Well.. Singing alone, or?

Tid: Ved fem tiden, om eftermiddagen.
Dato: Den trettende November.
Dag: Lørdag.
Sted: Hallen, gymnastiksalen, whatever.. xD dér.. xD
Omgivelser: Ingen mennesker..
Vejr: Udenfor; Koldt og blæsende. Indenfor; Amm.. Køligt..
Årstid: Efterår.
Påklædning: Et par sorte lårkorte en smule posede shorts og en neonpink oversized hættetrøje.

Ai skubbede hurtigt dørene op. De døre der førte hen til hallen - dér havde hun nemlig ikke været endnu. Hun smilede for sig selv. Ikke fordi hun var videre glad, der var jo ikke nogen herinde, og faktisk gjorde det hende en smule trist. Men alligevel var hun nu glad, nu kunne hun jo få lov til at synge! Hun hoppede hurtigt ud midt på gulvet, hvor hun så sig omkring. "Hvad skal du synge Ai?" fnisede hun stille for sig selv, mens hun tænkte. Mens hun tænkte, besluttede hun sig for at rette på hendes tøj og hår.
Hun så kort ned af sig selv, og rynkede på næsen. "Sig mig engang tøs.. Æder du aldrig?" sagde hun opgivende til sig selv. "Jo, desværre. Men hvorfor bliver du ikke federe?" klagede hun irriteret. Hun slog tankerne væk og hev en smule ned i hendes hættetrøje. Derefter bøjede hun sig forover og rodede voldsomt rundt i hendes hår, så det fint blev pjusket og strittede ud til alle sider. Hun smilede stille for sig selv, hvorefter hun smuttede hen til hendes idrætstaske som hun bare havde smidt ude i gangen. Hun fandt hendes neonpink børste frem og smilede svagt for sig selv, hvorefter hun luntede tilbage igen.
Hun kiggede lidt rundt, for at se om der var nogen, men det var der ikke. Hun sukkede kort for sig selv, hvorefter hun vendte opmærksomheden mod den ene ende af lokalet, som i hendes hoved var tilskuer pladserne. Hun smilede stort, og førte børsten op mod munden. "Hej alle sammen. Det her er Prinsesse Ai, der gerne vil give et nummer!" forklarede hun hurtigt i hendes 'mikrofon'. Derefter lavede hun nogle lyde med munden, der skulle forstille at publikum heppede på hende. Hun smilede. "Tak, tak." grinede hun, hvorefter hun stillede sig helt op og koncentrerede sig. Hun tog en dyb indånding, inden hun satte noget musik på, derefter stillede hun sig tilbage i hendes position.
"I've got no place to go!
I've got nowhere to run!
They love to watch me fall!
They think they know it all!
I'm a nightmare, a disaster..
That's what they always said!
I'm a lost cause, not a hero..
But I'll make it on my own..
I've gotta prove them wrong..
Me against the world!
It's me against the world!"
Sang Ai, med et underligt smil. Hun elskede det hun lavede nu. Hun elskede at synge, hun elskede at komme af med hendes følelser, det var bare altid meget nemmere, det havde hun altid ment. Det at komme af med det man havde indeni.. Og intet gjorde det bedre end en sang! Og slet ikke når man alligevel skulle træne sin stemme.. Hun smilede stort til hendes usynlige publikum og fjernede lidt af håret fra hendes mund, hvorefter hun bare sang videre.

