Sam + Vand ender aldrig godt... //Marcus//

Dato: 22/5-2010
tid: 14:32
Vejr: Blå himmel og enkelte skyer.
omgivelser: vand, dyr, planter

Sam lå på ryggen i skyggen af det store piletræ. Dens lange slanke grene hang som et gardin rundt om ham og de yderste rørte lige netop vandoverfladen på den stillestående sø. Over ham sejlede de store hvide skyer langsomt hen over himmelen og en enkel falk patruljrede himmelvælvet og scannede jorden for mus.
Hans guitar var lænet op af træets stamme. Han havde flere gange sat sig op for at sikre sig at den ikke ville kunne falde og gå i stykker. Guitaren, en Les Paul, var hans kæreste eje og han slap den kun af syne når han var til timer, ellers var den med ham overalt.
Selvom han var indhylet i piletræets skygge var det stadig varmt nok til at han begyndte at føle sig døsig. Han ocaenblå øjne faldt til sidst i og han faldt i en overfladisk søvn.

Marcus havde fået rodet sig ud i noget meget slemt idag, noget som han havde troet han kunne slippe godt fra. Men ikke helt som han havde planlagt. Han havde nemlig for sjov, skrevet til en af drengene fra sin klasse, at der var en pige som godt kunne lide drengen, og Marcus havde givet navn og årgang fordi det var en af de piger han selv kendte. Marcus var nok kendt for at lave ballade og drille andre, men nogle gange kunne det godt blive for meget måske. Men drengen havde så gjort sig selv helt til grin foran pigen og var nu ude efter ham, fordi Marcus havde stået og grint imens drengen havde snakket med pigen. Derfor havde Marcus søgt skjul nede ved søen, indtil drengen var dampet lidt af, men da Marcus kom løbene ned til søen, fik han gledet i sandet, så han faldt ned i vandet med numsen og bandede lidt højlydt, fordi han heller ikke havde opdaget at han ikke var alene. Marcus rejste sig irriteret op og så surt ned på sine våde bukser og sukkede svagt, det havde åbenbart ikke lige været hans dag idag.

Sam vågnede med et sæt. Hans hjerte galloperede afsted i brystet på ham og hans åndedræt var gispende.
Han kiggede sig forvirret omkring - *Hvor er min seng?* - inden han huskede hvorfor han befandt sig under piletræet. Han sukkede og lod sig synke ned langs stammen. Det var ikke ofte at Sam lod parraderne falde og slappede nok af til at han kunne falde i søvn på et sted som dette, men da det endelig skete, vågnede han altid op som om nogen havde holdt en kniv over hans sovende form. *Du er altså nød til at slappe mere af Samuel* skændte han sig selv og rystede sine sovende ben for at få blodcirkulationen igang. Et plask og en højlydt banden trak ham ud af sine tanker og han frøs på stedet. *Måske er det dét der vækkede mig?* Han gik med lydløse skridt hen til gardinet af pilegrene og flyttede på tre af dem med pegefingeren så han kunne kigge ud. *En dreng* konstaterede han med store øjne. *En meget våd dreng*