Stilheden- Heartie

T: Irl
V: Fint, da det er sommer
O: Ingen andre end Alex
S: Skolegården
D: Irl


Alex gik rundt ind i skolegården. Han havde sin takse over skulder, det havde været hans første dag i skole. Han kiggede kort mod skolen, da han tænkte på sin dag. Den havde været okay, han havde dig ikke rigtig snakke med nogle af de andre der fra. Han kendte hellere ikke nogen af dem, nøsten. Han kendte jo Lilly, Jahilla og hendes kærste som han ikke kunne huske. Han smilte lidt af sig selv. Han satte sig på en bænk. Han satte tasken på jorden og sukkede stille.

Cisse sad på bænken, men drengen havde tydeligvis ikke opdaget hende, hvilket ikke var noget nyt. Så hun blev bare siddende og kiggede ned på sine sko med en hættetrøje der skjulte hendes ansigt og køn. Hun lignede lidt en dreng i den.

//DÅRLIGT INDLÆG! Min krea svigter vist.//

Alex kiggede op, da han kom ud af sine tanker om skolen. Han kiggede kort opå hende. Han smilte lidt til hende. "Hejsa," sagde han smilende og venligt til hende. Han kiggede på hende, og overvejret om det var en dreng eller en pige. Han lagde hovedet let på skrå.

//SATANS! SKREV CISSE IGEN!//

Heartie bed sig i læben og kiggede op.
"Hej." Hviskede hun og smilte hurtigt og kiggede ned på sine sko igen.
"Hvilken overig familie kommer du så fra?" Hun smilede en smule ironisk til ham.
hendes øjne var rare, kærlige. Det var der hun havde fået sit kælenavn fra.

Alex kiggede på hende, hans bloik var vel lidt chokket. Overrig? Han var alt adet end rig. "Ehmmm.. Overrig? Jeg er ovrehovedet ikke overig eller rig for den sag skyld," sagde ham, hans stemme hvad dig stadig blidt, sød og roligt. Han smilte stille til hende. Han kiggede på sødt og venlig på hende

Hun løftede øjenbrynet og kastede så din hætte tilbage.
"Godt at møde dig!" SMilede hun varmt. "Jeg hedder Evelyn, men kald mig Heartie!" SMilte hun. "Og undskyld, jeg ville ikke snage, men de overrige er altid forfærdelige." Smilede hun, undlod at fortælle om hende selv.

Han grinede og bed sig let i underlæben for´ikke at grine for meget. "I lige måde frøken," sagde han drillende. Han nikkede blidt til hende. "Jeg hedder Alex fru," sagde han meget drillende. "Ja, eller nej.. Ikke altid," sagde han og løftede øjenbrynet let op.

Hun grinte lidt. "Hvordan kan jeg skifte mellen at ære en fru og frøken?" Grinte hun til ham, og trak på skuldrende. "Jeg kender ikke ngen der ikke er." *Inklusivt mine far og papmor.* tænkte hun for sig selv.

Han grinede. "Det ved jeg da ikke, jeg ved ikke noget om det," sagde han smilende roligt. "Gøre du ikke? Det er sikkert nogle på skolen eller lignede," grinede ham


//Logger

Hun trak på skuldrende og grinede. "Det er der nok." Smilede hun og tog en tot af sit hår og fumlede med det, ved at lade det glide gennem fingrende på hende.

Alex kiggede smilende på hende med et grin. Han lagde hovedet let på skrå. Han kløede sig kort i nakken og kiggede rundt i skolegården, hvor der ikke var et øje, alle var vel taget hjem eller sådan noget.

Hun smilede tilbage, følte sig godt tilpas. Som dengang hendes mor levede, og hun fik opmærksomhed fra hende. Efter hendes død blev hun overset. EN usynlig tårer gled ned over hendes kind.

Han smilte roligt og venligt til hende. Han overvejrte hvad han kunne sige til hende. Han lagde hovedet let på skrå. Han ville jo også ige drille lidt, da det bare lå til ham. Han var et lille lege barn xD "Har frøken half en god dag?" Spurgte han drillende.

Hun smilede hurtigt til ham, dårligt spørgsmål.
Det kunne man også se på hende, så hun kiggede bare på ham uden at svarer.
"Og du Sir?" Spurgte hun og lo anstrengt.

Alex lo kort og sødt. "Hey! Du skal da første svar," sagde han smilende.
Uden at lade mærke til det, satte sig lidt tættere på hende, det var ikke mening. Han kiggede hende ind i øjne. "Men, jeg har half en okay god dag," sagde han smilende til hende, og lo så kort.

Hun smilte til ham, gud drenge var dumme en gang i mellem.
"Jeg har haft et latterlig dag." Mumlede hun og kiggede op på ham med et lille anstreng og trist smil.

Han tænkte kort. "Fordi du mødte mig?" Sagde han drillende. Han vidste godt at han kunne være så latterlig som ingen andre. "Eller fordi skolen ikke lige passede den unge frøken?" Han kiggede ikke lagde være med at smile til hende.

Hun grinte af ham, og trak sine ben op under sig. "Fordi jeg ingen venner har." Smilede hun og trak på skuldrende, det hun havde var blot en maske. "Og jeg ikke ønsker at være her." Hun bed sig i læben og kiggede hurtigt væk.

Han prøvede at se lidt sur, men kunne ikke rigtig se sur ud. "Hey, du har da mig," sagde han små smilende. Han vidste ikke selv om han ville kalde sig for en ven, men det gjorde han nu. "Hvorfor?" Han blev lidt uroligt. Han ville godt har at hun blev, så havde han en mere ven som han kunne snakke med.

Hun smilede til ham. " Er vi venner?" Smilede hun en smule forundret, men mest af alt med glæde. "Jeg blev sendt på kostskole for at aflaste min papmor og min far, altså det vil sige her." Sagde hun og bed sig i læben

"Selvfølgelig, hvis du ikke har nogte imod det," sagde han smilende. Han rystede stille på hovedet. "Det kan de bare ikkee gøre," mumlede han stille. Han overvejret lidt hvad der kunne gøre hende gladere. Hanslog armene ud, så han kunne kramme hende, men han var ikke sikkert på at han måtte.

Hun begyndte at grine og nikkede så. "Jo, det kan de." Sagde hun en smule bittert, men stirrede så på hans arme, som om hun aldrig havde set et kram før. Så smilte hun og gav ham et kram.

"Ja! xD" sagde han smilende. Han grinede sødt med hende. Han krammede også hende xD Han lukkede glad øjnene og så på hende med et smil.

Hun begyndte at grine og tippede så lidt til venstre, men mistede balancen og fik dem med sin smukke elegance væltet ned på jorden.