Memories - Jayden

Dato : D. 26/6-10
Årstid : Sommer
Dag : Lørdag
Vejr : Super varmt (25-30 gr), næsten skyfri himmel med få helt hvide skyer og en gang imellem en let brise...
Sted : Skoven (En blomstereng i slutningen af indlæget)
Tid : 12.00
Omgivelser : Træer



Juliet bevægede sig roligt af en lille bregnesti igennem den frodige skov... Hun havde lige været nede ved søen, men fik pludselig lyst til at gå ind i skoven... Hun bevægede sig yndefuldt - nærmest dansende - imellem de bregner der gik hende til midten af skindebenet... Hun havde et par lårkorte shorts og en lille lyserød tangtop, hendes make-up var som altid en smule mørk så den fremhævede hendes blå øjne... Hun nød den smule sol der kom ned igennem træernes lysegrønne blade... Hun så en lysning forude og bevægede sig en smule hurtigere for at se hvad der var dernede... Hun smilede bredt da hun kunne se hvad det var og løb det sidste stykke ned til slutningen af stien... Hun stod lidt den med åben mund og kiggede ud på den smukke blomstereng med lyse gule, lyserøde og hvide blomster på som ca. var en meter høje... Hun skyndte sig ud i engen igen dansende i det... Nu kom hun i tanke om hvorfor hun var gået ud i skoven... Det var ikke bevidst, men det var nok for at fremkalde de eneste gode minder hun nogensinde havde haft... Minderne om hende og hendes plejebror/bedsteven... Han var den eneste person som hun nogensinde havde knyttet sig til... Hun smilede lidt og stoppede op... Hun lod sig dumpe ned i engen og begyndte igen at tænke på minderne... Der var også en blomstereng tæt ved hendes gamle plejefamilie's hus... Der var de tit løbet ud og leget ligesom de også var løbet ud i skoven... Hun sukkede stille og lukkede sine øjne i...

Jayden havde for lidt tid siden bevæget sig igennem Abingdon skov i en søgen på sin bror der tydeligvis var taget tilbage på skolen, den Ethan han havde forladt Jayden helt alene ude midt i skoven. Til sin begejstring han fundet en stor blomstereng der var sprunget ud i smukker farver der passede perfekt til den blå himmel med enkelte hvide skyer. Som det legebarn Jayden nu var havde han løbet ud blomsterne, men snublede et stykke inde grinene i de mange blomster. Her lå han så og kiggede op på skyerne og prøvede at få dem til at ligne noget, men søvnen tog fat i ham og snart sov han. Han havde ligget her længe nu og sovet, måske en time eller to. Han blev brædt vækket da et bump af noget der ramte jorden ved siden af ham lød. Han vente hovedet for at få øje på en pige på omkring hans egen alder sætte sig ved siden af ham, hun havde tydeligvis ikke set ham og havde kun været få centimeter fra at sætte sig på ham. han besluttede at forholde sig i ro

Hun lå der, men hørte så en lille skramle lyd ved siden af sig... Hun åbnede hurtigt øjnene og til sin overraskelse lå der en dreng ved hendes side "Ej... Undskyld... Det må du altså virkelig undskylde!" sagde hun svagt panisk og rejste sig op... Hun børstede sit tøj lidt og åbnede så munden igen... "Øhhm... Jeg... Skal jeg gå?" spurgte hun da det for det meste var folks mening når hun kom... Altså at hun skulle gå... Hun var vildt forvirret og hendes hjerte bankede stadig fuldstændig ude af rytme pga. chokket... Hun lukkede sine øjne for at falde til ro...

//Kort indlæg... Sorry//

Jayden løftede sit ene øjenbryn stadig en smule døsig efter søvnen "jeg ejer vel ikke engen, du er velkommen til at joine mig vis du har lyst" svarede han og fremmannede et lille smil alt imens han dovent lænede sig frem af og kløede sig i nakken for at falde tilbage på den bløde jord igen. "Det er altid rart med noget selvskab" fortsatte han stadig i en lidt søvnig tone, men han smil var blevet en smule bredere. Han foldede hænderne bag hovedet og gav sig igen til at kigge op imod skyerne kun for at få solen lige i hovedet og derfor rulle om på siden for at undgå den fra at ramme hans sarte nyåbnede krystalblå øjne.