Violet sad ude ved indgangen til hallen og klappede lidt på sin idrætstaske. Hun var lige ankommet til skolen, og der virkede underligt... dødt? Hun havde brugt det meste af sin dag på at finde rundt, og hun havde nu besluttet sig for at tage ned i hallen. Hun havde sit idrætstøj med, da hun ville have trænet lidt gymnastik. Men hun havde ombestemt sig nu. Klokken var blevet mange, og hun havde tænkt sig at tage tilbage til sit værelse, da hun ikke orkede noget som helst. Dog blev hendes opmærksomhed fanget af noget, der lød som sang. Hun rystede kort på hovedet, så hendes sorte hår pjuskede endnu mere, mens hun lyttede. Det kom vidst inde fra hallen... var der sangtime dér? Hendes nysgerrighed vældede frem i hende, og hun gik hen imod indgangen. Hun elskede selv at synge, men hun var for genert til at vise sin sangstemme frem til andre. Men hun elskede at lytte til andre synge. Og hvem vidste - måske var det en god sanger, der havde valgt at stå og synge inde i hallen.
Hun åbnede døren og så sig lidt omkring. Der virkede meget øde, men hendes blik faldt dog på en pige, der sprang rundt midt på gulvet og sang. Violet lukkede forsigtigt døren efter sig og håbede bare, at hun ikke var blevet opdaget. Hun sparkede sine støvler af og luntede på strømpesokker hen imod pigen.
" Du har en rigtig god stemme, " sagde hun lidt genert, mens hun bevægede sig hen mod den fremmede pige - det første menneske, hun så på Abingdon skolen.

Ai følte sig helt fjollet og som et lille barn, som hun bare dansede rundt og sang. Hun havde haft det irriterende ensomt hele dagen, så det føltes bare så dejligt at hoppe lallende rundt - og lade som om der var nogen. Hun fortsatte med at synge og danse rundt, en smule mere selvsikkert, da hendes selvtillid langsomt steg.
Hun synes på et tidspunkt at høre døren lukke? Hun besluttede sig for at ignorere det, og bare synge videre. Hun var sikkert bare paranoid. Et kort øjeblik blev hendes tanker ledt hen på hendes episode nede i svømmehallen, hvor hun havde hørt hendes mors stemme, eller at hun troede - mente - hun havde hørt hendes mors stemme. Hun var sikkert bare blevet paranoid.
Og det holdt hun fast i, lige indtil der kom en pige hen til hende. Ai sprang forskrækket tilbage, som om pigen var en ond dæmon. Hun fandt det et kort øjeblik passende eller snarere komisk, og hun havde lyst til at sige noget i retning af; Vig bort, onde dæmon! Men hun besluttede sig for at holde sin fede kæft lukket, det var nok ikke særlig smart at rode sig ud i problemer - ballade - allerede nu.
Ais kinder, der i forvejen var en smule lyserøde på grund af for meget rouge, blev endnu mere lyserøde ved den fremmede piges kommentar. Ai bed sig stille i underlæben, og kiggede på pigen med et genert smil og blussende kinder. ".. Tak.." halvt mumlede hun og så ned i gulvet. Hun følte situationen en smule akhavet. Hun hoppede derfor et skridt nærmere pigen og smilede bare sødt til hende. "Halløj, med dig. Hvad hedder du?" smilede Ai med et svagt grin. Derefter kom hun i tanke om at det var meget uhøfligt det hun gjorde. "Jeg er Ai." forklarede hun kort med et lille skævt smil til pigen. Derefter slog hun blikket ned på hendes hårbørste, og kastede den gennem lokalet, som en karamel hun slet ikke burde have.

En let rødmen skød igennem Violets kinder, da hun fornemmede den akavede stemning. Hun var desværre ret så god til at handle, før hun tænkte, og hun derfor ikke lige tænkt over, at den anden pige måske ikke brød sig om, at hun sådan kom og trængte sig på.
" Uhm... Du må undskylde, hvis jeg forstyrrede midt i noget... Det var ikke meningen... Du kan bare fortsætte, " skyndte Violet sig at sige.
Hun kunne tydeligt fornemme den akavede stemning igen, og den gjorde hende nervøs. Hun ville gerne prøve at give et godt indtryk, men hun virkede garanteret totalt kikset, som hun desværre altid gjorde. Hun rettede lidt på pufskørtet på hendes sorte nederdel, inden hun så op og sendte pigen et skævt smil.
" Hej Ai. Jeg hedder Violet, " tilføjede hun og rakte sin hånd frem mod Ai som en hilsen.
Igen blussede rødmen frem på hendes kinder. Hun virkede garanteret vildt kikset, sådan som hun kom dér og gav håndtryk. Men hun kom desværre tit til at gøre ting, hun fortrød bagefter.
Hun trak stille hånden til sig, inden hun skjulte sit ansigt bag det kraftige pandehår, mens hun smilede skævt og lettere akavet til Ai.

