Det smukke landskab - Jared

Sted:: Søen
Tid:: Kl.16.00
Omkring:: Ingen, alle er indenfor..
Dag:: Lørdag
Dato:: D. 29
Vejr:: Solskin og en smule vind.
Måned:: Maj

Solens stråler dansede på søens overfalde og en pige stod i vand kanten. Vinden legede blidt med hendes hår og hun studerede solen der dasede lystigt. Hendes hånd gled over hendes pande for at stryge pandehåret væk. Det blanke hår skjulte for de krystalblå øjne, men Christella kunne sagtens se gennem det. Bag hende lå hendes taske, som stod åben så man kunne se hendes ting dernede. Der lå et penalhus, en tegneblok og en cheerleader uniform. Hun havde ikke alle hendes bøger på sig, for hun kunne ikke se det kloge i at have dem på sig i en weekend. Hun tænkte på tegningerne der var tegnet i hendes blok og vendte så om på hælen. Med hurtige skridt gik hun over til sin taske og satte sig på knæ. Christella rodede lidt rundt efter blokken og tog en blyant op fra sit penalhus. Blyanten skriblede over papiret og hendes tegning lignede mere og mere landskabet foran hende. Det var en af de ting hun holdte af at lave: Tegne, Cheerleading og møde nye folk. Hendes smil blev bredere og hendes tanker kredsede om det landskab hun tegnede. Christella sad i sin helt egen verden, hvor ingen ville kunne nå hende.

Det sorte pandehår viftede blidt ind foran hans ansigt og med en lettere irreteret bevægelse strøj han det om bag øret igen selvom han vidste at det om ikke så længe bare ville flyve ind og dække for hans udsyn endnu en gang. De andre befandt sig indenfor i øjeblikket og hele ugen var Jared blevet overfaldet af nye mennesker som ville byde ham velkommen og se ham an. Ikke at det havde været irreterende, men det blev bare for meget i længden, og især når man som Jared ikke var speciel socialt anlagt. Netop derfor var han taget herud hvor han vidste der ikke ville være nogen, eftersom alle befandt sig indenfor ligenu, og så kunne han vel godt skabe sig selv noget privatrum for en stund indtil han skulle tilbage til værelset hvor de hyperaktive tvillinger Ethan og Jayden sikkert ventede. Hans honning brune øjne fik et smukt skær i solyset som af og til trængte gennem trækronerne og faldt på ham. Jared gik i et roligt og afslappet tempo - nok til at opdage pigen ved breden længere væk.