Ny indflytnig. endelig ved at være på plads - Marcus

Dato : IRL
Årstid : IRL
Dag : IRL
Vejr : let overskyet, solskin enkelte steder, lunt vejr
Sted : 5 mands værelset
Tid : 15.45
Omgivelser : senge, skabe.. værelseting?


Jam lå på sin seng. Han havde sin blok foran sig på puden, og lå på maven, med en blyant som han holdte i munden. Han havde musik i ørene og nynnede derfor med. han ænsede ikke så meget omkring sig, og var dybt koncentreret i at være fordybet i sin tegning. Han var igang med et eller andet surrealistisk væsen, som han havde fra sit hoved. Enkelte gange kom et par ord fra sangens tekst ud af hans mund. "mmmmhmmh. Tell me mmh are I am spellbound. mmmmh mmhhhmhh. Everywhere I go, mhmhhh, I will break the spell you put on me..... Break the spell" nynnede han og smilede muntert. Han havde haft den sang på hjernen hele dagen, så det var kun på tide at han hørte den og da sangen skiftede så nynnede han med på den istedet. på samme måde.

Nu befandt Marcus sig ikke særlig tit på værelserne, kun når han skulle sove eller når han havde en dårlig dag og gerne ville være alene med sig selv og lytte til noget musik eller lave noget krativt. Men denne gang kom Marcus ind på værelset fordi han havde hørt at han havde fået en ny værelseskammerat som vist hed Jam eller sådan noget. Han havde ikke lige givet det så meget opmærksomhed, imens rektoren havde fortalt ham det. Men Jam's alder havde Marcus dog fået fat i. Der var to år imellem dem, hvilket ikke gik ham særlig meget på, men så viste Marcus at der var særlige emner og ting som han ikke kunne snakke med Jam om. Han havde en dårlig vane med at dømme folk uden at have mødt eller set dem før, en meget dum vane. Men da Marcus havde bevæget sig ind på værelset og fandt Jam syngene i sin seng, ændrede han sin mening lidt om ham, men kun lige fordi at Jam også tegnede. Det fik et lille smil frem på Marcus smil, men ellers stod han stille foran døren og studerede Jam imens han lå der. Marcus trak imens sin hætte ned, så man kunne se hans hår og ansigt helt, hans hår var helt sort og hans ansigt så altid venlig stillet ud, men nu viste han jo heller ikke hvordan andres første indtryk af ham kunne være. Der var huller ved knæene på hans bukser og hans hættetrøje på mørkegrå med et sort peacemærke på ryggen. Marcus tog sin ene hånd ned i lommen på sin hættetrøje og smilte stadig lidt. Men han forstyrrede ham ikke.

Jam lå stadig helt fordybet i sin kreation, så han lagde ikke mærke til at døren blev åbnet og der var en der kom ind, og musikken var med til at overdøve lyden fra døren. Han nynnede stadig med på den sang han nu hørte og endnu engang kunne man høre enkelte ord fra sangen. Denne gang lidt færre ord man kunne høre og ord som feed, rain, thirsty, love, sky, lust og så carnival of rust. Ikke noget der lød fantastisk som engle sang, men det var heller ikke ringe. Han smilede roligt for sig selv og lod blyanten slippe papiret et par gange for at tværre det ud. Han var som sædvanlig ret stolt at hvad han havde fået ned på papiret, og også denne gang. Han udstødte et kort lavt grin over tegninger, da den var så surrealistisk. Grim på en fed måde, og udført utrolig godt. Jam satte blyanten om bag sit øre og sadde sig op. Han slukkede musikken og hans blik blev pludselig fanget af en skikkelse, som han først så ordenligt da han kiggede hen imod den. En ung dreng, et par år ældre - det var jo ikke så svært at regne ud da han vidste at han skulle dele værelse med 2 fra trin 7. Han smilede så venligt selvom han havde fået sig et chok, da han ikke vidste hvor længe drengen havde været her, for han havde jo bare ligget og gjort sig selv til grin hvis det han havde været her længe. "hej" sagde han så og smilede. "Jeg er Jam, hvis du ikke allereede vidste det" Jam smilede venligt og prøvede bare at virke glad og imødekommende. Hans øjne strålede i hvert fald af munterhed.


