Smuk dag - Marcus

Dato : IRL
Årstid : IRL
Dag : IRL
Vejr : Solen skinner og det er utrolig varmt
Sted : Søen
Tid : 15.45
Omgivelser : Søen, græs og nogle træer

Nede ved søen sad en pige med langt, rødt hår. Hun var i klædt et par sorte, lårkorte shorts og en lang, hvid top. Den pige var Harley. Hun sad med et kamera, en notesbog, et kuglepen og et brev i hånden. Tøvede lidt med at åbne brevet. Det lignede hendes brors Josh håndskrift på brevet, men det var sikkert fra alle hendes tre brødre. Bed sig i læben. Håbede de havde det godt hjemme i Brooklyn og passede på hendes hund. Ellers ville de få problemer.
Hun sukkede og lagde brevet fra sig. Så ud over søen. Den var utrolig smuk i solskinnet. *Det kunne være fedt at svømme en tur* tænkte hun, men rystede på hovedet af tanken.

Marcus havde lavet ged i den på skolen og havde derfor sat kursen mod søen, for at søge i dækning fra alt den skideballe og eftersidninger han ville få. Han havde nemlig efterabet en lærer imens hun havde stået og snakket til to andre elever. Læren kunne ikke forstå hvorfor de to elever havde stået og grint imens, men fandt hurtigt ud af hvorfor, fordi der også kom et fnis fra Marcus. Han var blevet råbt efter af læren imens han havde sat kursen væk fra hende. Da han kom ned til søen, stoppede han op da han så at der allerede var nogen dernede og lagde hovedet lidt på skrå. Dog kom der et lille smil op på hans læber, og han begyndte roligt at gå hen til pigen med rolige skridt.

Harley hørte ikke nogen nærme sig. Hun var fuldstændig optaget af sit lille dilemma om hun skulle åbne brevet eller ej. Hun tog en dyb indåndning og tog så brevet i hænderne. Åbnede det forsigtigt og foldede papiret ud. På papiret stod hendes bror Josh håndskrift. Det fik hende til at smile.
Hun begyndte at læse:

Kære Lee

Hvordan går det på den nye skole, Abingdon School? Er de andre søde ved dig, tager du mange billeder, er du social og kan du lide din nye værelseskammerat? Undskyld de mange spørgsmål, men du kender mig jo. Jeg vil vide ALT.
Herhjemme går det som det plejer. Brooklyn er den samme, mor og far er de samme og det samme er Matthew og Jeremy. Jeg kan fortælle at King savner dig. Han er en smule trist, men det hjælper når jeg går en tur med ham. Du har jo altid været hans favorit. Han er jo også din hund.
Men jeg er nødt til at slutte af nu. Skriver nemlig det her i skolen og klokken ringer ind nu. Må ikke komme for sent til spansk, igen. Er jo nødt til at følge med når du ikke kan hjælpe mig mere.
Håber du har det godt.

Love, Josh

Hun kunne ikke lade være med at grine over det sidste. Det var så typsik ham at komme for sent til time og ikke følge med i spansk. Hun havde en smule ondt af at hun ikke kunne være der og hjælpe ham, men nu gik hun jo her.

Marcus havde undret sig lidt over at hun ikke havde lagt mærke til ham, men selvom han ikke havde snakket med hende før, så kendte han hende faktisk godt. For han kendte andre på hendes årgang som havde nævnt hende et par gange. Harley, mente han nok hendes navn var. Navne var ikke lige hans stærke side og slet ikke når han faktisk kendte de fleste på skolen. Han stilte sig bag ved hende og kunne ikke komme udenom at han lige fik læst noget af hendes brev, som fik et skævt smil frem på hans læber. " Er det din bror der skriver?" spurgte Marcus nysgerrigt og gik lidt tilbage.

Harley så forskrækket op, da nogen talte direkte til hende. Hun havde troet hun var alene nede ved søen. Måske var han lige kommet. Mente at have set ham før, men han gik ikke på hendes årgang. Han var sikkert et år ældre. Kendte ikke hans navn,
Hun nikkede. "Ja, en af mine brødre, Josh" svarede hun og smilede venligt til ham. Det ville være uhøfligt ikke at svare ham.

