Well.. A concert, or something?

Tid: Aften cirka klokken 18.
Dato: den trettende November.
Dag: Fredag.
Sted: Musikhuset!
Omgivelser: Mennesketomt, men der er en masse andre spændende ting.. xD
Vejr: Udenfor; Iskoldt blæsevejr, med en smule støvregn. Indenfor; Amm.. Lunt og dejligt. ^^
Årstid: Efterår.
Påklædning: En sort lårkort lag-på-lag nederdel, og en bikini overdel i neonpink (med bindebånd..) og en hættetrøje i sort, under armen..

Ai spurtede af sted, gennem hele skolen. Hun havde fundet ud af, at der fandtes et musikhus! og hun var selvfølgelig allerede ellevild.. Hun tog hættetrøjen over hovedet, mens hun spurtede af sted i blæsevejret, men hun ænsede ikke regnen.
inden længe nåede hun musikhuset, og hun åbnede med det samme døren og trådte indenfor. Hun åndede lettet ud, og så sig omkring. Her var dejligt, det mente hun allerede. Hun elskede allerede stedet. Perfekt. Hun smilede stort for sig selv, mens hun gik rundt inde i musikhuset, og let lod hendes fingerspidser strejfe ting som guitarer, trommer eller lignende. Hun elskede allerede stedet, og hun var kun lige ankommet!
Efter noget tid, hvor hun bare havde gået rundt, var hun begyndt at få det en smule varmt. Hun frøs ikke ret tit, i hvert fald ikke når hun var alene. Hun kiggede hurtigt rundt. Der var jo ikke nogen, så hvorfor ikke? Hun havde jo været i svømmehalen tidligere, og havde derfor stadigvæk hendes badetøj på indenunder. Hun smilede for sig selv, inden hun hev hættetrøjen over hovedet igen, så hun nu havde bar mave. Hun følte sig dog ikke videre krænket, da der jo ligesom ikke var nogen. Og desuden, hvem skulle også kommentere det? Det var jo ligesom badetøj!
Hun smilede for sig selv, inden hun smuttede hen til en af de mikrofoner hun havde fået øje på. Hun smilede lumsk, og grinede svagt, inden hun satte mikrofonen, hen til et mikrofon stativ og derefter justerede hun højden, så den passede til hende. Hun bankede let på mikrofonen for at se om den virkede. Efter lidt tid skar en dæmpet lyd gennem luften og hun smilede for sig selv. Derefter trippede hun hen til en af guitarerne. Hun fandt en der lignede hendes egen. Den var neonpink og sort, også var det en elguitar, så blev det ikke bedre! Hun smilede inden hun tog den, og smuttede tilbage til mikrofonen. "Mine damer og herrer. Eller som jeg ville sige; Mennesker?" grinede hun for sig selv. "Nu vil jeg præsentere, Prinsesse Ai.." sagde hun højtideligt, og lavede nogle vilde publikumsagtige lyde. "Tak, tak.. Det er alt for meget.. Eller nej, det er det ikke.." grinede hun for sig selv.
Efter hendes introduktion, smilede hun. Derefter bøjede hun sig let forover og pjuskede hendes hår, så hendes sorte hår sad pjusket på en nuttet måde, og let strittede ud til siderne. Hendes øjne var svagt dækkede af hendes pandehår, men man kunne godt se hendes ansigt. Hun havde både mascara og eyeliner på, så hendes øjne var meget 'fremme' og ikke til at overse, hun havde dog ikke overdrevet. Hun bar en rød læbestift, men hun havde ikke taget ret meget på, så det var bare et blødt skær hendes læber havde fået, også havde hun lyserød rouge på kinderne.
Hun tog en dyb indånding, mens hun spekulere på hvad hun skulle synge. Hun fandt en sang, og bed sig svagt i underlæben, inden hun tog sig sammen til at synge;
"Throw your hands..
throw your hands..
throw your hands..
throw your hands up!
(whoa ohoh, whoa ohoh!)
cause you can't..
cause you can't ..
cause you can't..
cause you can't stop!
(whoa ohoh, whoa ohoh!)
Can you hear me? (hey!)
do you feel it? (hey!)
If you with me? (oh!)" sang hun smilende, mens hun spillede på guitaren, og lod som om der var publikum på. Hun elskede at synge, og hun håbede virkelig at kunne blive berømt sangerinde en dag.. Men helst som sangerinde i et drengeband.. Et screamo, drengeband.. Hun smilede, mens hun tænkte på fremtiden, og drømte sig længere og længere væk. I hendes hoved, stod hun ude på en stor scene og sang, for millioner af mennesker, og de elskede hende alle sammen! Mens hun sang, gled hun mere og mere ind i musikken og hun opdagede ikke helt verdenen udenfor mere. Hun havde en koncert igang, inde i hendes eget hoved, og hun håbede inderligt på selskab i mellemtiden.

