Det var ikke min SKYLD! //Ethan//

dato: IRL
Tid: 10:23
Omgivelser: Elever i små grupper
tøj:https://media.photobucket.com/image/cameron%20ugh/ninjabajs/Cameron%20Ugh/l_bab5e4342c594abfb43d19544b6986c6.png?o=53

Nogle ville måske spærre øjnene op over Samuel der med et hvin gled ned af gelænderet på den store trappe med en proffesor i hælene. Andre ville bare ryste på hovedet og le af den kække dreng der i all sin livsglæde kæntrede ned af trappen som var det en tur i Disney Land Paris.
Sam havde faktisk ikke gjort det store. Han havde i all sin hast for at komme til næste time stødt ind i profesoren der gispede spruttede forbandelser og mange andre interessante skælsord efter ham. Profesorren havde med foragt påpeget at drenge som Sam hørte til i ungdomsfængselet.

Overdrevetn ikke?

Så Sam stoppede op og sagde med et stort smil at :"Det er da ikke min skyld at din røv fylder hele gangen". Og sådan endte han på gelænderet i flugt fra den rødhovede lærer.

Ethan stod ved trappen og stirrede lidt rundt p åfolk. han var ved at få spat af alt den snakken, men det blev pludselig afbrudt da en sindsyg dreng gled ned af gelænderet og det fik ham til at flække af grin. kort efter fik han øje på den forpustede lære, som mest af alt lignede en der lige så godt kunne rulle istedet for at læbe. Ethan så lidt efter drengen og læren, hvorefter han skyndte sig efter dem. han ville så hvordan dette ente. han fik nemt snoet sig udenom folk der stod i vejen og holdte øje med læren, men han kunne ikke få øje på drengen. han sprang nogle trin over på trappen hfor at være sikker på at kunne følge med dem.

"S-stop!" lød lærerens forpustede stemme men Sam fortsatte hurtigt fremad og ud af dørerne til skolegården. Han sprintede hen over gården hvor pigerne stop med deres Dubbel- dutch torv. Han sprang ind midt i det hele og lavede et lille hop inden han sprang ud af de to svingende torv igen. Pigerne klappede bag ham og han vinkede smilende tilbage efter dem inden han igen måtte sætte farten op for at undgå læreren. Sam fortsatte langs den røde mur og drejede skarpt til venstre inden læreren kunne nå at se hvor han smuttede hen. Han stod foran det store egetræ der spredte sine grene ud over gården som om den ville omfavne den. Han greb fat i de nederste grene og svang sig med lethed op. Han skyndte sig at klatre længere op og da han havde fundet sig en god siddeplads, forholdt han sig helt stille. Trækronen skulle gerne kunne skjule ham.

Ethan skyndte sig efter dem og stoppede blot pigerne i deres 'spil' ved for sjovt skyld at kysse en af dem på kinden og løb så videre med et stort smil på læben. imens pigen han havde kysset stod tomat rød i hovedet og stirrede efter ham. Ethan så læren havde mistet sporet af den gale dreng og han stoppede selv op for at se sig lidt omkring. han var lidt forpustet, men det gik mgeet hurtigt over og han træk nu igen vejret normalt igen. han gik mod det store træ og lod sig dumbe ned og sidde "øv..." sagde han med et lille suk men smilede sog stadig. han elskede at snakke med gale mennesker og derfor syntes han at drengen havde virket meget interessandt, da han netop opførte sig så gakket. Ethan og lænede sig lidt op af træet og smilte et stort smil, da han egentlig havde nydt at løbe lidt igen.

Sam kiggede nysgerrigt ned på drengen fra sin tykke gren. *Hvem er nu det?* tænkte han forundret. Var han fulgt efter?
Sa klatrede lydløst ned på grenen under sig for at tage en nærmere tit. Drengen var ret sød med det der store smil over - ingenting så det ud til? Sams hætte faldt ned over hans ansigt da han lænede sig for meget nedad og han skubbede den irriteret til side. Hans store armbevægelse fik ham dog ud af balance og i et kort sekund sad han på knæ på den tynde gren uden nogen som helst form for støtte.

"Shit!"

Sam kunne mærke sig selv falde gennem luften lige mod drengen og hans hjerte sad i halsen på ham.
"PAS PÅ!"

//smutter af i et stykke tid men kommer nok på igen ;O//

Ethan hørte en råbe og så hurtigt op, men der gik ikke mnere en få sek. før han ahvde flyttet sig 2-3 meter væk af bare chok. han havde også udstøt at forskækket 'skrig' og sad nu helt sammen krymmet på jorden og stirrede på drengen, når han landede på jorden. han havde ikke lige regnet med at den gale dreng vill falde ned i hovedet på ham, da han vhavde troet han havde løbet længere væk. han var nu alligevel glad for han havde fundet drengen, da han jo gerne ville i kontakt med ham.