Marcus kunne sagtens se på pigen at han havde gjort hende forskrækket og bed sig lidt i læben. For det havde jo ikke været meningen, han plejede næsten aldrig at skræmme nogen, men det havde måske været lidt åbenlyst at hun ville blive forskrækket når nu at det ikke havde set ud som om at hun havde hørt ham. Han nikkede lidt til det hun sagde og smilte venligt tilbage til hende, " okay, lyder hyggeligt, hvor gammel er han?" spurgte Marcus nysgerrigt og kom roligt hen til hende igen.

"Han er 17 år" svarede Harley. Josh var nok den af hendes brød hun var allertættest med. Godt nok var han to år ældre end hende, men de havde det stadig væk hyggeligt sammen. Selvom han var den ældste. Jeremy og Matthew var de to i midten, da de jo var tvillinger. Derfor var hun jo så yngst.
"Hvorfor spørger du?" spurgte hun nysgerrigt.

Marcus nikkede lidt tænkende til det hun svarede og smilte lidt, han bukkede sig ned og samlede en sten op i luften, som han kastede lidt op og ned, men smed den så derefter ud i vandet og den sank til dump med et lille plask. Han vendte derefter blikket tilbage på hende og smilte skævt, " fordi han så ud til at være ret beskyttende og nysgerrig i dit brev, så jeg havde regnet med at han var lidt ældre end dig" svarede Marcus og trak kort på den ene skulder og vendte blikket ud på vandet igen.

Harley lo lidt. Jo, ganske vist var Josh lidt beskyttende, men det var mere hende der beskyttede ham. Han havde det med at rode sig ud i alt muligt skidt. Håbede han klarede det hun ikke var der til at tage sig af ham.
"Ja, lidt er han, men jeg passer mere på ham" sagde hun med et skævt smil. Var ligeglad med at drengen havde læst brevet. Det var jo ikke fordi der stod noget mega personligt eller pinligt i det eller noget.
"Hvad hedder du så?" spurgte hun ham pludselig.

Marcus smilte over at han grinte som hun gjorde og var glad for at han ikke havde gjort hende sur eller noget med at stå og læse hendes brev over skulderen på hende, men at hun tog det helt roligt med det. Han smilte skævt over det hun sagde og trak kort på den ene skulder, "Jeg ved hvad du mener.. man skulle ikke tro de var ældre end en selv, hvis det er os som passer på de store" svarede han tænkende, men smilte så venligt til hende. Han gik over og satte sig ved siden af hende, men heller ikke for tæt, men lige så der var måske 1 m. imellem dem, " jeg hedder Marcus.. og du må være Harley ikke??" spurgte han forsigtigt, for navne var han dårlig til.

"Præcis, og Josh roder sig altid ud i noget skidt" sagde Harley og rullede smilende med øjnene. Ens søskende var ikke altid lige så voksne, som de skulle være. Også selvom de snart var færdige med teenagerstadiet. Måske voskede man aldrig helt op?
Hun kunne ikke lade være med at se total overrasket ud da han sagde hendes navn. Blinkede hurtigt flere gange for ligesom at komme til sig selv. "Hvor kender du mit navn fra?" spurgte hun total forvviret.

Marcus kunne ikke lade være med at grine lidt over det hun sagde og viste først ikke rigtig hvad han skulle sige, "er han den ældste, siden han altid er den som roder sig ud i dumme ting?" spurgte han nysgerrigt og smilte svagt til hende. Men vendte så blikket ud på vandet igen og rettede lidt på sin hættetrøje som var hans yndlings af alt hans tøj, han kunne ikke så tit leve uden den. Han vendte dog blikket tilbage på hende, da han hørte hvad hun sagde og kunne ikke lade være med at grine lidt over hendes ansigtsudtryk, " jeg kender nogle fra din årgang, som vist har nævnt dig et par gange" svarede han smilende.

Harley lo også selv og nikkede. "Jep, det er han, men uanset hvor uansvarlig han er, så er han faktisk utrolig klog" indrømmede hun. Håbede han ville tage sig sammen de skole år, så han kunne komme ind på Yale, Princeton eller Harvard. Han skulle bruge sin intelligens til noget. Hvis bare han bestod spansk, ville det ikke være noget problem.
Hun kunne ikke lade være at smile. "Hvad har de sagt om mig? Gode eller dårlige ting?" spurgte hun og grinede kort. Det betød ikke så meget for hende om folk bagtalte hende. Det var deres problem.