tegningen, hvis du skulle være i tvivl xD:

Det var ikke særlig meget af tegningen som Jam lavede, som Marcus lige kunne se derfra hvor han stod. Men han kunne da se at knægten havde evner og det fik et lidt større smil frem på hans læber. Det var meget flot og der var rigtig mange detaljer som Jam skulle være stolt over at have fået frem på papiret. Godt nok var det ikke selv sådan noget Marcus tegnede, men alligevel kunne han da godt synes at det var et flot stykke arbejde. Marcus vendte dog sin opmærksomhed og sit blik hen på knægten igen, da han rejste sig og fniste lidt over at drengen slet ikke havde bemærket at Marcus havde stået der i et stykke tid, men han havde ikke taget sig særlig meget af at drengen havde sunget, det var da bare altid noget at han ikke skreg eller havde sådan en skinger stemme, så man bare havde lyst til at proppe puden ned i munden på ham. Marcus lagde godt mærke til det venlige smil som Jam sendte ham og han kunne ikke lade være med at smile venligt tilbage og kørte en hånd gennem nået af sit sorte hår, "davs" hilste Marcus smilende og havde en ret positiv indstilling lige nu, for hans indtryk af drengen havde ændret sig ret meget, siden han havde været hos rektoren. Han gik over og satte sig på sin seng, som ikke var særlig langt væk fra Jam's og nikkede lidt. " Jeg har skam fået det at vide, men jeg var ikke helt opmærksom samtidig, så det er godt at du lige sagde det" indrømmede Marcus lidt flovt og kløede sig kort i nakken. "Jeg hedder forresten Marcus" præsenterede han sig hurtigt lidt efter og satte sig helt ind til væggen og tænkte kort. "Du har evner når det gælder at tegne" roste han smilende og rettede lidt på sin hættetrøje.

Jam så på ham og smilede. Han var jo næsten altid smilende, så det var en vane for han bare at smile istedet for at se helt neutral ud. Jam synes også at det var kedeligt at se på folk når deres øjne bare var helt udtryksløse, og han havde altid haft svært ved at tegne portrætter, når folk ikke havde entusiasme til det. "tja, ja så var det vel nok en god idé at jeg fortalte det." sagde han muntert og lyttede videre. Han skulle jo også kunne huske drengesn navn, så han sørgede for at plante det et godt sted i hovedet hvor han ikke glemte det. Det ville være pinligt at skulle spørge igen efter det, og han havde det faktisk med at glemme navne tit. Han nikkede så og hans smil forblev på hans læber. "okay, ja. Hej Marcus, rart at møde dig. " sagde han og smilede endnu. Hans glade attitude plejede normalt at smitte omkring sig, og det virkede da som om at den også gjorde det i dette tilfælde. Marcus smilede da til ham, og han virkede da også venlig nok. Jam så ned på sin tegning og smilede taknemmeligt. "tak skal du have.. jeg er da også rimelig stolt af den. Det var hvd der kom ud at mit hoved idag... faktisk fra en drøm jeg havde for ikke så længe siden." sagde han og grinede lidt. "totalt skræmmende i levende live, bare så du ved det" Jam så lidt hen på Marcus igen, emd et drillende udtryk.