//okay så ses vi nok ^^//

Det lykkedes for Sam at lande på sine ben men vinklen fik ham til at falde tilbage mod træstammen og hans hoved kolliderede mod barken med et let 'Dunk'.
En skarp smerte blomstrede i hans baghoved og han tog sig til hovedet med øjnene sammenknebne. "Av for satan!" bandede han højt. Han fjernede hænderne og drog et lettet suk da hans fingre forblev den samme cremefarve og ikke røde af blod. Han lagde hovedet let på skrå for at se over på den forskrækkede dreng. "Hej" sagde han med et skævt smil.

//tilbage!:D//

Ethan rejste sig hurtigt op, da han så drengen faldt til bage og slog hovedet, men han blev dog stående. han stirrede på ham da han råbte, men smilte så stort og grinte lidt efter "davs...er du okay?" spurgte han med et stort smil og folede sine fingre mellem hinanden, om bag på ryggen. han var glad for at se drengen ikke blødte, da der så ud til at det havde måtte gøre meget ondt at slå hovedet ind i træets bark. han stod og trippede en smule, da han havde sådan lyst til bare at overfalde drengen og for gude ham, fordi han havde gjort så meget grin med læreren.

Sam smilede forsigtigt igennem hans smertefulde grimasse og kom vaklende på benene. Han måtte dog hurtigt finde støtte i form af træets stamme. det sortnede for øjnene af ham og han fik en underlig følelse af lethed. "...Det tror jeg?" svarede han langsomt men det lød mere som et spørgsmål i hans eget hoved. Han blinkede et par gange i et forsæg på at få sine øjne til at fokusere ordentligt på drengen foran sig. "Samuel Black" hilste han og rakte hånden ud til den slørrede skikkelse. "Men bare kald mig Sam"

Ethan hævede øjenbryndet og lagde hovedet på skrå "det tror jeg ikke" sagde han, da han kunne se der var noget galt. derfor tog imod hans hånd, men egentlig ikke så meget for at hilse, men for at støtte, hvisnu han skulle finde på at falde eller noget "oka...sam...jeg hedder Ethan Walther..men du kan bare kalde mig Ethan" præsenterede han sig, men slasp dog ikke hans hånd, da han stadig ville være sikker på han kunne ståå selv. han lod enda sig selv gå tættere på, så han kunne nå at gribe ham.

Sam slap træet og til fat i Ethans fremstrakte hånd. Hans syn var langsomt vd at vende tilbage men med den kom kvalmen også. Han kunne mærke blodet forlade hans kinder og han tog fat om Ethans skulder for at holde sig oppe. "Okay, næste gang gemmer jeg mig på jorden" lo han og prøvede for alt i verden ikke at gøre sig selv mere til grin end han allerede havde. "Hej Ethan" sagde han og kiggede ham for første gang i øjnene. Hans oceanblå øjne studerede drengen foran ham i et kort stykke tid inden han slap hans skulder igen. "Undskyld" mumlede han og smilede fåret. "Jeg sværger den lærer giver flere slag en det er værd" sagde han let og pegede op mod hans hoved. "Jeg var faktisk mild i forhold til hvad jeg plejer. Den mand er ondskaben selv" forklarede han gravalvorligt.

Ethan tog hurtigt fat i ham, da han mærkede han tog fat i hans skuldre og sørgede for han ikke skulle falde "god idé det er farligt at klatre i træer" sagde han og grinte lidt. ikke fordi han vil være ond, men fordi han bare tit grinte. han lyttede til hans hej og så ind i hans ocean blå øjne med sine sølv/blå øjne. han kunne mærke han havde fået en svag varme i kinderne af øjnkontakten, men han smilte dog stadig stort "du behæver ikke undskylde" sagde han med et lille grin og slap ham. han var dog klar til at gribe ham, hvis det skulle blive nødvendigt. sådan var det tit syntes han. Ethan lyttede til hvad han sagde og lagde hovedet svagt på skrå, men grinte så lidt "lærene er for hårde det er jeg enig med dig i.. det kunne være sjovt at se dig ikke så mild..elsker ballade" sagde han glad og tænkte slet ikke over han havde lydt alvorlig.

Sam stirrede et kort øjeblik inden hans ansigt lyste op i et stort grin. "Du skulle bare vide!" Han bevægede sig prøvende frem og tilbage men hans før han vidste af det begyndte verdenen at hælde til siden. Han faldt tilbage mod Ethans skulder og stønnede lavmældt. "Shit, jeg må virkelig have ramt godt" lo han og så pinligt berørt op på drengen han klamrede sig til for ikke at falde. "Ville du have noget imod hvis vi satte os ned?" spurgte han og gestikulerede mod den store rod der stak op af jorden - perfekt som rygglæn.
"Bare indtil jeg kan stå på benene uden at besvimme?"


