varmt, lige til at dø af - Jam Nam x'D

Jam grinede dog bare og rystede på hovedet. Han holdte sin hånd over bogen og lagde lidt af sin vægt over på den arm. Han smilede roligt og så på Andy. "Jeg gider ikke læse mere" sagde han så og grinede. "måske en anden god gang, hvor jeg selv også gider læse op" sagde han og smilede roligt. Han så ned på Andy og grinede lidt. "har du ikke været søde Andy hele tiden, eller hvad?" spurgte han lidt drillende og rystede så hovedet igen til at han ikke gad læse.

//jeg indrømmer at jeg ikke gad finde på, så det er taget ud fra min novelle og har så bare lavet navnet om xD, nu havde jeg fanen oppe såå... derfor gider han bestemt ikke læse mere xD hahaha... men smutter også nu. bye :3//

Andy så på ham og skød sin underlæbe frem "æv" sagde han og prøvede at lyde som en der skulletil at græde "når okay, jeg husker det" sagde han selv om han var sikker på at han ville glemme det lige så hurtigt igen, han lag sig om på ryggen og så op på ham og rakte tunge af ham "jov.. ved ikke hvordan man er ond" indrømmede han

//okay hehe x'D //

Jam grinede lidt af ham og rystede kort på hovedet. "nåårh, det er også sååå synd.... for dig" sagde ham muntert og grinede. han var normalt rigtig dårlig til at holde masken hvis han skulle virke som noget han ikke var, men det lykkedes ham dog en gang imellem - når han altså anstrengte sig. "ja det er go, husk du på det, så får du MÅSKE lov til at høre mere..." sagde han og smilede. Jam ville sikkert også selv glemme det senere hen på dagen. Jam så på Andy og smilede. "orh det var dog ærgeligt at du ikke ved hvordan man er ond. Så kan jeg ikke bruge dig til noget" sagde han drillende og sarkastisk, og smilede stadig muntert. Han var selv typen der ikke blev sur og var ondskabsfuld - nok bare typen der slog, og så var alt godt igen.

Andy så på ham og kunne ikke lade være med at smile "ja det er virkelig synd for mig.. det er derfor du skal være sød" sagde han og var glad for at han havde taget på fodboldbanen, og havde gået helt væk fra at kigge på dem der spillede fodbold til at ligge og snakke med en. Som virkede til at ikke havde nået imod ham, ellers lod han bare som om at Andy var okay. Men det ville han ikke tænke på nu og kunne bare hade sig selv efter, over at ingen kunne forstå ham "jeg glemmer det lige så hurtigt igen" sagde han og rødmede lidt af det, han så ned på bogen og tænkte lidt over det han sagde. han kunne ikke lade være med at smile og så op på ham igen "undskyld med sådan er jeg bare" sagde han drillende "hvorfor være ond når man kan være sød ?" sagde han tænkene

Jam nikkede af det han sagde og grinede. "totalt synd for dig" konstaterede han og pillede lidt ved kanten at sin skjorte. "jeg skal nok være sød mod dig, det lover jeg" sagde han så stille og smilede. Det var pudselig gået fra en kedelig idé, til en super god, at søge ned på banerne. Han havde jo været heldig at møde Andy, som virkede til at være en rigtig flink fyr. "tjaa, så får nu nok ikke mere historie" sagde han og grinede. Han så ned på Andy og smilede. Han rystede kort på hovedet og grinede. "det gør sgu ikke mig noget. Så ond er jeg heller ikke, som jeg giver udtryk for." sagde han og grinede. Han synes dog ikke at han selv gav udtryk for at være ondsindet, udover når han var sarkastisk.

