Igen- Alex

O: Lilly og en bil
S: Kørebanen..
T:Middag
V: blæst..
Å:??
D:??

Lilly stod henne ved en bil, som hun havde lånt.
alex, var igen forsinket igen igen! Han havde nemlig lovet hende, at han ville lære hende at køre.
Det var hun nemlig elendig til det. Hun fattede ikke helt teknikken i det.
Det var endelig ikke det mest praktiske, at få hende til, men det skulle jo prøves ikk??

Alex kom løbende hen mod kørebane, ham havde næsten gemte hvad han skulle idag. Han skulle mødes med Lilly ved kørebanen, for at lære Lilly hvordan man kører bil, selvom han ikke vidste helt hvordan. Han havde sin taske over skulderen. Han fik øje på Lilly ved kørebanen. Han smilte stille, da han kom hen til hende, slog han armen om livet på hende med et smil på læberne. "Hey smukke!" Han løftede hende op og ind til sig.

"Ikke kald mig smukke" grinede hun nuttet, og plantede et lille kys å hans kind.
Det var dog kun venskabeligt ment.
"Hvad så??" spurgte hun nuttett og strøg ham let over kinden.
Hun rødmede let i kinderne, og smilede nuttet til ham.
"Du ved godt at du stadig skal med mig hjem ik`??" spurgte hun og smilede nuttet.

"Det må jeg da selv om," sagde han grinende til hende. Han holdte hende ind til sig og klukkede let i hendes øre. "Hmm... Vel, ikke så meget," sagde han smilende. Han løftede øjebrynet let op og kiggede sødt på hende, men stadig små undrende. Han trak kort på skulder og smilte til hende. "Gå nu selv hjem," sukkede han opgivende. Han kiggede på hende, hans blik var småsurt i det.

"Spadser hoved, jeg tør da ikke være alene med Charlie" sagd ehun drilled3e og kyssede ham let i panden, men stadig venskabelig.
Hun fik lagt hendes arme rundt om hans nakke. Hun smilede lettere nuttet.
Et lille fnis fandt hen over hendes læber."nu ikke sur" sagde hun smilede.
Før hun let igen kyssede hans kind.

"Spadser hoved? Er det nyt?" Sagde han dumt og grinende. "Men, så kan du lære det, jeg gå ingen steder med dig og ham," sagde han bestem. Han holdte hende bedre oppe og tættere ved sig. Han smilte lidt, men han var lidt sur på hende. Han prikkede hende på næsen en gang. "Hvem siger jeg ikke må være det? Ingen, så har vi det på plads," sagde han sukkersødt. Han vendte hovedet mod hendes, da hun kyssede ham, så nu kom hun til at kysse ham på munden.

Før hun kunne nå at sige noget, kyssede hun åbenbart hans læber.
Hun rødmede let, men kunne ikke fjerne hendes fordi hun blev genret, og han holdtejo hende, så?? Hun kunne jo ikke stikke af, så havd kunne hun gøre??
Hun var fuldstændig lammet, så deres kys, blev længere end det skulle.
Det skulle jo ikke engang have været der, kun på han kind. Men så havde han jo bestemt sig for at flytte hovedet, så det var hans læber.

Han fik et chok. Var hendes læber der før? Nej, det mente han ikke, han havde ikke set at hun ville kysse hans kind igen... Så han havde jo bare flyttet hovedet for at kunne se hendes bedre, men så var han vel kommet til at få deres læber til at møde hinande! Hvad skulle han gøre? Han holdte hende jo? Og hun slap jo ikke hans læber, og det kunne han ikke forstå.

Hun vvar faktisk helt panisk, men kunne ikke gøre noget.
Så hun kom til at stramme grebet om hans nakke, å de blev trykket tættere mod hinanden. hvorfor? Hvorfor blev hun så panisk at hun ikke kunne gøre noget??
Svarene ville hun altså vide og det skkulle bare være nu?!
Hun fik næsten sluppet hans læber, men ikke helt. Hun var jo ikke forelsket i ham, men måske i en anden.

Han stod helt stille med hende i sine armene. Han vidste ikke hvad han skulle, han var vel i chok? Hvorfor gjorde han ikke noget? Isted for bare at stå med hende i sine armene? Han blev mere chokket over at hun strammede grebet om hans nakken, så hun passede sig selv mere ind til ham. Han ville nok komme til at stå sådan noget tid, efter at hun havde sluppe hans læber, hvis hun så gøre.H Han kom til at stramme grabet om livet på hende, så han selv trykke hende ind til sig, det var bare ikke meningen

Da han trykkede hende ind til sig blev hendes læber tvunget ind mod hans igen.
Lilly rødmede derefter let, i kinderne. Hun prøvede at slippe hans læber, men kunne ikke da han kom til at stramme grebet om hende.
Underligt nok, kunne hun ikke, da hun ahvde lidt problemer med at få hendes hoved væk far hans.
Bare det snart ville stoppe, det var jo næsten forfærdeligt, da hun måske var forelsket i en anden.