Romeo havde for kort tid siden stået på sit værelse helt smadret efter fredagens kedende timer. Han havde følt sig lort indtil han hurtigt var noget forbi badeværelset og sat sit hår på plads.
Han gik tilbage ind på værelse og tog sin guitar Juliet op mens han viklede dens rem rundt om nakken. Han gik med rolige skridt ud af det tomme værelse og lukkede elegant døren med foden. Med rolige skridt fortsatte han hen ad gangen og nikkede kort til de forbi passerende som han kendte. Han stoppede kort op og snakkede med Jared som lignede endnu mere et spøgelse end han plejede. De snakkede lidt i den sædvandelige dystre tone som Jared for det meste holdt. Romeo ruskede ham i håret og gik videre ned af gangen imens han spillede nogen Random akkorder på guitaren. På vej ned af trappen mødte han et par førsteklasses drenge som tit fulgte i hælene på ham prøvede at gøre som han gjorde, men det virkede aldrig helt for dem. Han kom ud af skolens store dør og fortsatte imod musikhuset hvor han opholdt sig det meste af sin fritid. Han slyngede let guitaren om på ryggen så den selv kunne hænge og rodede i lommen efter en smøg og med en hurtig bevægelse fik han tændt den.
Endelig stod han foran musikhuset. Der hørtes nogen spille derinde, en pige lød det som. Han slukkede cigaretten mod sin ligter og gik indenfor. inde i det lille musik hus stod en pige og sang imens hun spillede på en af de guitare som før havde hængt på væggen. Pigen havde ikke andet end en top og nederdel på hvilket han fandt en smule underligt, men stadig underholdene. Pigen havde en fin stemme, men hendes guitar del manglede lidt øvelse, ikke fordi den var dårlig eller noget slet ikke. Pigen synes ikke at have opdaget ham da hun nok var et helt andet sted inde i hendes hoved. Sangen var ved at være slut nu og han begyndte at klappe langsomt med et skævt smil "en strip koncert eh?" grinnede han for at gøre opmærksom på sin tilstedeværelse.

Ai kunne stadigvæk ikke lade være med at smile, over det hun så inde i hendes hoved. Det hun drømte om.. At være sangerinde.. Og få en familie.. Men det var så en anden side af sagen, det var ikke noget hun havde meget travlt med lige nu.. Hun var trods alt kun små femten år gammel! Hun sang smilede videre, og blev en smule mere rød i kindene, uden nogen egentlig grund.. Sådan var hun vidst bare..
Hun var fuldkommen væk i hendes egen verden, mens hun sang. Hvilket var grunden til at hun ikke opdagede drengen der kom ind af døren.. Hun sang blot videre, mens hun spillede..
"..Can you hear me? (hey)
Do you feel it? (hey)
If you with me.. (oh)
one, two three..
'Cause we're here and we're now and we're all together
So let's make this last forever!" sluttede hun af, hvorefter hun fnisede let for sig selv. Hendes fniseri stoppede dog, da hun hørte noget.. Noget der lød som om nogen.. klappede? Dæmpet? Kort efter hørte hun en stemme, og drejede hurtigt om på hælen. Hendes kinder blev meget pludseligt endnu mere lyserøde end de var i forvejen og hun stod lidt og måbede.. Velvidende om at det var meget uhøfligt. "Oh God.." mumlede hun for sig selv. Hun var ekstremt glad for, at man ikke kunne se hendes øjne på grund af pandehåret, da hun fandt situationen meget akavet..
Efter et par sekunder lukkede hun munden igen og smilede tøvende. Hvorefter hun slog et kort blik ned af sig selv. Hun bed sig let i underlæben, inden hun trippede hen efter hendes hættetrøje. Den lå og flød på gulvet, og hun samlede den hurtigt op og hev den over hovedet. Hun vendte sig derefter om mod drengen igen. "... Nej.. Jeg.." forklarede hun, men valgte så at droppe det.. Det gik alligevel ikke ret godt for hende.. Hun havde aldrig været god til at forklare sig selv. En meget, meget dum vane. Som hun havde arvet efter hendes mor. *Pokker tage dig moar! Hvis.. Pokker ikke allerede har taget dig, altså..* tænkte hun kort for sig selv.
Hun slog tankerne væk og gik tøvende en smule tættere på igen. Hun pustede let til hendes pandehår, så hun ikke virkede så fraværende. "Ai," præsenterede hun sig selv, hvorefter hun pegede kort på sig selv. Hun fugtede læberne med tungen, hvorefter hun let lagde hovedet på skrå. "Dig?" spurgte hun med et lille smil. Dog var hendes rødmen stadigvæk tydelig.. Hvilket irriterede hende en del.. Hun prøvede virkelig at lægge det før, bag sig.. Hun ville helst ikke spekulere for meget på det, det var nok at det var sket altså..

