I will wish you were here- Romeo=Privat

Omgivelser: Nogle som spiller fodbold kamp!
Sted: Ømm.. Fodboldbanen.
Tid: Middags tid!
Vejr:Solen er fremme, men der er stadig kun lunt.
Dato:?
Årstid:Forår.

Lilly sad oppe på en af de bænke som var placeret ved fodboldbanen.
Der var en masse som spillede fodbold. *Det ville nu være sjovt at være med* Tænkte hun let til sig selv, da hun betragtede dem.
Hun sad med en slikkepind i munden. Det var ikke en helt lille en men heller ikke en mega stor en.
Den var rød, som betød at smagen var kirsebær.
Mmm.. Den smagte dejligt, efter hendes mening.

Romeo kom gående forbi fodboldtbanen mens han hold sin nytændte cigarret i hånden. Han tog den op til munden for at tage et sug inden han lod den hvile i sin hånd igen. *Hvorfor er jeg her?* tænkte han mens han stoppede op for at kigge på det meningsløse spil. Romeo hadede når noget var meningsløst og han derfor brød han sig heller ikke om denne sport. Bolden fløj frem og tilbage på banen mens han beregnede hvorfor han var endt her. HAn måtte være gået forkert et sted, men det var også hårdt at være ny på sådan en stor skole. Banen var lige ved siden af ham da han stod nede på nederste række, der var ikke mange tilskuere kunne han se. Han sukkede og lod sig dumpe ned på den foreste bænk, ikke helt tilfreds med hvor han var.

Lilly havde hendes guitar med sig.
Underligt nok, var fodboldt banen perfect til at skrive sange og spille på.
Men det var nok også fordi hun også spillede fodbold, men ikke meget mere.
Hun kunnede rent faktisk ikke mere, da hun ikke kunne fungere på deres fodboldhold.
Så nu spillede hun kun hvis hun havde lyst til det. Men hun tilhørte mere musikken. Musik støttede altid en. Hun bed sig let i læben da hun så en komme.
Han virkede ikke sådan intrerserret i fodbold, men stadig hvorfor så komme her.
Hun sad med hendes guitar i skødet.

Romeo røg sin cigarret færdig og trådte den ned i jorden for at den ikke skulle antænde noget hvorefter han lænte sig tilbage på bænken og slog hovedet tilbage så han kunne se bag sig. et par drenge sad i den ende ende af tribunen og juplede hver gangen der skete noget på banen, længere henne sad der 3 piger og fnisede over fodboldt spillerne og lidt længere henne sad en pige med en guitar i skødet. Han rynkede øjenbrynene da han så guitaren, hvorfor dog tage sin guitar med når den alligevel blev overdøvet af jublen og sparken til læderbolden, men så længe hun selv kunne høre den så var det vel okay. Med en elegant bevægelse var han på benene og på vej over imod hende. Han satte sig afslappet ned ved siden af hende og lod armene ville på sine lår "hey" hilste han uden at kigge på hende.

Lilly blev lidt overrasket over at der kom en hen til hende??
"Ømm.. Hey" sagde hun og rødmede let i kinderne. Men stadig var farven på hendes kinder baby lyserrøde.
Derefter bed hun sig let i underlæben. "Ømm.. Jeg øh.. hedder Lilly" sagde hun stille og betragtede drengen som var kommet hen til hende??
Det underede hende endelig at nogle kom hen til hende. Men øh.. Det var nu dejligt at der var nogle som lagde mærke til hende.
"Hvem øh.. er du??" spurgte hun og rødmed igen let i kinderne, men denne gang med et nuttet smil placeret hen over hendes bløde læber.

Romeo smilede lidt for sig selv over hendes lettere stammen, men ikke på en håndelig måde eller noget "Jeg er Romeo" svarede han og kiggede over på hende, hendes kinder havde et strejf af lyserød og han lage hovedet let på skrå inden han fortsatte "jeg lagde mærke til din guitar, så du spiller vel?" Romeo betragtede kort hendes guitar og begyndte helt at savne sin egen guitar selvom det ikke havde varet længe siden han sidst havde spillet på den.

"Øm.. Ja øh..Temlig megt endda." sagde hun og smilede lettere nuttet til ham.¨
Men hun var vel også temlig nuttet. Eller det havde hun i hvert fald fået afvide.
"Forresten sjet navn du øh.. Har dig" sagde hun og fik igen et lysserrødt skær over hendes kinder, men det så ikke dumt ud til hende. Nærmere sødt og kært.
Det klædte hende derimod også. "Ømm.. Jeg jkan næsten regne ud at du også spiller" sagde hun og smilede lettere nuttet.

