Tid: Eftermiddag ved 16 tiden.
Dato: Den 28 November.
Dag: Søndag.
Sted: Søen.
Omgivelser: Naturlige omgivelser og en masse mennesker.
Vejr: Snevejr! :3
Årstid: Vinter.
Påklædning: En neonpink oversized hættetrøje og nogle sorte, hullede, gamle, slidte leggings.
Ai gik langsomt af sted gennem sneen. Hendes bare fødder sank helt ned, og blev iskolde. Hvorfor var det lige, at hun ikke havde taget sko på? Okay, hendes Converse All Star sko var våde og hendes stilletter kunne hun ikke bruge til snevejret.. Var det mon derfor, hun ikke havde nogle sko på? Eller var det bare noget, hun prøvede at bilde sig ind, fordi hun ikke ville indrømme hendes fejl? Nok det sidste. Hun sukkede tungt, mens hun fortsatte gennem sneen.
Hun nåede til et sted, hvor der ikke var helt ligeså meget sne og hun satte sig ned. Hun rodede rundt i hendes hår, for at få sneen ud af det, hvorefter hun børstede noget af sneen af hendes tøj. Hun sukkede derefter tungt igen, og kiggede opgivende ud på den frosne sø. "Hvorfor ignorerer alle mig?" mumlede hun til sig selv. Intet svar. Hun sukkede, og kiggede rundt på alle menneskerne omkring hende. Ingen af dem, kom hen til hende og sagde hej. Hun blev derfor bare siddende alene. Hvorfor brød folk sig ikke om hende?
Hun lukkede øjnene nogle sekunder, og forestillede sig et kort øjeblik en drømmedreng. Men billedet forsvandt hurtigt igen og hun sukkede. "Hvorfor er der ingen der elsker mig?" klagede hun ud i luften. "Og hvorfor er dem som elsker mig enten døde eller psykopater?" klagede hun derefter. Stadigvæk intet svar. Hun var ved at være godt og grundigt træt af at blive ignoreret! Alt og alle ignorerede hende jo! Hun ville så gerne elskes af nogen. Hun ville så gerne have en at leve for. Hun ville så gerne have en, som kunne passe på hende og trøste hende.. Hun havde jo ikke noget at leve for, så hvorfor levede hun egentlig? Hvad var hendes mål i livet?