Andy så på ham og nikkede og grinte lidt "ja det er virkelig synd for mig" sagde han og prøvede at holde sit grin tilbage, selv om det var vildt svært og kæmpede for ikke at grine "godt.. så skal jeg nok også være sød mod dig" sagde han og lignede en der ikke havde tænkt sig at holde det, han så kort omkirng inden han hurtigt vende sit blik mod ham igen. og var glad for at han havde gået ned på banen, også selv om han var sikker på at ingen ville snakke med ham. men nej der tog han vist fejl, det var underligt at nogen gad snakke med ham. og det var nok derfor at han nød det så meget "jov du er.. du er virkelig ond" sagde han drillende

Jam så på Andy og grinede. "ja det er det i hvert fald" sagde han og nikkede. Han kunne selv ikke rigtig holde grinet tilbage, så han sad bare og smågrinede lidt hele tiden. han nikkede så igen. " okay, tak skal du have" sagde han og smilede stort. Han så lidt rundt og lukkede derefter sine øjne et par sekunder. Han så så på Andy igen og smilede stadig, sit sædvanlige venlige smil. Jam havde ikke forventet at han ville falde i snak med nogen, og havde heller ikke selv forestillet sig at han skulle få endnu en ven, allerede, og slet ikke her ved banerne. Jam så på Andy, og nikkede så. "ja det ved jeg. Meget meget ond!" Sagde han sarkastisk og grinede

Andy så på ham og kunne ikke lade være med at grine når han gjorde det, han prøvede dog at lade være selv om det var vildt svært "det ved jeg godt.." sagde han selv om han ikke mente det, da han ikke var typen der synes det var synd for sig selv. det havde han aldrig været og ville aldrig blive det, selv når folk sagde det var synd for ham så havde han aldrig følt at det var synd for ham. han svingede med sine fødder "jamen det var så lidt" sagde han i en helt bestemt drillende tone, han lag sine hænder over hovedet da han var ved at få en bold i hovedet. han vende sit blik mod ham der havde sparket boldet og man kunne se at han havde gjort det med vilje, Andy sukkede bare og sagde ikke nået til det

Jam så på Andy og grinede lidt. Han rystede så lidt på hovedet over deres sarkastiske samtale, og sådan. Selvfølgelig var det ikke direkte synd på Andy, men så også alligevel, hvis historien faktisk havde fanget ham. Jam nikkede så teknemmeligt og grinede lidt. Selv Jam blev forskrækket da bolden kom farrende forbi. Han nærmest farrede sammen og rykkede sig til siden af forskrækkelsen, og udstødte ét enkelt hyl. Han så derefter lidt hen mod bolden, og så hen mod ham som sparkede. "sikke dog en idiot!" vrissede han og nævnte 'idiot' lidt højere så ham der havde sparket bolden sikkert kunne høre det. "Hey! hvorfor kan i ikke lade os små drenge snakke i fred uden at vi skal forstyrres!?" råbte han mod gruppen af drenge der stod og grinede lidt. Jam kunne ikke se det morsomme i at sparke en bold mod andre, men det var måske bare ham?

Andy så stille over på Jam og træk lidt på skulderne "ja.. men det plejer at ske" sagde han og blev overrasket over at han sådan råbte op, det havde han aldrig prøvet før og blev derfor overrasket. han så over på gruppen som overvejede om de skulle gå der over eller ikke, Andy så bare skiftevist på dem "mmh" sagde Andy bare og viste ikke hvad han ellers skulle sige, han vende sit blik over på Jam og smilte "du behøver altså ikke gøre det der" sagde han og lag sig til rette igen "sådan nået plejer at ske for mig" sagde han og træk lidt på læberne

Jam så lidt over på gruppen af drenge. Hans stemme havde haft et tydelig strejf at hån da han talte til gruppen, og det var også meningen. Jam var ikke bange for dem, selvom det var ældre, flere og sikkert stærkere. Jam så tilbage på Andy og grinede lidt. "nej jeg behøver ikke, men derfor gør jeg det alligevel" sagde han og grinede lidt. " og hvem sagde at det var for din skyld jeg gjorde det? ikke at det ikke var, men det kunne lige så godt havde været mig der fik den bold i hovedet, og jeg er sikker på at jeg var den eneste det hylede over det" sagde han, og kunne kun grine over det. jam synes på en måde at han selv havde lydt lidt komisk, og latteren var også lidt til at håne gruppen af fyre, der sikkert ikke havde forventet at man bare ville sidde og grine af det.