Romeo smilede venligt, men en smule fjernt til hende, hendes nuttede ansigt havde stadig den lyserøde farve hvilket klædte hende godt. "Tak tror jeg" svarede han og grinede lidt. Hun havde fuldstændig ret han havde et sjovt navn, men han kunne faktisk godt lide det af en eller anden grund. "Ja det gør jeg, jeg har spillet siden jeg kunne holde en guitar" han tænkte tilbage på alle de gange hans far havde rykket på hans fingre når de sad forkert og hvordan han havde vist ham hvordan man fik akorterne ud, men han slog hurtigt disse tanker væk og fortsatte "har den et navn? din guitar altså" Det virkede nok som et underligt spørgsmål for hende, men for Romeo var hans guitar en ven og denne skulle også have et navn.

Hun smilede nuttet til ham. "Ømm.. må jeg øh.. høre dig spille??" spurgte hun og rødmede så let igen.
"ja øh.. det er måske lidt underligt, men ja den har altså et navn" sagde hun nuttet og rødmede let i kinderne igen.
Underligt var det nok, men den guitar havde nu altså et navn, og det kunne ikke ændres.
Hun elskede den jo også næsten mere end alt på jorden.
Hun ventede derefter spændt på om han ville spille for hende.

Romeo tøvede lidt mens han kiggede på Lillys guitar. Det var en flot guitar efter hans mening. Han kunne selvfølgelig ikke bedømme hvad den havde kostet, men den havde en smuk hals og et elegant greb. "Hmmm kun vis jeg må få at vide hvad den hedder" svarede han med et lille glimt i øjet "Du ved det er rart at jeg ikke er den eneste der navngiver min guitar, efter min mening burde alle gøre det, det styrker båndet mellem musiker og guitar" fortsatte han i en mere alvorlig men ikke hård tone.

"Okay, ømm... den hedder Hope!" sagde hun og rødmede let i kinderne.
Men navnet `Hope` passede perfeckt til den, den gav nemlig håb efter hendes mening.
Hun rakte ham den lidt lyse guitar.
"Ja, det vil jeg give dig ret i, det er lidt ligesom at den er levede, så den skal også have et navn!" sagd ehun og smilede nuttet til hham.

Romeo smilede lidt til sig selv af hendes ord for hun havde ret, sådan var det. Hans egen guitar var nok hans bedste ven eller hans bedste veninde som man nok ville kalde det, for Romeos guitar var hunkøn, det kunne man bare se på den. "såe Lilly, hvad vil du ha jeg skal spille?" spurgte han og kiggede op fra hendes guitar og op på hende med sit lidt gådefulde smil.

"Øm.. Dn sang som betyder mest for dig" agde hun med hendes nuttetde/charmerende smil.
"Så øh.. Det er den jeg vil høre" sagde hun og nikkede fordi hun ville høre den sang som betød mest for ham.
Eller hvad nu hvis han ikke ville spille den?? Men hun ville vide hvilken det var. Og det blev hun også nød til da hun var så nygerrig.

Romeo slog blikket væk og kiggede lidt ned *den sang der betyder mest for mig* tænkte han og fik et koncentreret udtryk, havde han sådan en? han søgte i sit hoved efter en og det eneste der kom op var en sang som han havde hørt som lille "2 out of 3 ain't bad" røg det ud af ham uden at han nåede at tænke videre over det og han smilede en smule. Ja det var den. Det var den sang hans far havde efterladt hans mor da han forlod dem. Hans far havde selv indspillet den på en cd og efterladt den inden han tog afsted. Romeo havde altid håbet at han ville blive en af de få der ikke kom i den situation som sangen beskriver.

"Den er også smuk" sagde hun og smilede nuttet.
Hun syndes den var smuk fordi, den havde en betydning.
"Så spil den" sagde hun og nikkede smilede til ham. Hun strøg let hendes hår til side.
Hun håbede at det var den at han ville spille.
Han virkede mega sød og som en sandven i hendes øjne.
Hun håbede da også at hun kunne lære ham at kende-

Romeo kiggede igen op på hende denne gang en smule overrasket, uden at vise sin overraskelse særlig meget. Hun kendte den? det var selvfølgelig en kendt sang og alligevel var det en smule overraskende. "øhm okay" svarede han og fortsatte "må jeg låne hope?" spurgte han og rækte hånden spørgene frem for at tage imod guitaren.

