Dukkert?

Dato : IRL
Årstid : IRL
Dag : IRL
Vejr : Perfekt mængde solskin
Sted : Søen
Tid : IRL
Omgivelser : Få elever der nyder det gode vejr

Dana svingede tasken på plads på skulderen, mens hun traskede ned mod søen. Hun var iklædt en stram sort t-shirt, posede militær bukser og et par sorte, hullede converse. Hun fik øje på et passene stort bøgetræ og smed sig taske under det. Så traskede hun videre ned mod søen. Da hun nåede søkanten satte hun sig på hug og stak en finger i vandet. Hendes finger fløj hurtigt op igen. Det var pokkers koldt det vand! Nej. Hun ville ikke svømme i det kolde vand. Så hellere svømmehallen!

Jam sad nede tæt ved søbredden. Han havde en lys skjorte på med ærmer der var rullet op over albuerne, og et par blå jeans. Han havde sine sædvanlige sorte converse på, der var ved at blive lidt slidte efter det halve år han havde gået med dem. For ikke så længe siden havde han også sagt at de sko ikke holdt godt nok til ham, men han ville bruge dem til de var skildt ad. Jam missede lidt op mod solen og smilede roligt. Han elskede at være ude og specielt i sådan et vejr. Det fandes jo næsten ikke noget bedre, men han skulle bare ikke i vandet. Ikke nu, men måske til sommer.

Hun tørrede fingren af i sine bukser og kiggede sig omkring. Der sad en dreng ved søbreden. Hun havde beslutet at give skolen et skud. Så hvorfor ikke også ham? "Hej" Sagde hun forsigtigt og betragtede ham med de havblå øjne

Jam sad helt i sin egen verden, og fik derfor et chok da en pigestemme sagde hej til ham. Hn så hurtigt hen på hende, og smilede venligt - som sædvanligt. "hej" kom det fra ham. Hans blik undersøgte hende kort, og han kunne godt huske at han havde set pigen før. På sin årgang, men han havde ikke snakket med hende, og han kendte ikke noget til hende, så det var vel bare at prøve sig frem og måske få sig endnu en ven?

Hun gik selvsikkert hen mod ham. "Dana" Sagde hun muntert og smilte venligt. Nu hvor hun så ham på tæt hold kunne hun godt kende ham. Hun havde set ham på gangene og de gik vidst også på samme årgang. Han virkede flik og venlig. Måske ville de blive gode venner?

Jam rakte sin hånd hen mod hende og smilede venligt. "Jam.. Eller for at være helt præcis så, Jam Merrcy." sagde han muntert og hans lyse isblå øjne strålede af munterhed og imødekommenhed. Han elskede at have selvskab, og bare at have en eller flere at snakke med, og det var også bare det han havde brug for nu. Han havde sine bøger, og alle skoleting på plads, værelse og alt sådan noget. Nu manglede han bare venner. "du går på 5 årgang, ikk?" spurgte han for at være helt sikker på at han havde ret.

Hun gav hans hånd et blidt klem. "Hvis du vil være helt præcis hedder jeg Dana Amira Cansie Smith" Grinte hun muntert og slap hans hånd. Jam så da MEGET munter ud, og han virkede venlig og rar. "Jo" Sagde hun og nikkede. "5 årgang" Bekræftede hun. "Går du ikke også på femte?" Spurgte hun usikkert. Nu var hun 99% sikker på at hun havde set ham før. Hun genkendte øjnene

Jam smilede bredt, men uden at grine. "jo tak, det var bedre. God tone og orden, lille prinsesse" sagde han lidt drillende og smilede. Han drillede nok mest fordi han vidste at Amira betød prinsesse på arabisk, og da Dana hed Amira også, så var det jo et perfekt dril. Jam havde det med at være meget glad, meget tit, så det var ikke en overraskelse hvis nogen spurgte til hvorfor og hvordan han kunne være så glad og hyper. "okay, godt nok. Så havde jeg ret alligevel. Det var jo bare for sikkerhedens skyld" sagde han og nikkede så til hendes spørgsmål. "jo jeg er også fra femte årgang..." bekræftede han og smilede. Dana var ikke til at tage fejl af, og han var selv helt sikker på at han havde set hende et par gange.

Prinsesse? Adr! "Kald mig aldrig mere prinsesse!" Mumlede hun surt. Hun hadede det! Amira. Det kaldte hendes far hende altid. Kun Amira eller 'Min lille prinsesse'. Hun havde faktisk tænkt sig at vride hans arm om i en armlås, men det ville nok være dumt. Han drillede jo kun. Men hun hadede det virkelig og hendes havblå øjne sagde det tydeligt. "Godt. Jeg syntes nok at jeg havde set dig før" Sagde hun med et lille nik og satte sig ved siden af ham i meditations stilling med benene

jam grinede dog bare af Dana over at hun blev så sur. "hey, det var kun for sjov. Det havde ikke tænkt mig at kalde dig Prinsesse" Sagde han og grinede lidt afa hende, men godmodigt. Han elskede jo at drille folk, og det var faktisk altid sjovest når de blev sure, synes Jam i hvert fald. Jam så på hende og tænkte lidt. "hey!" udbrød han. "bliv lige siddende sådan der" sagde han glad og gravede ned i sin taske og hev derefter en sort blok frem og en æske der raslede en smule.