Marcus var ikke så god til fritegning, når det galt at man selv skulle bruge fantasien til at tegne noget ned på et stykke papir, men det var hans lærer igang med at lære ham, selvom det var hårdt arbejde. Marcus havde altid haft et medfødt talent til at kunne tegne mennesker og derefter tilføje små ekstra detaljer på dem hvis han ville gøre dem til f.eks. engle, djævle, spøgelse osv. Men at tegne ud fra sin egen fantasi var han ikke mester til.. endnu. Han kunne ikke lade være med at grine lidt over det Jam sagde og trak kort på den ene skulder, imens der kom et skævt smil op på hans læber, " ja har du sikkert ret i.. ellers ville jeg bare have hørt det fra andre med tiden" svarede Marcus og kløede sig kort i håret, før han kørte lidt af det tilbage, men det faldt bare på plads igen og det var ned foran øjnene, det dækkede i hvertfald lidt, men ikke det helt store. Marcus nikkede lidt til det han sagde og smilte venligt, ikke nået med at grine eller spille fjollet som han plejede lige nu, han skulle jo nødig skræmme den nye værelseskammerat væk, som han havde gjort sidste gang. Marcus havde dog også fået rimelig meget skæld ud for det, af både lærer og rektoren. " Også rart at møde dig Jam" svarede Marcus og smilte venligt igen. Det var kun meget få gange at Marcus var negativt indstillet, men så skulle der også være en ret god grund til det. Et grin kom ud fra hans læber, da han hørte hvad Jam sagde og tog sig kort til maven, fordi han ikke kunne tåle at grine særlig meget, uden at få ondt. " Det tror jeg på.. så hold din drøm væk fra mig tak, tak" drillede Marcus og smilte skævt. Men lænede sig derefter hen til sit bord ved siden af sengen og tog selv fat i en tegneblok og bladrede lidt igennem den, for at se om der var nogle tegninger han havde misset at gøre færdig.

Jam grinede lidt og smilede muntert. "ja på et tidspunkt skal man jo nok finde ud af det." sagde han og nævnte Marcus' navn i sit hovet et par gange, for at kunne huske det. Han trak sine ben til sig og sad så i skrædderstilling, da det lige var det behageligeste nu. Han pillede lidt ved sit ærme på sin trøje og smilede. Jam så over på Marcus og grinede så lidt. Han var glad for at sit gode humør smittede sådan, så det var bare behageligt for Jam at være her. "ja undskyld, men altså... det må du vænne dig til.." sagde han drillende og grinede. "mine syge drømme og idéer skal jo deles med nogen, og uanset om de vil høre det eller ej,, så får de det af vide. Nu er det dig der er blevet udvalgt til at være den fortabte skabning som skal lide under mine handligner" Hvis man ikke kunne gætte sig til at Jam sagde de ting for sjovt, så ville man nok tro at han var mere eller mindre syg i hovedet. Han lød nemlig så dybt alvorlig, og hans ansigstudtryk var blevet meget særiøst, og han holdte også masken i nogle sekunder efter han var færdig med at snakke, hvor han så brød ud i latter.
"ej okay. Bare rolig, så sindsyg er jeg heller ikke... men næsten" sagde han så drillende og smilede hen til Marcus, og håbede ikke at han bare ville være totalt udstødt fordi han lavede lidt sjovt, og var lidt underlig.. Det var jo sådan Jam var, og sådan jam altid ville være.

Marcus kunne ikke lade være med at grine lidt imens han bladrede sine tegninger igennem og så en gang imellem op på Jam, for også at holde lidt øje med ham, men det gjorde han som regl med nye elever eller dem som flyttede ind på hans værelse. Men efter det som han havde hørt Jam sige, lod han sit blik sidde fast på ham og smilte skævt, " jeg kan sagtens klare at du er sådan der.." sagde Marcus og løftede sit ene øjenbryn og kunne sagtens gætte at det var for sjov alt det Jam sagde. Marcus var heller ikke selv helt normal, eller det fik han da at vide. Fordi han elskede at tirre lærerne og rektoren, men alligevel klarede han sig godt på skolen og var heller ikke dårlig i fagene, der klarede han sig også meget godt fagligt. Marcus lod sit blik glide ned på sin blok igen og smilte lidt igen, " hvis du siger du er sindsyg.. så må jeg bare leve med det, men så skal du også leve med mine særheder, for ellers så overlever du ikke herinde" drillede Marcus fraværende på grund af hans opmærksomhed til sine tegninger, men alligevel havde han stadig styr på hvad der kom ud af munden på ham og om det gav mening. Lidt efter lagde han sin tegneblok fra sig og ned ved siden af sig og støttede derefter sin arm på sit ben som var rejst op, imens han smilte drillende til Jam.