Ai smilede svagt over at se pigen rødme. I Ais verden, var rødmen noget af det sødeste! Hun var helt fjollet med folk der rødmede, medmindre det altså var hende selv, så var hun ikke helt ligeså fjollet med det, så fandt hun det bare kikset, grimt, akavet og virkelig forfærdeligt. En meget underlig indstilling at have til ting egentlig.
Ais underkæbe faldt med ét ned. Undskyldte pigen lige? Ai stirrede bare total forvirret på pigen, med åben mund og lyserøde kinder. Da det gik op for hende, at det højest sandsynligvis ikke så ret så kønt ud, lukkede hun igen munden og smilede kikset til pigen. Hun følte sig for én gangs skyld virkelig kikset! Havde hun nogensinde gjort noget dummere? "Du skal da ikke undskylde.." skyndte Ai sig at sige og smilede varmt, venligt og imødekommende til pigen. "Jeg skal nok skåne din stakkels hørelse, og holde min mund.." fnisede hun og havde lykkeligt glemt det faktum at den fremmede pige havde rost hendes sangstemme.
Automatisk røg Ais blik ned på pigens nederdel og hun smilede svagt. Nu ikke fordi hun tændte på piger, der rettede deres nederdele, men mere fordi hun kunne se sig selv i pigen. Ikke fordi hun var egoistisk, eller det var hun også, men det handlede ikke om hendes egocentralisme denne gang! "Violet.." mumlede Ai stille for sig selv, mens hun tænkte lidt over det.
Hun slog blikket op og så pigen rakte hånden frem? Kikset! Eller i hendes verden, var det en smule underligt, men det var vel bare fordi hendes maner ikke just var de bedste. Hun stirrede derfor bare underligt på pigens hånd, indtil den blev trukket tilbage igen. Hun så derefter op på pigen - Violet - med et skævt smil. "Kønt navn." sagde hun med et akavet skævt smil, hvorefter hun lalrede hen til hendes børste og derefter hen til hendes sportstaske. Hun tog tasken og hoppede tilbage til pigen. Ai var i utrolig god form, og havde virkelig god kondi, hvilket var underligt når man tænkte på hvor lidt hun rørte sig.
Hun smed tasken på gulvet, hvorefter hun lod hendes ben falde sammen, så hun selv landede på måsen. Hun sad nu i skrædderstilling foran hendes taske. Hun åbnede tasken, og smed børsten derned, hvorefter hun begyndte at rode i den. Hun hev alt muligt op dernede fra, blandt andet et par sorte bh'er og et sort fleece tæppe. Hun rødmede svagt over det, men ledte videre.
Lidt efter fandt hun det hun havde ledt efter, og klaskede derfor bare alt hendes ragelse tilbage i tasken og lukkede den. Det hun havde ledt efter var en sort kuglepen med 'Hard Rock Café' på. Hun klikkede på toppen af den, hev op i ærmet på hendes hættetrøje og skrev på hendes blege, spinkle arm; V I O L E T. Derefter nikkede hun kort ned til hendes værk og trak ærmet ned igen. Derefter åbnede hun endnu engang taksen og kylede kuglepennen derned.
Hun bed svagt i underlæben, hvorefter hun kiggede op på pigen der hed Violet, hvis hun huskede rigtigt? "Jeg har det med at glemme." forklarede hun med et grin til pigen.