Hun kunne godt se det sjove i det og grinte med ham. "Blive siddende??" Spurgte hun og lagde hovedet på skrå, men adlød. Hvad pokker skulle han dog med en blok og en raslene æske???

________________________
Whatever Boys Can Do
Girls Can Do Better!

Jam så hen på hende med et skævt smil, og satte sig lidt væk så han bedre kunne se Dana i en helhed. Han åbnede blokken på en blank side og satte sig til rette. Han åbnede så æsken, og hev et stykke tegne kul op af den. Han smilede stadig og lagde kort blokken og kullet fra sig. Han kravlede hen mod hende, og tog fat i hendes hage. Han studerede hende så kort for at få hver detajle ind i hovedet, og rykkede så hendes hoved en smule til den ene siden. "sådan, perfekt. Find et behageligt ansigtsudtryk, så du kan sidde der i bare 7 minutter, helt stille." sagde han og satte sig så tilbage til sin blok og kul. "du behøver ikke nødvendigvis at se på mig" sagde han så og lagde blokken i sit skød, hvorefter han tog kullet i hånden.

Hun kunne ikke lade være med at grine lidt. Portræt! Af hende! Hun havde lyst til at rulle rundt i græsset af grin. Duede hun til det? Hun tog sig sammen og valgt at betragte ham med et smil på læben. Hvis man kiggede godt efter havde hun faktisk et næsten usynligt smilehul(højre). Det var fint nok med hende. 7 min. kunne hun sagtens klare. Hun elskede at sidde i meditations stand

Jam sad i omkring et halvt minut og bare stirrede nøje på Dana. Han havde et let smil på læben, lidt svagere end før, da han koncentrerede sig. Han så så ned på papiret og satte kullet mod papirets overflade. Han tegnede med både lette og hårde bevægelser, og han fik efter meget kort tid dannet en form af Dana, som allerede der lignede ret godt. Han begyndte på små og større detaljer og det blev nemmere og nemmere at se hvad og hvem det forestillede sig. Selv med kul kunne Jam så selv de mindste detajler med, bare det var spidst nok i en af enderne. Han sad og tværrede skygger ud ned sin ene pegefinger, og var meget koncentreret, da han så endelig så op med et smil på læben. "sådan" sagde han kort og lagde kullet fra sig.

Minutterne var mere pinefulde end hun havde forventet. Hun var så spændt på portrættet! Da han sagde sådan kløede hun sig hurtigt på næsen. "Ahhh" Mumlede hun tilfreds. Hvorfor var det egentlig altid næsen der kløede når man sad stille i længere til???? Hun skød spørgsmålet fra sig og smilte stort til ham. "Lad mig se!" Sagde hun spændt og kravlede over til ham

Jam så hen på hende og grinede lidt. "ja utroligt at der altid er et eller andet der skal klø når man skal sidde helt stille" sagde han smilende, og så lidt ned på tegningen. Han smilede tilfreds og rakte blokken hen til hende. Tegningen lignede utrolig godt, af at den var tegnet på så kort til og med kul. "så mange detaljer man nu kan få med når man laver det med kul" sagde han og grinede. "hvis du vil have at det skal være mere detajleret og fint, så skal jeg bruge længere tid og blyanter" sagde han og smilede.

Hun grinte muntert og tog imod blokken. Hun kiggede måbene på den. "Du kunne jo være kunstner!" Udbrød hun. "Den er jo fantastisk!" Udbrød hun glad. Den ville hun helt klart hænge op på værelset! Eller ville det blive betragtet som overfladisk? Nej. Hun ville hænge den op lige meget hvad

Jam smilede glad og nikkede taknemmeligt. "tak... Jeg tror jeg skal øve mig meget mere for at blive betragtet som en kunstner... men jeg ville meget gerne havde været det" sagde han og smilede. Han var glad for at Dana kunne lide den, og så hen på den med et lidt stolt udtryk i ansigtet. Han var faktisk meget stolt af den, selvom han allerede nu fandt meget han kunne havde rettet,

Hun smilte muntert og krammede blokken. "Den skal jeg helt sikkert have hængt op!" Sagde hun glad. Hun gik ud fra at han nok gerne ville have blokken tilbage, så hun skilte forsigtigt blok og papir fra hinanden. "Tilbage om to sekunder!" Sagde hun hurtigt og løb hen til sin taske. Hun løb faktsik ret hurtigt! Hun puttede den forsigtigt i tasken og løb tilbage til ham

Jam smilede på en måde lidt stolt og på en måde lidt irriteret. Folk havde det jo med at ville have det Jam havde tegnet af dem, så derfor havde han ikke så mange tegninger af folk der havde stået mode for ham. han havde nok en 3-4 tegninger ud af.. Ja hvor mange? 20 stykker, bare i dén blok, som han havde fået lov at beholde, men så den anden side. At folk blev så glade over hans evner at de ville have tegningen og hænge den op, det gjorde ham jo egentlig også lidt stolt. Han hev blokken hen til sig og lukkede den forsigtigt. Dog var han rigtig glad for at han havde beholdt tegningen af sin mor i blokken, og ikke heve den ud ligesom diverse andre af sine familie medlemmer ham havde tegnet. Tegningen lå bagerst og det var bare et enkelt billed at en smilende dame i fyrrende. Jam så hen på Dana og smilede muntert. "jeg er glad for at du kan lide den"