Jam grinede lidt og nikkede. "okay, det er jo bare knæhøj karse" sagde han lidt drillende. 'knæhøj karse' var et af de latterligeste udtryk han kendte, men elskede at bruge det, netop fordi det vat så latterligt og kikset. Han så hen på Marcus og så godt hvor dybt optaget han faktisk var i sine tegninger. Jam strakte lidt halsen for at følge med i de ting han kiggede på, og fik korte glimt af nogle af Marcus' tegninger. Utrolig smukke, flot udført, og gode idéer. Han smilede glad og rystede kort sit lidt for lange pandehår væk fra øjnene. Han så hen på Marcus og grinede så lidt. "tjaa. jeg kan klare mig selv, og ting der er værre, så mon ikke jeg også kan holde dig ud.. Jeg tror det bliver værre for ham tredjemanden vi skal have ind, og de to som ikke findes endnu." sagde han og grinede lidt. Der var jo ham Samuel, fra Marcus' årgang der jo faktisk skulle ind på dette værelse. og der var plads til to mere. *stakkels dem* tænkte han sarkastisk og grinede lidt for sig selv. Han glædede sig på en måde til at skulle pine sine andre værelseskammerater med sine små drillerier, også selvom det ville gå udover ham selv. Det skulle ikke forstyrre Jam i at være sig selv. Han så hen på Marcus og smilede muntert.

Marcus grinte lidt over det udtryk som Jam brugte og nikkede lidt til det. Han kendte dog ikke rigtig det udtryk, men en gang imellem var det vel fint nok at lære noget nyt af andre og specielt dem som han lige havde lært at kende. Men Marcus brugte det kun til noget, hvis han kunne bruge det ellers smed han det bare væk igen, hvis det var noget han ikke rigtig synes særlig godt om. Marcus lagde ikke rigtig mærke til at Jam strakte sig lidt for at se hans tegninger, det havde han det meget fint med, hvis altså han havde opdaget det. Han var glad for at få både ros og kritik da han altid kunne bruge det til noget. Marcus så lidt udfordrende på Jam over det han sagde sagt og lagde for sjov armene over kors, " lad os håbe at du kan klare dig selv, for jeg har fået en til at flygte ud fra værelset før, så det for vi at se" drillede Marcus og grinte lidt igen. Han vendte atter engang blikket tilbage på sin blok og tænkte lidt over om han skulle ligge den på plads eller tage et kig til, det kunne jo være at han havde overset noget? Marcus havde det med at være grundig, derfor var der nogle gange mange detaljer på hans tegninger, da han mente at man skulle gøre noget ud af det, hvis man alligevel havde et talent for et eller andet. Det var også derfor han havde skiftet mening om Jam, fordi han blandt andet også brugte mange detaljer.

Jam grinede lidt af Marcus måde at drille ham på. "ja bare kom an. jeg klarer mig helt fint, og næsten gang er det min skyld at en person flygter fra dette værelse." sagde han og grinede. Han havde det allerede godt med Marcus, efter at de kun havde kendt hinanden... ja hvor længe? 20 minutter? en halv time? en time måske? Det var også helt ligegyldigt, for uanset hvad så klikkede de jo ret godt sammen. Allerede. De havde nogle af samme interesser og sådan.. Den der underlighed havde de også begge to. Jam mente nok at han selv måske var lidt mere åben? Han vidste det jo faktisk ikke, så det var bare et gæt, så så godt kendte han jo ikke Marcus... kun hvad han hed, og så.. ja et par hobbyer.. Jam havde ikke forventet at skulle dele værelse med nogle særlig spændende personer, så han var da positivt overrasket da han faldt i snak med Marcus, og det passede ham helt fint at han var sammen med nogen som mindede bare en smule om sig selv. Jam hev sin mobil op af lommen, bare for at tjekke hvad klokken var, men - typist Jam - endte med at sabe mobilen ned på gulvet, hvor bagklappen røg af, og batteriet med ud. "Neuken!" udbrød han og rakte ned efter mobilen. Han kunne lige præcis ikke nå batteriet og sukkede så opgivende. han rettede sig op og indså at han måtte vente til han fik taget sig sammen til at rykke sig de 15 cm længere han skulle for at nå batteriet. "typisch" mumlede han for sig selv.