Marcus nikkede tænkende til det hun sagde og smilte lidt over det, nu havde han aldrig mødt nogen som faktisk var ret kloge, men mest dem som befandt sig på middel punktet eller lige lidt over, men han havde faktisk heller aldrig mødt nogen som lå under middel. "Jamen, hvis han er så klog som du siger, hvorfor kan han så ikke tænke sig til at det er forkert det han gør eller som for rodet sig ud i?" spurgte Marcus undrende og bed sig i læben. Men lidt efter kom der et skævt smil på hans læber og han rystede kort på hovedet, " tror du virkelig at jeg ville høre efter hvis de sagde noget dårligt, så ville jeg nok heller ikke kunne huske dit navn" svarede han og grinte kort. "Men nej.. det eneste de for tiden snakker om er at du er ret god til at tage billeder" svarede han lidt efter og smilte venligt til hende.

Harley trak på skulderne. "Han er nok bare ikke blevet helt moden endnu. Han har jo haft mig til at passe på sig hele tiden.. Nu er han jo nødt til at tage ansvar for hvad han gør" sagde hun og smilede skævt. Håbede virkelig at han ville gøre det, for ellers ville han få alvorlige problemer. Både med politiet og hende. Og hun var klart være end politiet, det vidste han godt.
"Pyhh. Godt, var lige nervøs et øjeblik" grinede hun. Vidste heller hvad folk skulle have at sige ondt om hende. At hendes hårfarve ikke var ægte eller hvad? Hvilket den faktisk var.
"God og god.. Mere middel vil jeg tro" mumlede hun. Var utrolig selvkritisk.

Marcus lyttede interesseret til det hun sagde og nikkede en gang imellem, som tegn på at han hørte efter og ikke bare sad og tågede som han nogle gange kunne gøre. Han sendte hende et lille smil, da hun var færdig med at snakke og tog det ende ben ind til sig og lagde armen rundt om det, imens han støttede på jorden med sin anden hånd, " hmm.. du må give ham et park bagi næste gang du ser ham, for at sparke noget fornuft ind i ham" drillede Marcus og gav sig til at grine lidt. Han sendte hende et undrende blik over det hun sagde om sig selv og himlede så kort med øjnene, " en gang imellem på man gerne være selvglad.. så lad være med at sige du er middel, hvis du ikke er det, for det har jeg hørt at du ikke er" svarede Marcus tænkende og så tænkende på hende med sine dybe blå øjne, inden der kom et skævt smil op på hans læber.

Harley grinede lidt. Var dog sikker på at hun ikke behøvede at sige noget til Josh. Han var jo klog, så mon ikke kan kunne regne ud at han skulle tage sig sammen og passe sin skole ordenligt, i stedet for at drikke sig stiv hele tiden? Det var hun sikker på at han nok skulle kunne finde ud af.
Hun så overrasket på ham da han himlede med øjnene. Måtte dog indrømme at hun kunne være alt for selvkritisk nogen gange. Hendes billeder var jo gode, men hun kunne jo godt blive bedre.
"Okay" opgav hun og smilede. "Jeg er god til at tage billeder, men jeg kan godt blive bedre" tilføjede hun med et drillende glimt i de hasselfarvede øjne.

Marcus smilte tilfreds, da hun gav ham ret og sprang op på benene igen og grinte kort for sig selv, "yes! du gav mig ret i at du er god, men alle kan blive bedre end de er.. det kan jeg skam også, vi har alle meget af lære stadigvæk" svarede han med et venligt smil til hende og blinkede kort. Han studerede hendes ansigt lidt som han plejede og havde allerede inde i sit hoved skabt et billede af hende som en af hans tegnede modeller, men stadig ikke helt præsict, som hvis det kom ned på papir. Han vendte sine dyb blå øjne ud mod vandet igen og kørte en hånd gennem håret, imens det tilfredse smil stadig sad på hans læber.

Harley spillede nu lidt skuespil. "Nej! Hvorfor gjorde jeg dog det?" udbrød hun dramatisk og tog sig til halsen. Var en smule spændt på at se hvordan han reagerede på det, måske tog han det ikke så godt. "Vi har alle meget at lære, men jeg bliver aldrig en god fotograf" fortsatte hun dramatisk. Det var dog kun ment for sjov. Hun ville være fotograf og var ret sikker på hun ville komme ind på en skole hvor man blev uddannet som det.
Så ud over vandet da han også gjorde. Lagde ikke mærke til at han studerede hende. Vandet tryllebandt hende, det så helt vildt rent ud på en elelr anden måde.

