Perfekt aften? //Alex-//

Alice skrev:

//Må jeg join!

Alice: det er et privat emne (det kan du se ved, at der står "Alex-" i titlen på dette emne.)


Pludselig gik det hurtigt. Hendes læber mødte Alex's med en inderlig trang... utroligt. Hun havde ønsket det, men at det havde gået i opfyldelse var jo helt utroligt!
Evelyn lagde armene tættere omkring Alex, dansede stadig en smule til rytmen, men med læberne mod Alex. Det var hendes første virkelig, betydningsfulde kys, ikke noget børnehavesnak der! Ikke som i børnehaven hvor man legede far, mor og børn og bare ... var helt useriøs.
Evelyn lukkede øjnene, nødt øjeblikket. Men en tanke slog hende: kunne det her blive virkeligt? kunne det her blive længervarigt?. Hun ønskede det så inderligt, det blev hun enig med sig selv om.

Alex vidste ikke helt hvad han havde gang i, men indtil videre gik det vel godt? Han håbede da ikke at hun blev sur på ham. Han dansede roligt videre til musik, med armene om livet på hende. Han havde ikke selv nogle planer om at slippe hende igen, men hvis hun slap var det okay. Det var nok hans meste seriøs kys, han havde dog kysset Lilly nogle gange, men havde ikke rigtig fået noget ud af det, ud over at var sur på ham. Han forsatte kysset, gjorde det let kærligere.

Evelyn trak sig helt tæt ind til Alex, bevægede sig i takt med ham. Det var som om deres kroppen var formet efter hinanden... Hendes hjerte hamrede af sted. Havde bare lyst til at løbe løbsk, være ustyrlig sammen med Alex...
Musikken blev skiftet og en heavy techno blev sat på. Men hun fjernede sig ikke. Hun kom i tanke om det par der tidligere havde stået på dansegulvet. Hvordan hun havde danset op ad sin partner, nydt hinanden...
Så hun gjorde noget lignende. Hun fjernede blidt sine læber fra hans, vendte sig forsigtigt, så hun havde ryggen til ham, og dansede. Hendes hår flagrede om hende, uden at det blev for meget. Blidt alligevel, seriøst, fortællende at hun ville have noget videre med de to (forhold). For hun ville ind i hans verden, vide mere om ham, snakke med ham hvis han var nede, være der for ham.. være hans.

Alex smilte bag kyssede han vidste ikke helt om det var så godt at blive forelsket i hende, eller forsatte med hvad han havde gang. Han hørte musik skiftet. Han smilt bag, da hun slap hans læber. Han klukkede stille over hendes måde at danse på. Han tog hende let i hånd. ”Kom,” hviskede han ind i hendes øre. Han trak hende med uden for, hvor larmen ikke var så høj. Han havde virkelig nydt at danse med hende, men nu kunne de vel godt snakke lidt?

Evelyn fulgte med Alex ud mod udgangen. Hun kunne godt se, at der var mange mennesker, da de alle skubbede til hende, da hun maste sig forbi.
Evelyn var... overrumplet. Det var sket så hurtigt, men hun vidste ikke, om Alex virkelig ville noget, eller om han bare var en af de fyre, som stak af efter en aften som denne.

Alex smilte til hende. "Jeg tænkte at vi måske skulle lærer hinanden at kende? Måske mens vi går tilbage til Abingdon?" Spurgte han smilende. Han vidste ikke helt om hun ville med tilbage, men han var ikke helt sikert på at han gad at være der ind så mere. Men han ville lærer hende at kende, det var helt klart i hans hoved. Det kunne være godt at kende hende, og måske mærke hendes læber mod hans igen. Han vidste jo ikke helt om hun ville.

Evelyn fejede sit hår tilbage over ryggen og begyndte at gå op ad hovedgaden.
"Jeg har været på Abingdon hele ferien," sagde hun, en smule nedtrykt, "kan vi ikke tage hen til en café? Eller noget? En restaurant måske, hvis du er sulten?" eftersom Evelyn havde været på skolen hele ugen, ville hun nødigt tilbage igen, altså lige nu. Det var alligevel koldt, så forsigtigt klatrede Evelyn i sin sorte jakke, der gik hendes til knæene. Den var stram, vidste hendes former rimelig tydeligt. Den havde krave, i sort stof der reflekterede lyset svagt.

Alex gik ved siden af hende. ”Ja, men der havde du ikke mig, vel?” sagde han smilende, men en drillende undertone. Han lavede kun sjovt. Han havde dog ikke været der hele ferie, men hans ferie, havde nu hellere ikke været ferie. Efter hans mening kunne han lige varet i skole for at lærer noget. ”Er du virkelig så træt af skolen? Så skulle du bare har været med mig hjemme… Jeg har aldrig prøvet at ha så lidt ferie i mit liv,” sagde han smilende og trak let på skulderne. Han ville godt tilbage til skolen, men de kunne vel også noget andet?

Evelyn lo.
"Hellere hjemme," grinte hun og kiggede op mod himlen, "okay, du har ret, lad os tage tilbage til Abingdon, der er ingen andre end os - vi kan kapre køkkenet!" hun lo og varmede sine hænder. Det var jo trodsalt oktober, den kolde frost sneg sig ind på hende.

”Ikke når vi snakker om mit hjem, så ville man ønske at du var i skolen igen,” sagde han smilende. ”Fino!” Sagde han smilende og tog hendes hånd. Han lod ikke så meget mærke til at det var koldt, han havde dog en jakke over sig. Han gik af sted sammen med hende.