Marcus kunne ikke lade være med at grine lidt over det Jam sagde og trak lidt på den ene skulder, " hey! det er mit job at få folk til at flygte.. du må hjælpe til" drillede han med et skævt smil på læben og kom til at grine lidt igen. Og endnu engang måtte Marcus tage sig til maven, fordi han endnu engang fik ondt i maven over at grine så meget, men han elskede at grine og smile, ihvertfald hvis modparten gjorde det samme. For han ville ikke være den eneste som sad og grinte og smilte, det var lidt underligt. Derfor var Marcus glad for at Jam også var i så godt humør og det så da ihvertfald ikke ud til at der var nået som kunne ødelægge det lige nu. Marcus rejste sig dog roligt op fra sin seng, da det ikke så ud til at Jam ville rejse sig det sidste stykke for at nå batteriet, så derfor gjorde han det for ham. Marcus var meget hjælpsom ved visse punkter og så slet ikke nået problem i det. Han bukkede sig ned og rakte derefter Jam batteriet og smilte venligt. Men fik så derefter et lidt mere tænkende udtryk da han fik set ordentligt på Jam's ansigt og så derefter meget koncenteret ud. Men det var fordi at Marcus så alle hans træk og bygninger i ansigtet lige nu og kunne ikke lade være med at finde det interessant. Derfor tog Marcus blidt fat i hagen på ham og vendte hans ansigt lidt, men derefter kom der et lille fnis, som om hans holdte et grin tilbage og kørte nået af sit hår væk fra ansigtet. "Må jeg ikke tegne dig en dag, du har et meget interessant ansigt" spurgte Marcus forsigtigt og tog derefter sin hånd til sig, så han slap Jam's hage.

Jam så hen på Marcus og grinede. "jamen, så må du lære at give plads til de nye - mig - ellers så overgår jeg dig jo bare" sagde han drillende, da det så ud til at Marcus var lidt stolt over at være skolens ballademager. Jam havde intet problem i det, da han jo nok selv mere var en lille drillepind, og gad ikke at lave så meget ballade, men det smådril som Jam havde i tankerne, blev nok automatisk til ballade på denne skoler - og sikkert de fleste andre. Jam så på Marcus, endnu, da han rejste sig og tog batteriet. "Det der behøver du altså ikke. Jeg ville bare tage det senere, for jeg skulle bare se hvad klokken var." sagde han så og blev lidt - meget - overrasket over at Marcus tog fat i hans hage. "hey.! " udbrød han. "nok se, men ikke røre, altså!" tilføjede han så. Han skulle til at rykke sig tilbage, men lod dog alligevel Marcus kigge og dreje som han nu lige gjorde. Hans udtryk blev en smule undrende og han fulgte Marcus med øjnene.. Hans øjne blev så lidt overraskede da Marcus spurgte om han måtte tegne ham. Det havde han jo ikke prøvet før, og det var jo altid Jam der spurgte om han måtte tegne dem, så... Det var da noget nyt, men Han smilede så bare og lod et kort grin undslippe sine læber. "ehm, jo da selvfølgelig" sagde han så, med et smil på læben. "interessant simpelthen? det havde jeg ikke troed at nogen skulle sige, og det synes jeg da ikke? hvad er der dog interessant ved.." sagde han, med et smil på læben og pegede så sit ansigt. ".. Dette" tilføjede han så for at afslutte sætningen.