Marcus vendte sit blik lidt overrasket tilbage på hende, da han hørte hvad hun udbrød og grinte lidt over det, da han fandt det meget humoristisk at hun sagde sådan og smilte skævt til hende. Men da han hørte det næste hun sagde, gik han om bag hende og gav hende et lille blidt dask oveni hovedet, ligesom en dummeflad. " Lad så vær med at snakke sådan om dig selv, jeg slår normalt ikke på piger, men jeg giver dig en dummeflad vær gang du siger noget negativt om dig selv... jeg er sikker på at du nok skal blive en god fotograf" sagde han og smilte varmt og kærligt til hende, inden han vendte sit blik ud mod vandet igen.

Harley tog sig grinende til hovedet. "Bare rolig - jeg er ret sikker på jeg kommer ind på et godt college hvor man kan uddanne sig til fotograf" sagde hun med et smil. "Desuden er det nok den eneste ting jeg er negativ om.. Jeg er ret godt til at stå på skøjter faktisk" fortalte hun og lo lidt. Det var faktisk de færreste der vidste det om hende, men det var sandt. Godt nok var der ikke nogen skøjtehal tæt på hvor hun boede, men der var en over på Manhattan i hvert fald.
"Og fra nu er giver jeg dig en dumflad hvis DU siger noget negativt om dig selv"

Marcus smilte skævt til hende, da han hørte hvad hun sagde og nikkede lidt til det, "hmm.. det lyder godt, jeg skal nok krydse fingre for dig, med at du nok skal komme ind på det college" sagde han med et kærligt smil ned til hende og tænkte kort over det hun havde sagt. Det var faktisk ikke ret mange som stod på skøjter her omkring, Marcus var en af dem, for han lignede bambi på glatis når han stod på skøjter og han var ikke meget for at gøre sig selv til grin som sådan. " Så må du vise mig det en dag" sagde han smilende og grinte over det sidste hun sagde til ham og kørte en hånd gennem håret. "Du kan ikke engang nå op til mit hoved tror jeg, så det kan du godt glemme" drillede han og blinkede til hende igen.

"Tak, tror jeg regner med et college der ligger i New York" mumlede hun, mest til sig selv, men også lidt til ham. Det ville jo være dumt hvis han krydsede fingre for et college som Princeton eller sådan noget. Der ville hun sikkert aldrig komme ind.
"Det vil jeg gerne, men så er du også selv nødt til at få et par skøjter på fødderne" drillede hun, da hun svagt kunne fornemme at han ikke var så godt til det. Det var næsten ligesom at stå på rulleskøjter faktisk. Det var dog bare nemmere at stå på rulleskøjter. Der var jo hjul, der kørte en.
"Jeg kan sagtens nøjes med en lammer, hvis ikke jeg kan nå dit hovede" lo hun. Var ret sikker på at han var højere end hende selv, så han havde jo en pointe der.

Marcus lyttede til det hun sagde også selvom hun mumlede, for han hørte det skam godt, selvom det nok var mest til hende selv, han gik om ved siden af hende igen og satte sig ned. Derefter lagde han sine arme omkring sine ben og smilte skævt, " New York er også et meget godt sted, så kan godt forstå at du gerne vil på college derude" svarede han og holdte sit skæve smil på sine læber, hvor at vise at han ikke var helt ligeglad med de ting hun fortalte ham. Han kunne dog ikke lade være med at skære ansigt da han hørte hvad hun sagde med skøjter og sank en klump, " jeg tror jeg spriger over så.. jeg er bambi på is" sagde han og kunne ikke lade være med at grine bare lidt over det. Han begyndte at grine igen over det hun sagde og kørte en hånd gennem håret og lod det falde som det nu ville, " du kommer bare and" sagde han og smilte skævt igen.

"Jeg bor også i New York, så der ville heller ikke være så langt hjem" sagde Harley med et smil. Så behøvedes hun heller ikke savne King alt for meget. Den hund betød utrolig meget for hende. Hun ville ikke kunne klare at være alt for langt væk fra den, som hun var lige nu. Det var næsten heller ikke til at holde ud.
Kunne ikke lade være med at grine. "Det er altså utrolig nemt" grinede hun. Det syntes hun i hvert fald. Men hun havde jo også stået på skøjter utrolig længe. Siden hun var fem eller seks år gammel.
"Jeg er stærkere end jeg ser ud"