//haha det er skam ikke kort - jeg kan være MEGET værre xD//

Hun fik endelig ro på sig selv og fik så fremstammet "Me... Mener du det?" hun satte sig dog ned uden at få endnu et svar da hun bare var bange for at få et nej denne gang... Hun rodede roligt op i sit hår og bed sig lidt i læben... "Jeg hedder Juliet" sagde hun smilende og lagde hovedet lidt på skrå med med det store nysgerrige og kærlige smil plantet over læberne... Hun gabte kort blinkede lidt... Hun lagde dig ned i denne gang en halv meter fra ham og nu var der en væg af blomster mellem dem "Hovsa..." sagde hun, men gad ikke slå den ned så hun kunne se ham da hun stadig kunne ane ham mellem blomsterne... Hun kiggede på hans meget fremtrædende øjne og forestillede sig sine... De var dæsten ens bortset fra at hendes var en aaaanelse mørkere end hans...

Jayden gabte højlyt uden at svare på hendes spørgsmål da hun satte sig uden svaret, han smilede igen og blinkede en gang for at få søvnen ud af øjnene "jeg hedder Jayden" sagde han så og kiggede ind imellem den væg af blomster der nu var imellem dem. Han kunne ikke undgå at få øjenkontakt med hende og bemærkede ligheden i deres øjne, hans øjne var dog en smule lysere, noglegange kunne hans øjne få en antydning af sølv når han var trist også så det næsten uhyggeligt ud. Dengang han og hans tvillingebror Ethan havde været små havde Jayden været bange for at kigge andre i øjnene end hans bror da det næsten føltes som hans egne, hvorfor vidste han ikke. Et par rester fra denne gamle angst kom op og han måtte kigge væk fra hendes blå øjne.

Hun smilede lidt og kiggede også væk da han gjorde... Nu irreterede den der væg hende så med en arm lagde hun den ned... Hun smilede lidt til Jayden... "Du... Jeg gætter på du er på alder med mig... Altså... 16 år?" spurgte hun smilende og kiggede lidt på ham... Hun puffede igen lidt op i sit hår af ren vane og kiggede trist ned på sin arm... Intet ærme... Øv... Hun bed sig lidt i læben og lod roligt blikket glide lidt rundt...

Jayden grinnede for første gang da søvnen var ved at være væk "fremragende gæt" svarede han og gav hende et charmerende men samtidig tilidsfuldt smil hvorefter han begyndte at rulle lidt rundt. Blomsterne omkring ham blev mast ned og meget græs og blade begyndte at samle sig på hans tøj inden han stoppede igen "ved du hvad klokken er?" spurgte han så og kom pludselig i tanke om Ethan og om han mon var bekymret.

Hun grinte lidt... "Jeg er bare klog" sagde hun drillende og grinte lidt... Hun grinte lidt og kiggede på hans tøj "Hmm... Gule pletter på tøjet?" sagde hun grinene og havde lidt svært ved at stoppe... Hun hev din mobil frem fra lommen og kiggede på den "Den er halv et... Er der da noget du skal nå?" spurgte hun og lagde hovedet lidt på skrå... Det håbede hun ikke... Hun hyggede sig jo lige... Hun plukkede kronen af en af blomsterne og pillede lidt ved de mange små blomster der sad på...

Jayden satte sig som et lyn op da han tænkte på Ethans bebrejdene blik når han nåede tilbage, men lod sig dumbe ned i græsset igen med et højt bumb, vis han alligevel var så længe væk hvorfor så ikke være det bare lidt længere? nej han besluttede at blive liggende det var trods alt Ethan der havde efterladt Jayden her ude "nej der er ikke noget at nå" sagde han så med et fjernt smil som nok ville være lidt svært at tyde, men det var okay for der var ikke rigtig nogen tanker bag det.

Hun nikkede og smilede lidt "Okay... Godt godt..." sagde hun smilende, men var dog stadig lidt i tvivl fordi han havde sat sig op på den måde... Hun smilede lidt og rejste sig op... Hun prikkede han i maven og kiggede lidt på ham... Hun tænkte på at lave et eller andet for at han skulle løbe efter hende da hun havde lyst til at løbe, men hun vidste ikke hvad.... Hun fik pludselig en ide tog hånden ned i sin taske og fandt en flaske med sådan en prop man ligesom trak op for at kunne drikke af flasken... Hun trak proppen op og sprøjtede lidt på ham... Hun havde lyst til at grine og han virkede ikke som en person der blev sur over sådan noget...