Han rystede let i det, man kunne vel mærke det lidt. Han vidste ikke hvad han skulle gøre.. HVis han slap hende ville hun sikkert bare faldt ned og slå sig? Men hvis han blev ved men at holde hende, ville kysset ikke stoppe? Det ville hellere ikke være godt, var hvis han rigtig var forelsket i en anden? Han havde jo mødte en anden. Han var helt lost, han ville jo gere slippe hende, men hvad skulle han så sige til hende? Han gjorde hvad han synes var det bedste. Han vendte hovedet væk fra hendes, så hendes læber ville møde hans hals.

"HVAD HAR DU GANG I!? MAN VENDER IKKE BARE SIT HOVED FORDI DU VIL KYSSE!" sagde hun vredt og bed sig hårdt i læben´. hun havde fået hendes hoved væk far ham og så nu temlig sur ud!
Men det var ikke lige hende at være sur! Men det var hun nu!

Han kiggede undrende på hende. HVad havde han gjort?! Det var jo ikke hans skyld! "Mig?! Jeg flyttede jo bare hovedet så jeg kunne se på dit nuttet hoved," Sagde han og lænede sig lidt tilbage og kiggede på hende. "Det er jo ikke min skyld Lilly, fald nu lige ned ikke?" Han rystede surt på hovedet

Hun så lidt sur ud.
"Du skal da bare lige sige, hvis du flytter dit hoved for at se på mig" sade hun ælidt lettere end før. Hun lagde let hovedet på¨hans skulder.
Han var endelig dejlig blød, nu hvor man tænkte over det. Hun nussede let hendes hoved ind til ham.. "Skal vi køre nu??" spurgte hun still eog smilede let til ham

Han fnøs kort. "Undskyld frøken," mumlede han surt. Han bed tænderne sammen og rystede lidt på hovedet af hende. Han slaå hende lidt mere, så hun selv kunne komme ned, hvis det var det hun ville. Han kiggede liidt rundt, uden at se på hende. Han lade ikke rigtig mærke til at hun nussede sig ind til ham. "Nej, hvorfor skulle vi det?" Han lyd stadig sur

"NU SKAL DU IKKE TIL AT CVÆRE SUR"!" sagde hun og kravled ned af ham og vadede over til bilen. Hun satte sig ind, og prøved eat sætte den ingang men det gik ikke rigtigt.
Men når han ikke ville lære hende det, kunne hun da også selv lære sig selv det!
Bilen hoppede lidt da hun ikke kunne finde ud af det.

"Siger du!" mumlede han stille og slap hende helt, som hun ville. Han sukkede kort da hun gik over til ilen. Han havde inegn tanker om at gå med hende. Han rystede kort påhovedet og kiggede lidt rundt igen, han vidste ikke hvad der lige var skete. Hvorfor skulle det ltid gå sådan for dem? Han sukkede over sine tanker.

Hun fik den så tændt, det var jo altid en start ikk?? Jov det måtte det jo være.
Hun trådte på speederen. Og bilen satt så igang. Hun kunne derimod ikke stoppe den igen.
"Pas på" hvinede hun til sig selv. Hun drejede skrapt og kunne fandme ikke stoppe den igen.

Hans blik søgte tilbage på Lilly, han ville lige se hvordan det gik for hende. Det kunne vel ikke gå så galt? Eller kunne det? Han havde aldrig set hende kører bil. Noget sagde også at han ville se det. Mærkeligt nok. Han rystede stille på hovedet for sig selv og slog så blikket ned i jorden.

Hun tabte rettet og krøte direkte ind i et træ.. Det sagde et orndeligt brag da den ramte, og hun slog hovedet ind i rettet og besvimede omgåede.
Der halv lå, hun med blod løbene ned fra hendes hoved..

Han hørte det hele. Han kiggede op med det sammen som man hørte braget. "Lilly!" Råbte han kort og satte over mod blien og hende. Han sukkede opgivende mens han læb over til hende. Han åbnede døren. "Lilly?" Kaldte han og kiggede på blodet. Han fik hende ud af bilen. Han havde hende i sine arme. "Lilly.. Kom nu Lilly!" Sagde han og kiggede ned på hende. Han nussede stille hendes hovedet

Dog kunne hun mærke at hun blev løftet op i hans dejlige varme arme igen.
Hun åbnede let hendes øjne, lidt, men det var meget lidt!
Stadig var de smalle og ikke særli meget åbent. Hun kiggede kort op på ham med et sløret blik.. Hun rystede kort, men det gjorde hun dog efter sådan en´t stød.

Han rystede sig lidt, så han også rystede hende. "Kom nu Lilly,.. Kan du hører mig?" Sagde han og kiggede ned på hende. "Du plejede ellers ikke at være så svag Lilly," sukkede han stille og små uroligt. "Kom så Lilly.."

Hun kunne ikke rigtigt mere, det gjorde ondt i hendes ben og hoved. faktisk over alt, men hun kunne ikke røre sig eller sige noget.
Lilly mærkede hvordan hun fik lyst til at sove.