"Ja ømm.. selfølgelig" sagd ehun og rakte ham den.
Et lille nuttet smil bredte sig hen over hendes læber, hun vippede let med hendes hoved.
Hendes hår strøg hun let tilbage. Det krøllede let igen som sædvandeligt, med mindre hun fladede det, som hun næsten aldrig gjorde. Hun bed sig let i læben og lod hendes ben strække sig. Nu kunne man se hendes smukke krop, som var bygget, som en models. Den slanke holdning over det hele men en stram veltrænet mave. Men mn kunne ikke så tydeligt se at den var veltrænet.

Romeo tog imod hope og lagde den forsigtigt på skødet inden han strøg den langs dens overflade "Hej Hope " viskede han med et disgret smil. Han slog strengene an i en EM akkord. Han skulle altid lige vænne sig til en guitar når han havde den i hånden, ikke ligesom hans egen guitar som næsten føltes som en part af ham selv. Han havde snart vænnet sig til hope og begyndte på de første akkorder G også D og over i D. Hans fingre kørte meget præcist hen over strengene og gav en yndefuld klang som passede perfekt til hans stemme som snart begyndte på første vers "Baby we can talk all night, but that ain't getting us nowhere.."

Han spillede perfeck, somom han var et med guitaren.
Det var jo endelig ret fantastiksk at han kunne det. Bare at være et med guitaren.
Det var stort efter hendes mening!
Et lille smil bredte sig hen over hendes kønne, bløde læber.
Han sang også smukt. Det underlige var at han kunne spille på hope.
Hun havde altid fået afvide at den var underlig. Men for hende var den altså perfeckt.

Romeo smilede glad til Lilly da der var en lille pause i teksten. Hope føltes godt i hænderne, men også anerledes, ikke på en dårlig måde slet ikke, nej den føltes anerledes på en god måde, det gav det som før havde været nemmere end at trække været lidt sværere, nemlig det at få akkorderne ud "i told you everything i possibly can, there's nothing left inside of here" han fortsatte teksten mens han kiggede op på Lilly. Han havde spillet denne sang så mange gange at hans fingre næsten kørte per automatik "And maybe you can cry all night, but that'll never change the way i feel, the snow is really piling up outside, i wish you wouldn't make me leave here"

Hun mærkede hvordan hun fik sommerfugle i maven når han kiggede op på hende.
Men det var kun en meget god føelse ikk??
Hun rødmede let i kinderne. Han sang vidunderligt.
Hun smilede derefter nuttet til ham og nød hans dejlige stemme.

Romeo holdt en pause på teksten "jeg kan godt lide Hope, hun er... speciel" sagde han så mens han fortsatte akkorderne på verset med et lille smil og kiggede ned på Hope. Han sluttede sin rundgang i akkorder og fortsatte på omkvædet "i wan't you, i need you.. But there ain't no way im ever gonna love you, now don't be sad, don't be sad cause, 2 out of 3 ain't bad, no don't be sad, cause 2 out of 3 ain't bad.." han fortsatte og var snart ved at være færdig med sangen. Han nåede de to sidste linjer og lod akkorderne ringe ud "Yeah Baby we can talk all night, but that ain't getting us nowhere.."

" ja ´hun er helt sig selv"sagde hun og smilede lettere nuttet tiil ham. Hun vippede let med hovedet, mens hun hørte hans smukke toner, og hans stemme, følge musikken.
Hun lukkede let øjnene, mens hun nøs at høre den smukke musik.
Det lød jo helt fantastisk, efter hendes mening.
Folk kiggede hen på dem, men det lå hun ikke mærke til da hu var opslugt i hans øjne.

Romeo sluttede sangen og lod først nu mærke til at de drenge der før havde siddet og jublet sad nu tavse og stirrede på dem også pigerne der havde siddet og fniset ja selv nogle af spillerne på banen der ikke havde noget at lave var stoppet op og kiggede nu på dem. Romeo holdt sit 'keep it cool look' og gav forsigtigt hope tilbage til Lilly "Tak for lån og rart at møde dig Hope" sagde han så uden at skænke menneskene der kiggede på dem et blik.

Lilly rødmede let og kiggede på ham. "Øm.. Det var så lidt.."hviskede hun nuttet.
Man kunne høre nogle sige noget som bare lød som en mumlen. Men det de sagde var`kys hende nu for fanden´ Lilly rødmede let i kinderne. Men en af drengene sagde det så tydeligere og højere igen.