Romeo grinnede lidt igen af hendes mislykkede forsøg på at forklare sig selv ud af den situation som hun var havnet i. "Det må jeg sige, jeg har aldrig kommet herind før hvor der stod en halvnøgen pige og sang" grinede han "Jeg er Romeo" fortsatte han og rodede sig lidt i baghovedet. Han kunne ikke ligefrem sige at dette var en almindelig dag i musikhuset hva? Han havde stadig sin guitar juliet på ryggen og overvejede lidt om han bare skulle sætte sig et sted med den eller blive at snakke med Ai som hun hed, han gættede på efter hendes udsende at hun nok 5 eller 6 års elev.
"du må have mig undskyldt" sagde han så med et lille buk og svang sin guitar om foran sig igen og gik nu igennem rummet som sin daglige rutine imens han spillede en random akkord rundgang på noget der hovedsageligt gik på noget, F, C, Em, Am akkorder på sin guita, det var en flot guita, langs siden og bagsiden var der ingraveret et bladmønster der snog sig op ad guitaren, udover det havde den også en fantastisk lyd, han vidste ikke hvor meget hans far havde givet for den, men den havde ikke været billig.
Romeo fortsatte med at gå rundt i lokallet og se om alting stod som det plejede og om der var kommet noget nyt, det så det ikke ud til. Han sukkede og vendte sig rundt igen "Hvor længe har du spillet?" spurgte han så pigen uden at se på hende, men stadig koncentreret i at gå rundt omkring og kigge på instrumenterne.

Ai spekulerede og sendte dræbende tanker til hendes hjerne. Hendes lille, bitte, curlingende* hjerne. Hun ville ønske, at hun kunne synke ned i et sort hul. Et rigtig sort, dybt hul. Hvorfor i alverden....?! Altså, hvorfor havde det også været så.. varmt?! Varmen - den var skyld i, at hun stod i denne ekstremt akavet situation! Why?!
Og det blev ikke ligefrem bedre ved hans kommentar. Han mente det nok ikke ondt, men alligevel.. Det kinda slog hendes selvtillid ud, eller ikke hendes selvtillid, men bare hendes stolthed. Det måtte være hendes stolthed, der havde fået sig et knæk. "Det var også en.. engangsforestilling.." sagde hun tøvende og smilede skævt, i et sidste forsøg på at redde sig selv en smule. Det var fandeme en akavet situation at stå i!
Hun rakte kort hånden frem, men trak den til sig igen. Hvorfor skulle hun lave et håndtryk? Det havde hun ikke gjort før, så hvorfor nu? "Hellow, Romeo.. Dejlig dag, hva'?" hun grinede let, af hendes forsøg på at være morsom. Ai havde den sygeste humor. Og hun kaldte den for regnbuehumor. Det var værre, meget værre end sort humor, men i stedet for at kalde det for 'mere end sort humor' så havde hun besluttet, at kalde det for regnbuehumor! Ret genialt faktisk! Hun slog tanken ud af hovede igen. Hun nikkede let, da han sagde, at hun måtte have ham undskyldt?
Hun lyttede nysgerrigt til det han spillede, mens hun diskret studerede guitaren. Det lød nu egentlig meget godt, det var hun nødt til at indrømme.. Desværre. Visse ting hadede Ai bare at indrømme. Sådan var hun bare - hun lignede hendes afdøde mor, alt, alt for meget. Hun gled lidt ind i hendes egne tanker. Hvad mon han havde tænkt?! Ai var ret så sceneskræk. Men kun overfor drenge. Sådan var det bare, specielt hvis hun talte med dem bagefter. Eller før.. Så blev hun bange for, hvordan de så hende, hvordan de mente hun var og om hun var god nok.. Der var så mange ting. Hun var så dårlig til det hele! Hun kunne ikke spille guitar! Hun kunne ikke synge! Bare fordi hun ikke havde haft råd til det hele, så var hun en amatør, der prøvede sig frem!
Hun var lige ved at gå i selvsving, men så blev hun hevet ud af hendes tanker igen. "Amm.." var det eneste der kom ud af hendes mund. I øvrigt meget intelligent. *Flot Ai, vældig flot. Du synger forfærdeligt! Du kan ikke spille guitar! Og du bliver opdaget, mens du gør det du er dårligst til.. Og så endda i et øjeblik, hvor du ligner en eller anden billig tøs! Også kan du ikke finde på noget mere intelligent end 'amm'.. Mand, hvor er du altså kikset! Tag dig sammen!* lød en stemme i hendes hoved. Hun rystede let på hovedet af sig selv, mens hun tænkte. "Siden jeg var otte, så syv år tror jeg.." svarede hun og trak let på skuldrene. "Men, jeg har ikke haft penge til at betale for undervisning, så jeg har prøvet mig frem, det er nok derfor det lyder så forfærdeligt.." hun grinede let og trak igen på skuldrene. Hun havde det bedre, hvis hun kunne gøre en smule grin med sig selv indimellem. "Hvad med dig selv? Du er vildt god!" Hun smilede stort og nysgerrigheden lyste svagt ud af hende - som altid. "Nice guitar i øvrigt." smilede hun. "Selv er jeg nok mere til.. En neon farvet guitar.." hun grinede let af sig selv. Hun var helt fjollet med sort og neonfarver! Hun elskede dem! De gjorde hende glad.. Underligt i øvrigt. Ekstremt weird faktisk. Hun rystede hurtigt tanken af sig igen.

//OOG: Var hos min farmor, og mistede min fantasi.. -_-' *Curling - et spil, men på Peyappyansk er curling eller i dette tilfælde curlingende, noget meget småt. xD//