Matthew

Matthew grinte en stille latter og smilte ned til Jahilla.
"Hmm..." sagde han og tænkte over, hvilken en det skulle være. "Nu skal du bare høre..."
Link til sangen: https://www.youtube.com/watch?v=GrpSjXo6ah0

hun lukkede sine øjne og lyttede til hans stemme, hvor sang han dog bare godt, og hvor var han bare sød! hun sukkede og lyttede med et blidt smil

Da Matthew var færdig, træk han vejret dybt. Han stillede sin guitar ved siden af ham og kiggede på Jahilla.
"Det var det," sagde han stille og lænede sit hoved tilbage mod træet bag ham. Hans pandehår dækkede lidt af hans højre øje og stille, legede han med sin tungepiercing - helt diskret. Det gjorde han kun, når han ikke vidste hvad der skulle ske ellers.

hun satte sig op med et smil og lagde sit hovede let på skrå ''du synger rigtig godt''sagde hun blidt og rødmede overrasket over hun faktisk sagde det

Matthew kiggede på Jahilla.
"Det er jeg glad for at du syntes," hans læber dannede et lille smil, "jeg har spillet musik siden jeg var helt lille, så jeg er rimelig vant til det." Matthew havde spillet musik siden han var fem år gammel - han havde lagt ud med at spille klaver.

Hun så overrasket på ham ''det er jo lang tid!" sagde hun og grinte blidt ''så er det nok ikke noget a sige til du er så god!" sagde hun blidt

"Jeg er bare heldig," sagde Matthew og grinte, "jeg elsker jo musik. Jeg elsker at spille musik. Det er sådan set temmelig meget mit liv." sagde han og kiggede på Jahilla.
"Jeg er ikke så social som jeg nok burde være, men ..." han kiggede hurtigt væk, "ja, jeg føler at jeg mangler nogle. Mine forældre har jeg ingen kontakt med, og jeg ved ikke hvad der er blevet af min søster."

hun så lidt på ham og ville ønske hun kunne hjælpe ham på en eller anden måde ''Det er jeg ked a a hører... kan jeg hjælpe?'' spurgte hun forsigtig med et kærligt smil

"Det tror jeg ikke," sagde han, "jeg ved ikke en gang hvad jeg skal gøre selv. Hun forsvandt bare og det knuste hele min familie. Men hun havde en god grund og jeg burde have gået med hende. Jeg fortryder sådan at jeg ikke gjorde det." Matthew rystede på hovedet ad sig selv. Han kiggede ned i jorden og tog fat i et blad, som han så rev over.

Hun bed sig i læben, hun kunne ikke rigtig li han ikke var glad, hun så opmærksomt på ham og ville så vildt gerne hjælpe ''skal jeg hjælpedig med a finde hende?'' spurgte hun stille

"Det eneste jeg ved, og som ingen andre ved er, at hun hedder Williams til efternavn. Hun skiftede sit navn fra Bright - mit efternavn, altså."

Hun tænkte sig lidt om ''hvis du vil have det vil jeg rigtig gerne hjælpe dig med a finde hende...'' sagde hun kærligt og smilte blidt til ham

//det skal lige siges, at hans søster er min anden karakter xD //

"Hun må klare sig selv," sagde han og kiggede lidt rundt i skoven. Det var stadig varmt og han undredede sig over, hvor de andre elever mon var henne. De var vel taget på weekend, ville han tro?

//haha fair enough xD//

Hun så lidt på ham, ''er du sikker?'' mumlede hun blidt og lagde sit hovede ind mod hans skulder

"Ja. Jeg gjorde hende ked af det, hun gjorde mig ked af det. Vi er vist lige gode om det, ville jeg tro." Matthew vidste ikke rigtig hvad han skulle sige. Matthew aede Jahilla's kind, siden hun lå på hans skulder.

hun bed sig blidt i læben ''jamen... undskyld jeg spørg så meget... men.. vil du fortælle mig hvad der skete?'' spurgte hun forsigtigt og så op på ham med et blidt smil

"Mine forældre er meget kritiske," startede Matthew med at sige, "Min søster fik for gode karakterer, så mine forældre troede at hun snød. Og derefter, gik det ud over mig. Jeg fik knapt så gode karakterer og en aften endte det simpelt med, at jeg fik skylden for at have snydt - altså hjulpet hende så meget at mit eget snit gik ned - og så fik min søster nok. Og det samme gjorde jeg. Min søster 'forsvandt' for et år siden. Hun rejste hertil landet, så meget vidste jeg, fordi hun altid talte om en eller anden helt utrolig skole - den her skole - og så tog jeg herhen for at finde hende - og for at opleve noget nyt, selvfølgelig - men jeg var jo heldig at komme ind her. Så i det store hele er jeg her for at finde hende og få afsluttet min skolegang ordenligt." Matthew sukkede. Han blev altid så trist af at skulle fortælle den historie. "Hun er et år yngre end mig - så hvis hun er på skolen, burde hun være på dit klassetrin."

hun tænkte sig lidt om, og så opmærksomt på ham ''hvad hedder hun?'' spurgte hun forsigtigt

Matthew kiggede tilbage på Jahilla.
"Tenna," sagde han stille og vendte blikket mod selve skoven. Her var så stille, at det var helt utroligt - virkelig noget, som han ikke var vant til.

''skal jeg...prøve a finde hende for dig? bare for a se om hun har det godt?'' spurgte hun blidt

Matthew kiggede overrasket på Jahilla.
"Vil du virkelig gøre det for mig?" spurgte han. Tænk at han ville få at vide om hans søster overhovedet ville snakke med ham, på første dag han ankom til skolen. Det havde han abrolut ikke regnet med.
"Jeg ville virkelig sætte pris på det."

hun rødmede lidt ''der er ikke noget jeg ikke ville gøre for dig'' hviskede hun og så op på ham med et smil, ''jeg vil godt prøve..men det er jo ikke engang sikkert hun vil snakke med mig... tænk hvis hun slet ikke kan li mig... så kan jeg jo ikke hjælpe dig...'' hun blev lidt urolig, hun ville så gerne hjælpe ham

"Der er ikke nogen, som ikke kan lide dig," sagde Matthew selvsikker, "og tro mig, min søster har et farligt temperament, men det er ikke noget man skal være bange for. Og hvis du ikke kan få kontakt til hende, jamen så behøver du ikke gøre andet og så må jeg jo sejle i min egen båd." Matthew kiggede på Jahilla og smilte tøvende.

''Jamen jeg vilhjælpe dig!'' sagde hun og lagde sine arme over kors, hun ville gøre hvad som helst for a få ham til a være glad og smile

"Det er jeg glad for at du vil," sagde Matthew stille, "men jeg vil helst ikke rode dig ind i noget, som der ikke er meningen. Du skal ikke ende med at få nogle sandheder frem om mig, som jeg ellers har gemt de sidste år."