Bitter?

"Du er god!" Sagde hun beundrene og betragtede billedet. Måske kunne hun få hende til at tage billeder af Mort, Dani, Bongo og Flicka? Nej. Harly ville nok ikke til Canberra. Og slet ikke møde hendes familie! De var pinlige som alle andres forældre

Hun så flovt ned. "Tak, men der er en del der ikke er så vellykkede" mumlede hun. Vidste hende nogen flere billeder. Der var et par stykker af hendes brødre i Brooklyn og hendes forældre ved vandet. Også hendes favorit af hendes hund King.

Dana stenede billedet med king. "Gud hvor er den sød! Hvad hedder den??" Spurgte hun nysgerrigt og smilte til Harly

"King" sagde hun og smilede stolt, da Dana sagde King var sød. "Han er en Grand Danois" forklarede Harley og betragtede det sort/hvid billede af den store hund.

"Han er rigtig sød!!" Sagde hun og betragtede billedet lidt mere. "Jeg har selv en Rotweiler. Han hedder Saddam" Sagde hun med et stolt smil. Saddam var en frygtindgydene englebasse

"Jeg elsker Rotweilere!" udbrød hun. Måske lignede de muskelhunde og måske var de det også, men de kunne sagtens være søde hvis bare man trænede dem og opdragede dem ordenligt.

"Også mig" Grinte hun muntert. "Saddam gør ikke en flue fortræd! Han enes fint med mine to katte" Sagde hun med et lille nik. Saddam var meget lydig og angreb kun nogle på hendes befaling

"Store hunde bliver bare så let dømt.. Folk går altid en stor bue uden om mig når jeg går tur med King" fortalte Harley og vendte smilende øjne. Nogen gange var folk simpelthen alt for meget. De ville bare have noget at være bange eller brokke sig over.

"Kender det godt!" Grinte hun forståene. "Engang var der en dame der skreg og hev sit barn væk fra Saddam. Han snuste forsigtigt til barnets fødder!" Sagde hun og himlede med øjnene. Mødre! Det kendte hun alt for godt selv

Hun rystede smilende på hovedet. Nogen gange var mødre alt for over beskyttende. Børnene lærte jo at være bange for store hunde. De behøvede jo ikke at være farlige eller noget.

"Hvad laver du ellers i fritiden?" Spurgte hun nysgerrigt og satte sig ordentlig til rette op af træet. Hun havde altid kunne lide træer. Især at klatre i dem

"Tager billeder, skøjter, går med min hund og er sammen med mine tre brødre" svarede hun og smilede. Hun savnede sine brødre en del. Hun var vant til at snakke med dem hver dag og dele værelse med den ene af dem. Så det var en smule hårdt at skulle være væk fra det.
"Hvad med dig?" spurgte hun nysgerrigt.

"Jeg rider. Jeg har min egen hest. Så går jeg tur med Saddam. Jeg går også til Karate og Taekwondo. Jeg underviser også nogle i karate. Og tæsker min bror" Sagde hun med et stort smil. Hendes bror udfordrede hende altid og hun vandt selfølgelig

"Du er meget aktiv" konkluderede hun. Selv var hun ikke så vild med sport. Hun prøvede altid at pjække fra idræt på sin gamle skole. Hun kunne dog godt tage sig sammen til at løbe. Med King.
"Har du så det sorte bælte eller noget?"

"Sorte bælte og andet dan i Taekwondo og sort bælte i karate" Sagde hun med et stolt smil. Hun var også en hurtig og udholden løber. Hun vandt altid løbekonkurrencer på sin gamle skole. Og hun var også temlig god til atletik og baseball

"Sejt" mumlede hun. Der var ingen tvivl om at hun måtte være stærk og udholdende, siden hun både havde sort bælte i Taekwondo og karate. Det skulle vist elelrs være vildt svært at få og tage utrolig mange år. Men måske havde Dana også trænet det i meget lang tid.

"Hvor bor du egentlig?" Spurgte hun nysgerrigt. Hun elskede at grave i personers fortid. Da hun var fem havde hun tvunget storebroderen i en armlås og tvunget ham til at fortælle om sig selv. Hvilket jo ikke var særlig smart da de jo var søskene og kom fra samme forældre, men det havde Dana nægtet at tro på. Hun var da ikke i familie med et hjernedødt skvat

"Brooklyn" svarede hun stolt og regnede med at Dana godt vidste at Brooklyn var en del af New York. Vist nok den mest befolkede del. Måske ikke ligeså fint som på Manhattan, men det var et utrolig godt nabolag hun boede i.
"Hvor bor du henne?" spurgte hun interesseret.

"Cool!!" Sagde hun med et stort smil. Hun havde altid ønsket sig at komme til en andet land eller bare by istede for Canberra eller Australien. Men det var for dyrt blabrede hendes mor op om. "Jeg bor i Canberra. I Australien" Sagde hun med et smil. Harley så ikke dum ud, men der var nok ikke mange der intraserrede sig for Canberra

"Vildt! Jeg har altid gerne ville til Australien" udbrød hun. Havde en gang skrevet en lang opgave om landet og de forskellige stater der var. Alene deres dyreliv var utrolig fantastisk og menneskerne havde en vildt fed accent.

Dana gjorde alt for at skjule sin accent. Hun syntes at det lød dumt. "Næbdyrene og Kænguruerne er det der tiltrækker folk" Grinte hun. Hun havde engang opdaget en fed slange i sin seng. Hun havde kastet en pose over hovedet på den og fået fat i hovedet. Så bar hun den om i haven. Hun havde kun været otte der. Hun havde altid været modig

"Jeg kunne bare godt tænke mig at opleve landet" sagde hun med et stort smil. Der måtte være utrolig god mad der nede. Det havde hun i hvert fald hørt nogen sige.
Lagde mærke til at hendes accent ikke var så kraftig. Enten skjulte hun den ellers havde hun set alt for meget amerikansk eller engelsk tv.

"Syntes du ikke at accenten er mærkelig?" Spurgte hun og betragtede Harley med hovedet på skrå. Det undrede hende at hun ikke spurgte hende om accenten

Rystede på hovedet. "Jeg kan godt lide australsk accent. Det er nærmest en blanding mellem britisk og amerikansk og det lyder mega fedt" det var jo bare hendes mening. Det kunne jo være at Dana ikke brød sig om sin accent.

"Godt!" Grinte hun med sin Australske accent. Det var svært at skjule den. Sværere end det så ud. Det var rart ikke at skulle skjule den over for Harley. Nu hvor hun godt kunne lide accenten kunne hun jo godt tale afslappet med den