Jayden reagerede først ikke da hun prikkede ham i maven, men da hun begyndte at sprøjte med et eller andet blev han næsten nød til det "hey!" råbte han grinende mens han dækkede sig med hænderne. Han rullede lidt sidelæns væk fra hende og med et vrid i kroppen, først bagud så fremad, var han oppe og stå satte af efter hende for også at ramme hende med nogetvand.

Hun satte i løb hen over marken, men kunne hurtigt se at han begyndte at indhente hende... "Hjææælp! Den spiiiiseeeer miiig!" sagde hun skræmt, men kunne ikke helt lade være med at grine så hun var lige ved at falde sammen på jorden af grin, men hun holdte sig oppe... De gule blomsterblade virvlede omkring dem som de bevægede sig igennem dem... Hun hoppede over nogle grene og snublede da også et par gange, men væltede ikke heeelt ned på jorden... Hun satte farten lidt op da han nu var liige i hælende på hende...

Jayden grinede og satte efter hende så hurtigt han kunne. Jayden var efterhånden blevet mester til at løbe efter alle de gange han havde taget flugten fra større elever og kunne hurtigt mærke at han var hurtiger end hende. Hun sprang til gengæld lettere over de store blomster "og den er sulten!" råbte han med en monster agtig stemme hvorefter han igen begyndte at grine. Da han endelig var kommet næsten helt op til hende sprang han hen og omfavnede hende grinende bagfra. De rullede rundt i de blød blomster og Jayden gav slip på hende og lod sig selv rulle lidt længere end hende.

Hun kunne mærke hans arme slynge sig om hende og de væltede lynhurtigt ned på jorden... Hun grinede lidt og lå helt flad på jorden "Fuck!" sagde hun lettere forpustet... Hun holdte fast på flasken med vand for at han ikke skulle tage den... Men hun havde regnet ud at han nok var stærkere end hende så hun vidste godt at det ville mislykkes... Hun trak vejret dybt og gjorde sig klar til højst sandsyneligt og blive våd... Hun lå bare der og havde begge arme omkring flasken så den nærmest blev presset ind mod hendes brystkasse...

Jayden trillede lidt hen imod hende igen så han nu lå på maven med hovedet hvileme på armene "hvorfor krammer du en flaske vand?" spurgte han uskyldigt og kiggede hen på hende med de største hundeøjne som man kunne lave. Han vidste godt at hun sikkert regnede med at han ville tage flasken, men besluttede sig for at spille dum, ind til videre i hvert fald.

Hun skulede lidt til ham... Prøvede han at narre hende "Fordiii..." sagde hun, og tænkte lidt... Skulle hun sige det og ressikere at minde ham om det eller skulle hun tage chancen og slippe flasken... Hun valgte det første "Fordi du ikke må tage den!" sagde hun med en svagt barnlig stemme og smilede bredt... "Det giver da fiiin mening egå?" spurgte hun smilende og pressede fortsat flasken ind mod brystet i håb om at han ikke ville forsøge at tage den når hun havde den der...

Han kiggede fortsat dumt på hende- han var generelt en smule dum "men hvorfor skulle jeg dog gøre det" spurgte han og fortsatte med et smil "jeg er jo ikke tørstig".
han rullede rundt lidt mere inden han sagde noget igen " eller måske lidt tørstig faktisk.."
Han var i et temelig dumt humør lige nu, det var ikke fordi han havde glemt at han havde givet ham vand.

Hun kiggede bare på ham med et forvirret blik "Jameeen... Vil du slet ikke sprøjte på mig? Overhoved ikke?" spurgte hun med en forvirret stemme... Hun vidste ikke helt om hun turde stole på at han ikke ville... Hvad nu hvis han tog den og sprøjtede på hende? Unfair! Hun tog flasken i begge sine hænder og holdte om den sådan... Hun prøvede at gennemskue ham, eller i hvert fald lade som om hun havde...