//Sorry den er så kort og den men skulle til at smutte ud med hunden - ved ikke helt hvornår jeg er tilbage men svarer alligevel:)//

Ethan grinte over det han sagde og smilet stort. han vidste alt for godt hvor farligt det kunne være for han havde selv engang klatret i træer, men var så faldet ned og havde brækket benet rimelig voldsomt. så han holdte sig bare væk fra træer "jeg ved det alt for godt" grinte han og virkede utrolig glad og munter. Ethan greb ham, da han faldt hen til ham og bed sig lidt i læben. han syntes ikke det var så godt at Sam havde det på den måde "måske burde du få det tjekket?" spurgte han og så lidt bekymret på ham. dog havde han stadig et smil på læben. han lyttede til det han sagde og så hen på roden. han nikkede så kort og træk forsigtigt Sam med sig hen til roden, hvorefter han satte sig ned ved roden "jo okay...sæt" sagde han og så op på ham.

//sorry har haft travlt med RL og skolearbejde;O//

Sam fulgte taknemmeligt med Ethan og fik med lidt besvær sat sig op af den tykke rod. Han rystede let på hovedet og smilede svagt. "Det er ikke så slemt som det lyder. Det går over" lovede han og lukkede øjnene i med et suk.
Da han åbnede dem igen var verdenen en smule mere klar og tågen i hans sind var lettet. Han vendte hovedet mod Ethan. "Jeg tror ikke jeg har set dig før." sagde han eftertænksomt og lod sin hånd glide igennem sit halvlange sorte hår. "Hvilken årgang er du? Han lod sine oceanblå øjne vandre over den unge dreng og forsøgte i sit sind at fastslå hvor gammel han var. *Enten min egen alder eller lidt mindre* kom han frem til.

//ved du hvad det skal der også være plads til//

Ethan smilte stort til ham og træk kort på skuldrende "det ser nu meget slemt ud...men hvis du siger det går så går det nok" sagde han med et grin og lukkede sine øjne i nogle sekunter. han lyttede til hans stemme og lagde sit hoved på skrå og stirrede lidt på Sam uden at siger noget. der gik lidt tid hvor han bare sad og studerede drengen foran sig. han vidste at Sam var fra 8 årgang, da han tit havde set ham. dog havde han ikke videre tænkt over hvem han nu var før nu. han rystede kort på hovedet som om han vågnede op fra en trance "øhm..jeg er fra 6 årgang..du er fra 8 ik?" spurgte han med et stort smil og ville egentlih bare lige være 100% sikker.

//Og så fik man endelig svaret ;O Hvor må det være nedern at emne med mig ://

Sam skiftede nervøst stilling så hans kropsvægt nu lå på hans højre ben. De havde nu siddet et godt stykke tid og betragtet hinanden uden at sige et ord. Da Ethan endelig valgte at bryde tavsheden kunne han ikke lade vær med at sukke stille. *Jeg er simpelthen ikke god til stillheder* erkændte han tavst og rystede let på hovedet. "Årgang 7, men tæt på"
Sam vidste at drengen ikke var fra hans årgang så han havde gættet sig frem til Ethans ganske nemt. Han lod sine fingre køre forsigtigt over den voksende bule i hans baghoved ogtrak derefter hænderne tilbage og skar en grimasse. Måske skulle han bare lade det være.

//nederen at vente fordi jeg faktisk godt kan lide at skrive med dig ^^ så det er bare hyggeligt når du kan skrive//


Ethan hørte hans suk og så hurtigt ned, da han ikke brød sig om når folk sukkede på den måde. han plejede aldrig selv at være så stille, men det var som om han glemte at sige noget når han så på Sam. han rettede sig lidt op og så op på Sam igen med et stort smil "ja okay...var ellers sikker på det var 8...skidt pyt" sagde han med en lille latter og lagde hovedet på skrå. han havde været meget sikker på det var 8, men sådan var det jo. nogle gange tager man jo fejl. det mente Ethan hvertfald. Ethan så hans grimasse og rykkede sig helt tæt på ham, imens han stirrede på hans ansigt "er du okay?" spurgte han med et lille smil.

//Det var da godt xD Skal nok prøve at være lidt mere på :)//

Sam lavede en affærdende bevægelse med sine hænder. "Fint, fint. Bare en lille bule"
Sandheden var at det føltes som om nogen havde sat en AK47 i hovedet på ham og affyret, men det ville han jo selvføægelig ikke indrømme.
"Virkelig, det gør ikke særlig ondt" *Nej kun skide hamrende ondt* tilføjede han og rullede mentalt med øjnene af sig selv.
Sam ville hurtigt have emnet skiftet væk fra sit dunkende hoved og trak derfor let på skulderne af Ethans andet udsagn. "Hvorfor var du enlig så sikker på at jeg var fra årgang 8?" spurgte han nysgerrigt.