Marcus svarede slet ikke på noget af det som Jam sagde, det havde han som sagt en vane med at lukke sig lidt inde fra sine omgivelser når der var nået som han koncenterede sig om og han kunne ikke gøre for det. Det hang uheldigvis fast på Marcus og det var ret svært at ryste sådan noget af sig igen, ihvertfald efter hans egen mening. Men man sagde jo at man kunne vænne sig af med en vane efter 3 uger, men det havde han skam prøvet uden held, for ligeså snart han så et interessant ansigt eller en figur, så måtte han tage studere det eller tegne det. Han måtte simpelthen lære at holde fingrene for sig selv, det var også derfor at Marcus havde taget sin hånd til sig da Jam sagde at han kune måtte se, men ikke røre. Marcus kunne ikke lade være med at grine lidt over det og lagde derefter armene over kors og trak kort på den ene skulder, han kunne sagtens finde meget i Jam's ansigt som han ikke havde tegnet før eller som Jam ikke selv kunne se måske. Men ihvertfald fandt han det meget interessant og satte sig roligt ned i sengen ved siden af Jam, men ikke særlig tæt på, de sad et godt stykke fra hinanden. "Tak, jeg lover ikke at gøre dig grim på nogen måde, jeg vil tegne dig som en vær anden jeg tegner" lovede Marcus og smilte skævt. Dog kunne han ikke lade være med at grine lidt over det Jam sagde og trak igen lidt på den ene skulder, " jeg kan finde mange interessante ting ved dit ansigt.. men jeg siger dem ikke" grinte Marcus og synes det var meget sjovt, men stoppede så med at grine lidt efter.

Jam så på Marcus og grinede lidt. "eh det var altså mest i sjov, men når. det er også lige meget så" sagde han. Han havde jo ikke haft noget problem med det, og der var kun for sjov, men det var jo også lige meget. Han var faktisk lidt lettet over at han ikke vara blevet totalt rød i hovedet over det, som han plejede når andre drenge rørte bevidst ved ham. Eller han vidste ikke om han rødmede, men varmen steg ham i hvert fald ikke til hovedet. Jam vidste ikke hvorfor, men han havde for vane at rødme totalt, hvis han havde kontakt med en anden dreng, næsten uanset hvem det var. Jam pillede lidt ved sit ærme og så ned på sit batteri til mobilen. Han satte så batteriet i og satte bagklappen på igen. Han så lidt ned på gulvet imens han lyttede til hvad Marcus sagde, imens han tændte mobilen. Han så så hen på Marcus og smilede. "jamen det lyder betrykkende, så det håber jeg da at du holder" sagde han og grinede lidt. Jen vendte kort blikket ned mod mobilens display, og tasede koden ind, hvorefter han trykkede 'ok' for at den skulle accepteres. Jam vendte endnu en gang sit blik mod Marcus, og smilede endnu. "hey jamen! Hvis du kan finde så mange spændende og interessante ting ved mit ansigt, så skal du da også sige dem nu jeg ikke kan selv" sagde han og skulede lidt mod Marcus, men grinede stadig.

Marcus sad stadig og studerede Jam nøje efter alle hans udtryk, hvordan han bevægede munden og hvordan den så ud efter at han var holdt op med at snakke. Han så på hans øjne, hvor de så hen, når han ikke kiggede på Marcus. Hvilken farve de var, hvor store de var og hvordan omridset ville se ud på tegningen hvis han kun tegnede hans øjne. Det fik et lille smil frem på Marcus læber, imens han så på ham og tænkte kort. Imens han studerede ham kørte han en hånd gennem sit hår og rykkede nogle få gange på sig, men ellers sad han meget stille i sengen ved siden af Jam og fulgte ham med øjnene. Marcus kom lidt ud af sin trance med at studere ham, da Jam snakkede til ham og grinte lidt, imens han nikkede kort, " ja bare rolig, jeg har næsten aldrig lavet en tegning forkert, ihvertfald ikke på nogle som jeg personligt kender, men på andre modeller kan jeg sagtens lave fejl, men så retter jeg dem bare" svarede Marcus med et skævt smil på læben og tænkte lidt over sit svar men nikkede så igen og smilte skævt. Han lod godt mærke til at Jam skulede til ham og det fik ham bare til at studere hans øjne fordi de blev mindre, men kunne dog ikke holde fokus fordi han begyndte at grine. "Hele dit ansigt er interessant, jeg kan ikke sætte ord på hvilke ting i dit ansigt jeg bedst kan lide, men det er specielt" forklarede han smilende og kørte endnu engang en hånd gennem håret. Men gav sig så til at studere hans ansigt lidt igen.