"Du har da i det mindste et hjem," svarede hun, kiggede nu på Alex, "hvilken vej skal vi tage tilbage til skolen? der er bussen, en taxa..." hun remsede nnogle flere op - Abingdon var jo ikke ligefrem gå-afstand væk.
Hendes hånd mod Alex's var beroligende og hun kunne ikke andet end smile.

Hendes hånd mod Alex's var beroligende og hun kunne ikke andet end smile.
”Hey, hvis du savner et hjem i ferierne, er jeg da sikkert på at min mor gerne vil ha dig med,” sagde han smilende og roligt. Hans forældre ville sikker være glade for at han havde nogle andre med hjem end Lilly. Han kiggede smilende på hende. ”Hvis vi skal snakke, og lærer hinanden at kende, kan vi vel gå?” spurgte han smilende med en rolig undertone.

Evelyn smilte lidt svagere. Ordet "mor" var ikke blevet brugt overfor hendes i lang tid.
"Det kunne være hyggeligt, men jeg vil ikke trænge mig på." hendes stemme var forsigtig. "Jo, lad os bare gå." vinden tog fat og Evelyn trak sin jakke tættere om sig. Hun gøs kort, rettede forsigtigt på hendes pandehår og gik fortsat op ad hovedgaden. Hånd i hånd, med Alex.

Han kiggede på hende og så hendes smil. Han lagde hovedet let på skrå. ”Det ville hellere ikke gøre, bare rolig. Min mor er vilde med gæster, og jeg er sikker på at min søster vil være glad at ha en anden pige at snakke med,” sagde han smilende. Han gik videre med hende i hånden. Han gav hendes hånd et blidt klem. ”Så hvis du vil, er der alt klar til dig,” sagde han smilende og kyssede blidt hendes kind.

Evelyn smilte glad.
"Så må det jo blive en anden god gang." hun grinte og kiggede på Alex's og hendes egen hånd, i et samlet stykke. Det var første gang hun nogensinde havde været så tæt med en dreng - og følt som hun gjorde nu.
"Må jeg spørge, hvor du bor henne af? Med begge dine forældre eller?..."

Alex smilte glad til hende, han trak hende let tættete på sig med et smil. "Du er altid velkommen, husk det," sagde han smilende til hende. HAn vidste at hans forældre ikke hvade noget imod det, det havde de ikk half og ville sikkert ikke havde. Han kiggede kort på deres hænder, han smilte mere. "Jeg bor i London med begge mine forældre," sagde han kort, nogle gange kunne han godt ønskr at han kunne bo et andet sted, men han vidste godt at han vist ikke kunne få det bedre hvor han var.

"London.. Ja, der er jeg jo født." Evelyn smilte varmt til Alex, selvom det var så køligt, at hendes hænder snart ville begynde at ryste.
Ja, hun kendte London utrolig godt, men ... alle de minder derfra, var godt at komme væk fra, nu og da. Evelyn fjernede ikke blikket fra Alex - han var så betagende...

Alex nikkede smilende. "London er også fedt nok," sagde hna smilende med en let undertone. Han kiggede smilende på hende. Hna kunne nemt huske London, han savnede overhovedet ikke London mere. Han havde på en måde få noget af selve London, men han elsket nu England. Han havde nu også boet andre steder i England end bare London.

"Så..." sagde Evelyn, da hun så starten af indkørslen til skolen, ude i mørket. "Hvad skal vi så lave på skolen?" hun gik målbevidst, en smule nervøs, hen mod skolen. Det var koldt og hun kunne virkelig ikke lide mørket. For hun havde flere gange set nogle udenfor, der listede rundt - enten var det bare drengestreger, eller så, var det noget helt andet...

Alex smilte til hende. "Det ved jeg ikke helt? Hvad vil du gerne lave?" spurget han smilende. Han nussede let hende hånd, som stadig var i hans. Han smilte til hende, han trak hende videre hen mod porten. Han lod ikke sit blik glide rundt her mere, han var van til det hele her omkring. Måske var det dog fordi at han kendte noget til lidt af hvad der nogle gange sket om natten her

"Her er så uhyggeligt om aftenen," sagde Evelyn stille og gik en smule hurtigere, men svarede så: "hvad end du har lyst til at lave!" hun prøvede at lyde glad, men lige nu, var det mørket der skræmte hende mest.

Alex slap let hendes hånd, og lagde den om livet på hende istedet for. "Hey, rolig, der kommer inegn og råber bøh," sagde han smilende med et lille grin i stemme. Det havde han nu vist nok gjort på en lærer. Han nussede hendes side blidt med sin hånd. "Det du vil lave," sagde han smlende.

"Haha, jeg kunne lige forestille mig det," svarede Evelyn og grinte kærligt. Hun havde godt hørt om lærerne der var blevet skræmt fra vid og sans, fordi eleverne havde gemt sig som skygger i mørket.
"Men jeg vil bare lave det du vil lave." Svarede Evelyn og nødt Alex's arm omkring sig. Hun følte sig så tryg, for første gang i meget lang tid...

Alex smilte til ham. Han kunne nemt huske ders lærer for et år siden. Den lærer havde han ikke set noget til. Han smilte. "Men bare rolig, der ske ikke noget," sagde han smilende. Hna vidste det kun fordi at drengene var til fest eller stadig hjemme. "Jamen... Det ved jeg ikke helt," sagde han smilende. "Vi kunne tag på et af værelserne?"

Evelyn smilte tilbage.
"Som sagt, hvad end du har lyst til!" hun gik lidt tættere ind mod Alex, nu hvor han havde armen omkring hende.