også stoppet "Så det er fordi du ikke har viljestyrke nok til at leve" svarede han med et lidt sygt smil og fortsatte "Ligesom jeg ikke har viljestyrke til at stoppe" Romeo følte at de var lidt ens, selvom deres situation var anerledes så var det i begge tilfælde et spørgsmål om viljestyrke. En viljestyrke som ingen af dem på nuværende besad. "Du ved Paly, vi er sku temelig ens" hans stemme var blevet mere alvorlig "ja jeg ville kalde os kujoner" det var sandt, han følte at de var kujoner som de sad der og gemte sig bag deres lave viljestyrke, men han vidste selvfølgelig ikke om det var sådan 'Paly' havde det. Det var bare et gæt. Et skud i tågen fra hans cigaretrøg.

//Paly<3//