Jam så lidt tænkende på Marcus nu. Hans måde og studere Jam på var meget... Jam kunne ikke finde ord på det, men det var i hvert fald ikke noget han prøvede tit, så det var lidt sjovt at prøve at blive studeret sådan. Han pillede lidt ved sit ærme og smilede helt roligt. "tja, det er jo bare betryggende at vide du ikke laver fejl.. Men husk der er noget der hedder et viskelæder, og det må man også gerne bruge" sagde han lidt drillende, og så ned på sine hænder, endnu en gang. Jam kunne stadig ikke se hvad der var så interessant ved sit ansigt, i forhold til alle andres, Men han nikkede så alligevel til hvad Marcus fortalte. "ja okay. Fair nok.. Jeg kan bare stadig ikke se hvad der er så specielt, og..." sagde han og grinede lidt. Han så tilbage på Marcus, og hans øjne var stadig glade og strålede af munterhed. ".. Du farver ikke, vel`?" tilføjede han spørgende, da han helst ikke synes at han skulle have farve. Specielt ikke hvis man skulle nunne se hans øjne, for han var ikke specielt vilde med sin øjenfarve.

//ARH! kreativiteten gik totalt af :'o sorry //

Marcus kunne ikke lade være med at grine lidt over det han sagde og nikkede lidt, han viste skam godt at der var nået som hed viskelæder og det havde han skam også brugt meget af da han startede med at tegne, men jo mere han øvede sig jo mere lærte han at tegne lige eller også brugte han de streger som kom ud fra figuren til noget andet. Som f.eks. vinger eller ekstra hår på hovedet hvis det var var ud fra hovedet at strengen var kommet ud fra figuren. Men nu skulle Jam jo heller ikke tro at Marcus var fejlfri, for hans lærer kunne skam stadig rette på ham med hans tegninger eller bede ham om at starte forfra. Og han brugte da også til tider viskelæder, det var bare ikke så tit længere. "Bare rolig.. jeg bruger skam viskelæder en gang imellem" svarede Marcus med et skævt smil og roede sig lidt i det sorte hår. Marcus kunne ikke lade være med at flække af grin over det Jam spurgte om og måtte tage sig lidt til maven, fordi han synes det var mega sjovt at han lige præcis spurgte om sådan noget, " om jeg farver.." startede Marcus grinene, men tog sig så lidt sammen og rømmede sig kort, for at blive lidt mere seriøs igen, " ja nogle gange, men tegner mest i sort, hvid og lidt brune agtige nuancer" svarede han smilende og lagdea armene omkring sine ben.

//Skal du ikke være ked af, det er min også >.<//

Jam så på Marcus og smilede muntert. Han lod et grin undslippe sine læber og var egentlig meget enig i at det var nogen lunde det sammen forhold han havde til viskelæder. Noget man skulle bruge i nødstilfældet hvor man bare ikke kunne redde det. Til gengæld havde Jam endnu ikkeen lærer i hælene på ham om hvordan han skulle gøre tingene. Jam gik efter sin egen vurdering, og han havde jo sin helt egen måde at gøre tingene på. Så om hvilket redskab han brugte vare det jo så forskelligt fra metode til metode, og hvor meget han kunne tillade sig at bruge viskelæder. "nåårh okay, så er jeg jo helt rolig igen. Ingen er jo helt fejlfrie, såå" sagde han og grinede lidt. Til gengæld så kunne Jam ikke se hvad der var så morsomt ved sit spørgsmål til farvelægningt, for han mente det jo helt dybt særiøst. Eller han kunne nok godt se det sjove i spørgsmålet der bare pludselig kom, men fordi at han havde ment det helt alvorligt, så fik han et lidt undrende blik. det beroligede Jam lidt da han rømmede sig for at svare og at det var et særiøst svar. "ja okay, fint nok for mig" sagde han så og smilede stort. "mange ting bliver tit grimmere når man giver det farve... eller når det er mig der farver så bliver det bare grimt" sagde han og grinede så. Han var faktisk glad for at det ikke blev farvelagt. Han vidste faktisk ikke helt hvorfor, men han hadede sin øjenfarve... Der var noget ved dem Jam ikke synes der klædte sig selv. Han så hen på Marcus og satte albuen i sit ben, og støttede så hovedet på sin hånd.