//jep XD hehe lyder godt ^^//

Ethan så lidt på hans hænder og tænkte lidt over det. han så op på hans ansigt igen og lyttede til det han sagde.hvis Ethan skulle være ærlig troede han ikke rigtig på hvad SAm sagde, men han ville dog heller ikke spørge for meget i det "okay okay...fint hvis du siger det" sagde han vil fraværende, da han syntes det var lidt underligt at Sam sagde han havde det fint, når det virkelig virkede som om han ikke var helt okay. han så lidt ned, d ahan hørte emne skiftet og grinte lidt af det "det ved jeg ikke har nok bare taget fejl af 7 og 8 årgang...simpelthent byttet om på dem" grinte han glad og så op på ham igen med et stort smil.

Ethans ansigt viste først vantro og en let mistænksomhed - han havde tydeligvis opfattet Sams 'hvide løgn'. Derefter skiftede hans ansigtsudtryk til det sædvanlige brede smil. Sam var vidst skuppet godt fra det. "Det sker for en´hver" sagde han bare og trak smilende på skulderne. Han holdt stadig ørerne åbne i fald læreren skulle vende tilbage med forstærkninger, men hans opmærksomhed hvilede fuldt og fast på drengen foran ham.
"Nu må du ikke tage mig for en useriøs - eller i hvert fald en der aldrig tager noget seriøst" sagde han med løftet pegefinger. "Jeg kan være seriøs når jeg vil"
Sam hadede at folk gik ud fra at bare fordi han var en 'ballademager', så gik han rundt og troede at livet var en leg. Nej tak, du.

//Sorry jeg smutter for idag (lover dog at komme på imorgen) er trææt. Har bare haft en vild hård uge hvilket også er den største grund til at jeg ikke har været på:/ //

Ethan betragtede Sam's smil og træk stille på skuldrende, med et muntert suk. han nikkede kort "det gør det nemlig.." sagde han, da han vidste alle jo kunne tage fejl. det gjorde hans bror f. eks. også. han så lidt rundt i skole gåren, imens han lyttede til hvad Sam sagde. dog kunne han ikke rigtig se hvad meningen var med det han sagde og så derfor lidt undrende på ham "jeg tager dig ikke som en useriøs...jeg ser dig som en meget interessant person..for du virker som en der kan se når det er alvor og ved hvornår du skal stoppe...men jeg kan nu meget godt lide du er sådan en ballademager..elsker ogs¨at lave ballade selv, men kan selvfølgelig også være alvorlig" sagde han og smilte bredt. han sad stadig lænet en smule tæt på Sam. det var ikke noget han sådan rigtig tænkte på, da han var van til at være tæt på folk.

//okay dokay..så ses vi jo imorgen ^^ du behøver ikke forkare dig x3//

//Hehe okay Tilbage! xD Jeg er enlig altid på sent O.o'//

Sams læber bredte sig et et stort smil og han lo glædesstrålende.
Endelig én der forstod ham!
Han rødmede let og lagde hovedet let på skrå. "er det en kompliment?" spurgte han med et drillende glimt i øjet.
Sam sad stadig godt lænet op af Ethan men han gjorde ikke mine til at flytte sig. Han nød nærheden fra andre og hvis han skulle være helt ærlig, var han ret krammeglad.
Men han holdt sig selv igen eftersom det i flere tilfælde havde skabt irritation fra andre.
Denne side af Sam havde skabt flere akavede situationer end han havde lyst til at huske.
"Du er da også helt okay Ethan." sagde han smilede og lænede forsigtigt hovedet tilbage for at lade sit sorte hår glide tilbage fra hans ansigt.
"Så du er en ballademager? Har du nogle gode historier?"

//det har jeg så også været de siudste par dage x3//

Ethan lyttede til hans latter og grinte lidt af det. han betragtede Sam's rødmen lidt og smilte stort af det. han elskede når andre rødmede det så så sødt ud, efter hans mening "tjo tja...altså jo det kan man vel godt kelde det" sagde han og grinte lidt. han betragtede sams øjne lidt og lagde hovedet svagt på skrå. tætheden generede ham på iongen måde. han var jo tit tæt på andre, især når han lavede ballade. han brugte jo tit tiden med sin tvilling hvor han tit koncurerede om hvem der kunne charmere mest. det ente dog næsten altid med at nogle af pigernes store brød af nogle kærester fandt ud af de måske havde kysset deres trunte på kinden eller munden. det ente så tit med at ham og hans bror måtte flygte "jamen det er jeg da glad for du synes jeg er" sagde han og smilte skævt til ham. han så lidt rundt og tænkt eover det han sagde "jeg har mange...både med min bror og alene..." sagde han og grinte. han lavede tit ballade.