Andy så på ham og lyttede på hvad han sagde, han træk lidt på skulderne og smilte venskabeligt til ham "ha.. har aldrig prøvet at nogen har gjort sådan nået før" sagde han stille og hans kinder blev svagt lyserøde i det, han lag sine hænder på sine kinder for at gemme den dumme farve. han så kort mod gruppen og nikkede, han vende sit blik tilbage mod ham og var glad for at han havde mødt ham "når okay" sagde han og grinte lidt af ham

Jam holdte jævnligt øje med den lille gruppe, som nu stod og diskuterede et eller andet. Sikkert om hvem der skulle hente bolden nu hvor de var så dumme at skyde den væk. Jam havde klart en kommentar klar til den dreng der blev sendt efter bolden. Han så dog tilbage på Andy og smilede. "jamen så må du vendte dig til det, hvis du bliver min ven. For der er altså ingen der skal fucke rundt med mine venner, udover mig selv" sagde han lidt drillende og grinede så. Jam så lidt efter en lidt ældre dreng, lav, spinkel - nok fra 7 trin - det var blevvet udvalgt til at hente bolden. Jam grinede egentlig lidt af både ham, men nok mest af gruppen som stod og ventede. "så sendte de alligevel den svage" sagde Jam lidt højt, så både drengen og gruppen kunne høre det.

Andy tænkte ikke på gruppen længere og var også ligeglad med dem, nej han ville hygge sig sammen med Jam. også kunne han altid tænke på det andet eneste, han så på ham med store øjne og smilte stort "vil du være min ven ?" spurgte han stille om og kunne mærke hvor lykkelig han blev inde i, et var en utrolig dejlig fornemmelse at tænke på at man havde en ven. han fjernede sine hænder fra sine kinder og klappede i hænderne "jeg har en ven" sagde han glad og satte sig hurtigt op og kastede sine arme rundt om halsen på ham, som en lille barn ville gøre når det blev lykkelig

Jam så smilende på Andy og nikkede så. "jada klart. hvorfor skulle jeg ikke gide det? Du er da en af de mest interessante personer på skolen. Sjovere end de idioter derovre" sagde han med et grin og nikkede hen mod den lille gruppe. Egentlig var Andy også Jams første ven på skolen, da han jo selv næsten lige var startet, så selv Jam var ekstremt glad over det. Jam smilede lidt overdrevent, men der var ingen tvivl om at det var et ærligt smil og han lagde så armene om Andy i et kram da Andy kastede sig om hans hals. Jam kunne ikke andet end at grine, og være glad. "jeg har en ven" gentog han så, ligesom Andy, udover at han lagde lidt tryk på 'jeg'

Andy var næsten helt i chok over at havde fået en ven, han smilte stort og blottede sine tænder i det smil. han slap ham lidt efter og lag sine hænder ned i sit skød "har du også aldrig haft en ven før ?" spurgte han lidt overrasket, over at han også sagde det samme som ham. han så kort over på den ene fyr fra gruppen, som gik over for at hente boldet. han så meget genert over på Jam og Andy, og skynde sig endelig bare hurtigt over og hentede boldten. Andy vende sit blik hurtigt mod Jam igen og smilte, han prikkede ham en enkel gang på næsen

Jam så på Andy og smilede bredt. "jeg har haft... da jeg var lille, men ingen ordenlige, tætte venskaber. Og så mit første på denne skole" sagde han roligt og så på Andy. "har du aldrig haft en børnehave ven eller sådan noget?" spurgte han så. Han smilede glad, og havde nærmest kun posivite tanker om Andy og deres nye venskab. Det kunn - i Jams øjne - kun gå bedre end de sidste gange han prøvede at skaffe venner. Enten var det de helt forkerte, som endte med at skrotte ham, ellers så gad de ikke. Dog havde han haft et par okay venner, men det blev aldrig særlig tæt.

Andy så på ham og lyttede på hvad han sagde, han kunne ikke lade være med at smile da det jo måtte være godt at havde haft sådan en ven. han rystede stille på hovedet "nej jeg har aldrig haft en ven.. jeg var ikke godnok til at lege med" sagde han stille og så kort ned mod jorden, inden han så op på ham igen og smilte. da det intet betød, han havde ikke tænkt sig at lave om på sig selv bare fordi andre gerne ville havde det

