Ikke løbe! - Mikako

Dato: IRL
Dag: IRL
Tid: 13.30
Sted: Svømmehallen
Omgivelser: Andre elever, men ikke mange
Vejr: Nydeligt
Påklædning: Badeshorts xD og mit tøj ligger ude i omklædningsrummet

"Ikke løbe!" blev det råbt med det samme, da Marcus og en anden dreng kom løbende ud fra omklædningsrummet, men de grinte bare lidt og løb videre og langs kanten. Det var hverken hurtigt løb eller spurt, det var bare roligt den måde de løb på og det så i hvertfald ud til at de havde styr på det. Den lærer som var dernede så surt efter dem og begyndte at gå efter dem, Marcus fik set sig kort tilbage på læren og grinte lidt og det samme gjorde den anden dreng som løb ved siden af ham. Marcus havde det med at drille lærene nogle gange, andre kunne tage det, imens andre ikke kunne. Læren opgav efter lidt tid med at fange dem, fordi de hele tiden løb væk fra læren, og det så ikke ud til at læren ville give sig tid til at løbe efter dem, langt fra faktisk. Marcus og drengen stod og grinte lidt igen, da de stoppede tæt på kanten ud til vandet og han så sig tænkende omkring på de andre elever som havde fulgt dem lidt med blikket og der var få piger som havde fnist lidt over at de havde drillet læren. Det gav Marcus meget opmærksomhed, når han drillede lærene og til tider slap godt fra det, men han gjorde det ikke for opmærksomheden eller for de kommetarer han kunne få fra de andre piger. Han gjorde det bare for at have det sjovt og for at være anderledes. Drengen ved siden af Marcus fik et ret drilsk udtryk og skubbede ham derfor ud fra kanten og der lød et ret stort plask, da Marcus ramte vandet.

Pigerne omkring Mikako fniste af Marcus, drengen fra 7. trin som alle kendte for at drille lærerne. Mikako kunne nu ikke se hvad der var så specielt ved en fyr som drillede lærerne. Selvom selv hun måtte sige at det var modigt. Og så at Marcus Pentragon havde nogle virkelig smukke øjne.
"Tag jer dog sammen..." udbrød Mikako irriteret, men blev afbrudt da Marcus blev skubbet lige ned i hovedet af hende. Hun kom op til vandoverfalden igen, og gispede efter vand. "Er du sindssyg?!" skreg hun, og vendte sig om, og så lige ind i Marcus' øjne. Hun blev lidt kølet ned.
"Hej Marcus." sagde hun, med et reserveret blik. Hun havde ikke set at hans ven havde skubbet ham, men huskede ham alligevel ikke på at der faktisk var grunde til at man ikke måtte løbe når gulvet var glat.

Marcus kom nogenlunde op til overfladen samtidig med Mikako og så undskyldende på hende og kørte en hånd gennem håret, imens han tog fat i kanten. Hans ven var løbet væk fra dem, så Marcus havde ramt vandet og nu viste han ikke om han var hoppet i et andet sted, han ville ihvertfald have hævn senere. Han vendte sig dog imod hende igen og smilte undskyldene, " sorry Mikako, det var ikke med vilje, jeg blev nemlig skubbet" forklarede Marcus og lænede sig ind til kanten og slappede lidt af. Men bevægede selvf stadig benene lidt, så han ikke ville komme under vandet igen. Han dyb blå øjne var stadig fastlagt på Mikako og han sendte hende endnu et undskyldende blik og håbede ikke på at han havde ramt hende.

Mikako trådte vande helt uden problemer, for hun var noget af en vandhund. "Nå, det går nok..." Hun svømmede hen til kanten, og satte sig på den. Lærerne kunne vel godt give hende et par sekunders fri. Hun gned sit ene øje, hvor hun havde fået klor til kontaktlinsen. Det var et dårligt miks. "Hvem ville skubbe dig?" Hun så efter fyren som løb væk, og kom med det samme til at tænke på Juliet. Det lignede en af dem som havde været tæt på at kaste hende ud i vandet, men så var Mikako kommet og givet dem en skideballe. De var grove imod de nye elever, og det hadede hun. "Få dig nogle mere ordenlige venner." sagde hun, men mente det selvfølgelig ikke. Hun ville ikke ændre hans vennekredse.

Marcus sukkede lettet ud over at hun ikke så ud til at være kommet nået til og han smilte svagt til hende, selvom det ikke ligefrem så ud til at han fik et smil tilbage, men nu var han personen der for det meste altid smilte om folk så smilte tilbage til ham, var han ret ligeglad med. Han så lidt efter drengen igen, da hun spurgte indtil hvem der havde skubbet ham og han svømmede over og satte sig på kanten ved siden af hende, men dog heller ikke for tæt på. "Jeg tror han hed Anders, men jeg er ikke sikker" svarede Marcus tænkende og bed sig lidt i læben. Men så lidt overrasket, men dog undrende på hende, da han hørte det næste hun sagde til ham, " jeg har skam ordenlige venner, der er intet i vejen med dem" svarede han tørt, fordi det irriterede ham lidt at hun sagde sådan. Men så bare væk fra hende og ud på de andre for at skjule at det havde påvirket ham lidt.

Hun vendte sine mørke øjne imod ham. For det første var hun ikke vant til at blive svaret igen, men det tog hun sig ikke af. Det var bare tonen i hans stemme. Det havde jo ikke været meningen at såre ham. Hun lagde sin hånd på hans skulder, og fangede hans smukke, blå øjne. "Det var kun for sjov." pointerede hun med et løftet øjenbryn, og et blidt, drillende smil på sine læber. "Og jeg er slet ikke i tvivl om at en fyr som dig er i stand til at finde nogle fine venner selv." Måske lød det som en dårlig scorereplik. 'En fyr som dig'. Men det var ikke det der var meningen. Hun sagde det i hendes ramme alvor. Hun ville slet ikke såre ham, det hun jo ikke var en kold person, kun lige i starten...

Marcus så tænkende på vandet og de elever som svømmede rundt for sig selv, eller nar de blev bedt om at svømme nogle baner med butterfly eller krol. Han kunne ikke lade være med at have lidt ondt af dem, fordi han bare sad stille på kanten og snakkede, men viste ikke rigtig tegn på medfølelse for det så da også ud som om at de fleste morede sig meget. Han vendte ansigtet imod hende, da han mærkede hendes hånd og kunne ikke lade være med at smile lidt over det hun sagde, " du må ikke drille med sådan noget, man kunne jo tro at du mente det" sagde han med et skævt smil og grinte lidt. Men blev så nået overrasket over det andet hun sagde og tykkede først lidt på den, faktisk lød det meget som en dårlig scorereplik, men han regnede heller ikke med at den fra 8 trin ville score en på 7. Det skulle nok være omvendt. "Hvad mender du.. med en fyr som mig?" spurgte Marcus nysgerrigt, imens et drilsk smil formede sig på hans læber.