Jam så lidt på Andy og lyttede til hvad han fortalte. "når, uha.... jamen så er det jo en ven du mangler!" sagde han muntert og gad ikke tænke på alt det triste, og alt det man ikke havde, men hellere det man havde nu. "og så har vi da i det mindste noget til fælles" sagde han så, og tænkte ikke rigtigt over at Andy jo ikke vidste at Jam tegnede, også. Jam så kort rundt, men så tilbage på Andy igen. Han smilede varmt og venskabligt til Andy og var bare glad

Andy træk lidt på skulderne og smilte stort til ham "det er ikke en trist ting at ikke havde nogen venner.. det troet jeg heller ikke at jeg ville få her.. men er da glad for at du blev min ven" sagde han og så over på drengen som løb over til gruppen igen, man kunne godt se på ham at han var bange for at de ville flyve på ham "har vi det ?" spurgte han om og sad helt stille og så på ham med et smil på læben

Jam trak på skuldrende og smilede. "når ja okay. sådan har nogen det jo, og hvis du aldrig har haft nogle venner, så har du vel heller ikke haft noget specielt at savne?" sagde han lidt spørgende, og smilede. Jam så først lidt undrende på Andy, og grinede så. "når ja for fanden da, det ved du slet ikke. Da jeg ankom herned til banerne, da jeg gik forbi dig. Jeg så dig med din blok, og jeg så at du tegnede et eller andet, men ikke hvadd det var." sagde han muntert. "jeg tegner også.. meget endda" tilføjede han så

Andy så på ham og træk lidt på skulderne og smilte "jeg troet en gang at jeg havde en ven.. jeg troet det var en bedsteven... men nej han brugte mig bare, for at såre mig som alle andre ønskede" sagde han stille og ville jo med glæde fortælle Jam sin historie, selv om han viste at den var svær at forstå. han så ned på sit blok og smilte stort "jamen så er jeg ikke alene om det" sagde han stille og tog sit blok og fandt tegningen frem, han rakte blokken hen til ham og smilte stort "det er dig" sagde han stille og rødmede kort

Jam lyttede opmærksomt, og nikkede forstående. "når ja okay... sådan noget burde ikke findes, men på den anden side, der skal være dårlige venner til at der kan være gode. " sagde han så, og ville faktisk med glæde lytte til hvad Andy ville fortælle, og ville forstå det så godt han nu kunne. " det er jo altid rart at man ikke er alene om noget" sagde han så og tog imod blokken. Jam grinede lidt af det. Ikke fordi det var grimt, eller så underligt ud, bare hele konceptet. Han var faktisk ret positivt overrasket over Andys evner. "hvor er den flot. Man kan da de at det er mig" sagde han så helt ærligt, og synes faktisk at den var rigtig flot.

Andy træk lidt på skulderne og smilte venligt til ham "men det gør det.. og ikke fordi det gør nået, det har bare gjort mig stærkere.. og havde det måske lidt svære med at stole på folk" sagde han og havde dog tænkt sig at holde hemmeligt om sin far, det var han sikker på at han aldrig ville kunne få sig selv til at fortælle nogen "ja det er det nemlig.. er der mere du kan lide ?" spurgte han om og var endelig meget glad for at han kunne lide den, han klødet sig kort i håret og nikkede "glad for at du kan lide den.. men dog kan jeg bedre lige den rigtige dig.. den kan man snakke med" sagde han og havde det lidt mærkeligt med at få ros af nogen

Jam så på ham og smilede lidt muntert. "nårh, men uanset hvad så kan du stole på mig!" sagde han helt bestemt og ærligt. Han håbede da også at han selv kunne stole på Andy, men det var nu heller ikke sikkert at alle hemmelighederne ville komme frem... Ikke endnu i hvert fald. Jam sad lidt tænksomt og så på Andy. Han måtte lige køre sit hoved igennem for at finde nogle relevante ting at sige til det Andy spurgte om. "tjaa. Der er ikke så meget. Jeg er - siden jeg startede på den her skole - begyndt at prøve at finde venner. Jeg har altid godt kunne lige at høre mmusik, men kan ikke rigtig finde ud af at spille noget eller at synge.. Jo jeg har engang været rimelig dygtig til klaver, men det er lige så stille sivet ud igen... Så er der kun det tegning tilbage" sagde han så og smilede. Han grinede lidt over det sidste Andy sagde, og kunne jo kun give ham ret.